Osprey Aether 65 S21 (Large/x-large)
Alsidig, velventileret og enormt velsiddende rygsæk med lækre detaljer. Ideel til de ugelange ture på vandrestierne eller en weekendtur, hvor du ikke lige pakker så minimalistisk.
Osprey Aether 65 gør det komfortabelt at bære mange kilo på ryggen takket være det innovative bæresystem. Både hoftebælte og skulderstropper kan justeres, så de passer til netop din kropsbygning ved hjælp af Fit-on-the-Fly™-systemet.
Rygstykket i Airscape-teknologi sørger ligeledes for, at rygsækken sidder tæt ind til kroppen samtidig med at sørge for udmærket ventilation, når sveden driver eller solen bager. Det gør dig i stand til at fortsætte ufortrødent gennem landskabet, selvom du bærer på mange kilo. Bæresystemet tilpasser sig dine bevægelser for en dynamisk og komfortabel bæreoplevelse.
Det lette og enkle design gør rygsækken fortrinlig på længere ture, da den stadig er forsynet med alle de nødvendige features til mange dage i det fri. Fæster til isøkser og vandrestave, praktiske lommer, todelt hovedrum med soveposerum nederst i rygsækken samt stor U-formet lynlås på fronten for nem og overskuelig adgang til indholdet.
På fronten af rygsækken er der en stor elastisk meshlomme, der er ideel til opbevaring af vådt tøj eller en ekstra trøje. Lommer på hoftebæltet gør det nemt at medbringe en energibar eller andre småting, der er gode at have lige ved hånden. Et regnslag er inkluderet i toplåget, så du altid kan beskytte din oppakning mod regnbyger.
Osprey Aether 65 er med sin volumen på 65 liter et oplagt valg på både korte og lange vandreture, minimalstisk pakkede trekkingture og rejser rundt omkring i verden.