BRUGT BOG - Elins død - Sara Blædel - Bog - Politikens Forlag - Plusbog.dk
BRUGT BOG Elins død er 12. bind i Sara Blædels fantastiske og populære serie om Louise Rick. Louise Rick og den nye rejseenhed, P13, kaldes til den lille ø Aarø ved Haderslev, hvor en ældre mand er fundet død. Ved første øjekast er manden faldet uheldigt og derefter druknet i vandkanten, men mystiske omstændigheder gør det hurtigt klart, at det lokale politi har brug for hjælp til opklaringen af sagen. Camilla Lind og hendes mand Frederik er flyttet fra hinanden, og mens Camilla går og pakker ud i sin nye lejlighed modtager hun den triste besked om, at hendes mor er død. Sammen med sønnen Markus rejser hun til morens hus i Skanderborg for at rydde op i morens ting. Her finder hun ud af, at hendes familie ikke helt er, som hun hele livet har gået og troet. Camilla er både chokeret og i sorg, men hun bliver snart personligt involveret i Louises efterforskning, som trækker tråde til Skanderborg. Måske stikker sagen dybere end først antaget, og der er noget, der indikerer, at den hænger sammen med Camillas families hemmeligheder. Elins død er en historie om at svigt og tilgivelse. Om at bære skyld og ansvar. Og om, hvor langt man vil gå for at holde fast på, hvad man har, og derved risikere at miste det hele… Læs rækkefølgen af Sara Blædels serie om Louise Rick her og køb alle Sara Blædels krimier her .