1 resultater (0,18887 sekunder)

Mærke

Farve

Butik

Pris (EUR)

Nulstil filter

Produkter
Fra
Butikker

JetBoil Flash 1.0L Gasbrænder Rød Gasbrændere

JetBoil Flash 1.0L Gasbrænder Rød Gasbrændere

På vegne af alle jer grejnørder derude: Viva la revoluzion! En spændende type kogegrej har fundet vejen til Odense og har ganske eksklusivt valgt at lande på vores hylder. Må vi præsentere: Den opdaterede JetBoil Flash 1.0L Gasbrænder, hvor selve brænderhovedet er forbedret, ligesom den er blevet udstyret med grebsvenlige paneler og en mere intuitiv antænding og regulering.Lynhurtigt og nemt tilbereder denne Flash 1.0L Gasbrænder - der er en videreudvikling og lidt større model af den klassiske Personal Cooking System (P.C.S.) - mad og varme drikke alle vegne. Denne nye Flash 1.0L Gasbrænder har en volumen på 1 liter (i stedet for 0,8 liter), varmeindikator på neoprenhylsteret, der skifter farve, efterhånden som vandet bliver varmere og en multifunktionel beskyttelseshætte i bunden af gryden. Den isolerer gryden nedefra når vandet har kogt, den kan bruges som målebæger og som en ekstra kop til en ubuden gæst. Låget til gryden har drikkehul, som også fungerer som dræn, når vandet skal hældes fra. Neoprenhylsteret er udstyret med håndtag og en lille lomme til bestik.Vi står ofte med kunder, der ønsker kogegrej, som kan det hele og vi må sige, at med JetBoil i stalden er vi kommet meget tæt på den næsten perfekte løsning. I hvert fald når vi taler gaskøkkener!Næsten perfekt, fordi systemet dog stadig har, ganske som alle andre gasdrevne køkkener, begrænsninger i forhold til atmosfærisk tryk, kraftig vindstyrke og meget lave temperaturer. Dette har man dog forsøgt at kompensere for med JetBoils kompakte design og sublime gasudnyttelse, der appellerer til de små gasdåser, som nemt kan opbevares kropsnært. Og den lille enhed gør det samtidig til det mest sikre system at køre med, teoretisk også under teltets apsis. Stadig fraråder vi - medmindre det er strengt nødvendigt - al åben ild i nærheden af telte!Bottom line: Kan du holde dig under 5.000 meter over havets overflade, sidde i nogenlunde læ og kan holde gassens temperatur nogle grader over frysepunktet, så burde du være godt kogende med en JetBoil.I JetBoil-systemet er brænder, gas og gryde integreret så snedigt, at når den pakkes sammen, passer den ned i oppakningen, hvor der ellers ikke er plads til standard kogegrej. Vægten på et komplet JetBoil Flash 1.0L Gasbrænder kan kun lige presses op på 371 gram, og taget i betragtning af, at man ikke engang jonglerer med et titaniumsprodukt, er dette ret imponerende! Når man ydermere på sigt kan trække vægt fra pga. det lave gasforbrug, er JetBoils brændere bare numero uno når vi taler light and fast.Med det patenterede FluxRing-system indfanges og fordeles varmen så genialt, at vi selv her i butikken ikke kunne lade være med at teste og måle en liter kogetid til cirka 3 minutter. Ved FluxRing forstås de lameller, der sidder i bunden af gryderne, ganske som vi har set hos EtaPower-produkterne fra svenske Primus. JetBoils FluxRing-teknologi forbedrer således gasudnyttelsen så markant, at den, sammenlignet med andre klassiske udendørs gaskøkkener, ligger på omtrent den dobbelte effekt. Det skal dermed siges, at det er JetBoil-systemet, som er den suveræne vinder, hvilket også skyldes lamelbundens diameter i forhold til brænderhovedet, der leverer hele 5.300 BTU i timen (1,5 kW). Denne besparelse i gasforbruget betyder, at man på blot en enkelt 100 grams gasdåse kan bringe op til 10 liter vand i kog. Det er simpelt, fungerer upåklageligt, fylder og vejer minimalt og brugervenligheden er næsten fra 6 år og opefter.Så vink farvel til de tunge og pladskrævende gryder, der vælter eller skrider på de små minimalistiske brændere. Dette kompakte system, som let kan udvides, giver dig tilpasningsevner udover alle grænser i enhver situation - om du går solo eller er sammen med dine bedste venner. Om du vandrer, klatrer, står på ski, fisker, sejler eller er på jagt, ja, så finder du med en JetBoil den perfekte måde at sikre dig varm mad og drikke - på rekordtid! Alt i alt et unikt system, der pludselig giver ordet fastfood en positiv mening!JetBoil-systemet opfylder alle de strenge krav, som stilles til udendørs madlavning i dag. Én enhed, hvor brænder og gryde er integreret i én og samme. FluxRing-teknologien tager sig af tidsfaktoren, da den har stor andel i, at JetBoil koger vand hurtigere end sine konkurrenter. Og netop denne kombination af hurtighed og minimalistisk set-up gør, at JetBoil er et af de mest eftertragtede outdoor-køkkener i dag. JetBoil Flash 1.0L Gasbrænder er ideel til frysetørrede retter, supper, kaffe eller te 'to go'. Og er heller ikke dumt at have som tilbehør i den store førstehjælpskasse. Et multitool indenfor outdoor køkkengrej! Den oprindelige JetBoils P.C.S. har som nævnt vundet adskillige outdoor-priser for sin effektivitet og kompakthed, og denne Flash 1.0L Gasbrænder er en rigtig fornuftig videreudvikling af den klassiske brænder!En indbygget piezo antænder gassen, der derefter kan fin

DKK 1122.00
1