Klättermusen Brede 2.0 Jacket XXL Rød Skaljakker
Den opdaterede Brede 2.0 Jacket fra Klättermusen er enestående! En drønsolid jakke med så mange gennemtænkte detaljer og designløsninger, at det er svært for tekstforfatteren at hitte ud af, hvor han skal starte og hvor han skal slutte.Den helt store forskel mellem den gamle Brede Jacket og denne opdaterede udgave ligger i, at hele rygstykket på den nye Brede 2.0 Jacket kan lynes op! Dette foregår ved hjælp af en lang og vejrresistent lynlås i hver side, der løber fra under albuen og helt ned til bagsiden af hoftepartiet. Lynlåsen, der er gemt bag dobbelt stormflap, hvor den yderste fikseres med en knap nederst, betjenes med to skydere, så man kan vælge enten at lade den ene skyder blive nederst og benytte den anden til almindelig ventilationsåbning under armene eller at trække den nederste skyder op og herefter rulle hele rygstykket op og fiksere det under nakken - og det fungerer, skulle vi hilse og sige!Med denne løsning kan du også fx lukke ned for jakken i vindsiden og åbne i læsiden eller i strid modvind og regn, når der knokles op ad en stejl stigning, åbne hele rygstykket! For Klättermusen Brede 2.0 Jacket er så snedigt konstrueret, at der i lændestykket sidder et bredt panel i et strækbart netmateriale, således jakken bliver siddende, hvor den skal - også når rygstykket er rullet op! Således er ventilationsmulighederne i denne jakke aldeles uden sidestykke!Denne helt nye Klättermusen Brede 2.0 Jacket adskiller sig desuden fra forgængeren ved, at den er blevet noget lettere, idet materialevalget er ændret til en lettere og mere smidig Cutan Super Stretch, der består af et slidstærkt, strækbart og miljørigtigt Ultramid Bio Mass Balanced Polyamide (ja, det hedder det!) pålamineret en nyudviklet (biologisk nedbrydelig!) membran, som sikrer fuldkommen vindtæthed, vandtæthed og god åndbarhed. Membranen er uhyre strækbar, hvilket kommer til sin ret i denne meget strækbare jakke, hvor det ikke kun er enkelte paneler, men hele jakken, der er strækbar. Derfor er komforten og bevægelsesfriheden i Brede 2.0 Jacket helt fantastisk!På trods af metervarens fine, strækbare egenskaber er Brede 2.0 Jacket skåret med et tilpas rummeligt snit, som gør, at den kan bruges til det, den er tiltænkt: Nemlig de hårdeste ekspeditioner, klatreture i det højalpine miljø eller de ekstreme vinterture, hvor der nu og da er brug for divergerende mellemlag under skaljakken. Det på trods, sidder Brede 2.0 Jacket faktisk rigtig pænt til kroppen og der er ikke noget hæmmende overskudsstof nogen steder!Det er resultatet af denne fantastiske skæring, som desuden byder på forlænget rygstykke og differentialskårede ærmer, der er gjort en god bid længere på bagsiden af håndryggen for bedre pasform. Henover skuldrene, fra albuestykket og ned til håndleddet og på hver hofte er Brede 2.0 Jacket ekstra forstærket med pålaminerede Duracoat -paneler, der simpelthen ikke er til at slide op. Den nederste ærmekant er indvendigt foret med en blød og lækker mikrofiber, der dels øger komforten og modvirker, at vandet så let kan løbe ind.For at få en ordentlig lukning omkring håndleddet er ærmeafslutningen udstyret med et meget velfungerende spænde, der nemt betjenes med én hånd - også når man har de store luffer på. Thi enhver, der har udfordret sig selv på de hårde vinterture ved, at Velcro fungerer ret dårligt, når det fyldes med sne og is. På venstre håndled er der på spændet monteret et lille kompas, så man hurtigt kan tage bestik af verdenshjørnerne.Windvisor, kalder Klättermusen den specielle hættes opbygning. Hætten på Klättermusen Brede 2.0 Jacket er skåret ekstra rummelig og dyb for at minimere risikoen for forfrysninger i ansigtet og den brede skygge er afstivet med neopren og foret med blødt og lækkert velourfleece, der ligeledes er anvendt på den brede kile foran hagepartiet. Justeringsmuligheden på bagsiden af hætten gør, at du præcist kan regulere hættens volumen - perfekt, hvis hætten skal indstilles efter en hjelm! Derudover indstilles omkredsen omkring ansigtet ved hjælp af en elastisk snorelås, der reguleres med én hånd indeni hver af de to udvendige napoleonslommer. Og vi vil love dig for, at du aldrig har prøvet en hætte, hvori du i samme grad f&