Det gode imellem os - Anna Mejlhede - Bog - People'sPress - Plusbog.dk
34-årige Hannah har endelig fundet en fast rytme i sit liv, efter et kuldsejlet kærlighedsforhold og tre mislykkede semestre på psykologstudiet. Hun er børneunderholder på Oslobåden 14 dage ad gangen, og 14 dage bor hun så sammen med sin mor på Vestsjælland i sit faldefærdige barndomshjem. Da Hannahs mor dør, overtager hun huset. Murværkets sprækker fylder hun med tankerne om alt det hun gerne vil have til at ske, og hullerne i gulvet tætner hun med sine længsler. Hvad har hun egentlig selv, nu hvor veninderne har både uddannelser, fine jobs, kærester og børn? Kan den følelse hun får af at være på havet og mærke det særegne fællesskab, der er blandt besætningen om bord, bære en hel fremtid? For hun elsker det. Frømanden Melange, der bor på den anden side af markerne, redder Hannah ud af huset en nat, hvor huset brænder. Hun ser en mulighed for kærlighed, da hun møder ham og chancen for at høre sammen med et menneske, som kan frelse hende fra en tilværelse, der bare står stille. Men det er svært at komme tæt ind på Melange, og kan et menneske overhovedet forløse et andet menneskes liv? Det gode imellem os er en livsklog og lun roman om umulig og ukuelig kærlighed. Om venskabers tyngde og dybde. Du kan finde alle Anna Mejlhedes bøger her .