J27 - Skammel - Bøg - Jet Black
Denne skammel er et klassisk møbel af Børge Mogensen fra hans tid som leder af FDB’s møbeltegnestue i 1940’erne. Et nøjsomt og enkelt formsprog, der ikke gør meget væsen af sig, men opfylder de krav, som skamlen oprindelig er tiltænkt – nemlig at være brugbar i hverdagen og udstråle et tidløst design for den brede befolkning. Skamlen, kaldet J27, fungerer som et fleksibelt møbel med flere funktioner efter behov. Derfor kan den fint bruges ved spisebordet, og samtidig egner den sig godt til at sidde på ved en uformel samtale eller ved hjemmearbejde i køkkenalrummet. I tråd med Børge Mogensens ufravigelige krav om høj kvalitet, er skamlen produceret i materialer, som giver den en lang holdbarhed med et naturligt, patineret udtryk med årene.