9 resultater (5,20475 sekunder)

Mærke

Butik

Pris (EUR)

Nulstil filter

Produkter
Fra
Butikker

Mere grønt mindre kød - Martin Kreutzer - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Mere grønt mindre kød - Martin Kreutzer - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Kvinder i alle aldre higer efter at leve grønnere og skære ned på kødet, uden dog at tage skridtet til at blive hverken fuldtidsvegetarer eller veganere. De søger samtidig en koststrategi, som tager hensyn til, at der ofte også er en familie at tænke på. Det er til dem, vi har skrevet flexitarens kogebog. Ud over en grundig teoretisk introduktion til denne sundhedsfremmende koststrategi byder bogen på et væld af smagfulde opskrifter. Her findes ingen besværlige madplaner, men til gengæld konkrete forslag til dagskostens sammensætning og masser af kombinations/variationsmuligheder. Med bogen i hånden er man klar til at betræde det sundhedsspor, som med garanti får hver eneste celle i kroppen til at sprudle af begejstring. Bogens vinkel: Hvad er en flexitar, og hvorfor giver det mening at kombinere masser af grøntsager med velvalgte mængder af animalske råvarer? Råvareleksikon: Hvad giver de forskellige råvarer af særegne kvaliteter, og hvor meget skal der spises for at hæve en optimal sundhedsbonus. Opskrifter: Lækre opskrifter til hele dagen, ugen og livet. Læseren lærer at sammensætte udvalgte råvarer til den perfekte ’sundhedskombi’. Desuden konkrete forslag til dagskostens sammensætning. Om forfatterne Sandra Pugliese og Martin Kreutzer er et stærkt team, som står bag flere populære kostbøger, blandt andet Souping og Ingefær. Sandra mestrer de smagfulde opskrifter, som sprudler af styrke, til perfektion, mens Martin med sin store ernæringsfaglige ballast bidrager med teoretisk tyngde, som garanterer, at du får fuldt sundhedsmæssigt udbytte af din indsats.

DKK 197.00
1

Træningsbog for voksne kvinder - Annie Stahel - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Træningsbog for voksne kvinder - Annie Stahel - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Bogen handler om, hvordan man kan lægge flere gode år til sit liv ved hjælp af træning og motion, god kost, søvn og sunde relationer. Den lægger vægt på, at det aldrig er for sent at gå i gang. Stoffet er veldokumenteret med statistikoplysninger og befolkningsfremskrivninger og viser, hvordan man med en sund levevis kan opnå flere gode leveår med et godt helbred uden sygdom. Den er fuld af konkrete anvisninger og træningsvejledninger. Bogen er også en beretning om forfatterens personlige indsats for at oparbejde en god fysisk form og blive god til forskellige former for motion og træning, herunder løft med vægte – efter 30 års skrivebordsarbejde og en start fra noget nær et nulpunkt i en alder af 57. Målgruppen er voksne kvinder, som er klar til at komme i form igen og lukke op for nye muligheder for udvikling, motion, bevægelse og selvomsorg i anden halvdel af livet, hvor børnene er fløjet fra reden. Bogen, der har en positiv og problemløsende tilgang og kan bruges som starthjælp til dem, der ønsker at komme i gang med træning og motion. For dem, som allerede er i gang, er der gode afsnit med teknisk viden om konditionstræning og styrketræning, mobilitetsøvelser, træningsprincipper m.v. Om forfatteren Annie Stahel er ICF-akkrediteret coach, har en teamcoach-uddannelse og flere lederuddannelser bag sig, heriblandt kurser på Harvard samt flere års forsknings- og undervisningserfaring fra CBS. Hun er it- og digitaliseringschef i Danmarks Statistik og har dermed det statistiske fundament i orden. Hun holder oplæg for bl.a. DGI og ’Bevæg dig for livet’ om, hvordan man kommer i gang med et mere aktivt liv med træning og motion.

DKK 197.00
1

Salatfabrikken - Rebecca Leth Nissen Johansen - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Salatfabrikken - Rebecca Leth Nissen Johansen - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Vi elsker salater! De er både nemme at spise og ofte også mere overkommelige at lave end andre tilberedte grøntsager. Alligevel ender det ofte med en lidt slatten omgang, fordi vi putter de samme få, halvkedelige ingredienser i hver gang. Denne bogs ærinde er at vise, hvordan vi med lidt snedig omhu og kreativ indsats får mere spændende salater og dermed også flere grøntsager på bordet. Budskabet er enkelt: Salater pryder bordet, de er sjove at lave, de tilfører sundhed til hverdagen, og de fleste kan lide en god salat. Med bogens sunde, simple og smagfulde salater er målet at tilføre mere sundhed til hverdagen, og salaterne er derfor nemme at gå til for dig, der er vant til at tilberede almindelig hverdagsmad. Gevinsten er, at det daglige måltid bliver løftet til et sundere og mere kulinarisk niveau. Opskrifterne i bogen er baseret på, at salaterne indeholder meget mere end vandholdige og fiberfattige salatblade. Det indeholder de også! – men de tilføres alle fiberholdige grøntsager, sunde fedtstoffer fra fx olier, nødder, kerner eller avocado, og en del af salaterne indeholder vitaminrige frugter. Salaternes fokus er at være sunde, mættende, smagfulde og – med respekt for, at de fleste har en travl hverdag – også forholdsvis simple at tilberede. Bogen indeholder 40 opskrifter på skønne, smukke og sunde salater. Om forfatteren Rebecca Leth-Nissen Johansen er autoriseret klinisk diætist og autodidakt salatopskrift-udvikler. Disse to bøger er hendes første udgivelser. Bogens opskrifter udspringer af hendes erfaringer i sit daglige virke som diætist. Rebecca har, siden hun var ganske lille, haft interesse i at gøre hverdagen lidt sundere og en passion for at kreere velsmagende og smukke salater, der sprudler af sundhed.

DKK 164.00
1

28 dage til fokus & flow - Jane Ibsen Piper - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

28 dage til fokus & flow - Jane Ibsen Piper - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Denne bog er til alle, der vil have nemmere ved at bevare fokus og opleve flow i deres opgaver. Store som små. I disse år er vores opmærksomhed under angreb fra sociale medier, en øget travlhed og større forventninger til, hvad vi skal overkomme i vores hverdag. Med denne bog i hånden får læseren redskaber til at tage magten over sin opmærksomhed tilbage. Fokus og flow er heldigvis en vane, der kan øves. Bogen er en del af serien ”28 dage til nye vaner”, som er sat i verden for at hjælpe os med at ændre noget af det sværeste, nemlig vores vaner. Når først et vanekredsløb sidder godt fast i hjernens computer, kræver det en særlig indsats for at omskrive det til noget nyt. Det kræver en kontinuerlig ændring af hverdagens små vaner. Og det får man med bogen her. Hver dag i 28 dage er der en udfordring, der får læseren tættere på sit mål og et liv med nye, gode vaner. Der er ingen løftede pegefingre i bogen. Når vi skal ændre vaner, kan vi ikke bruge skyld og skam til noget. Derfor kigger bogen ikke tilbage og dvæler ved de dårlige vaner, men fremad mod de nye. I bogen får læseren en forklaring på, hvordan vaner skabes, og hvordan man kan ændre dem og skabe det liv, man ønsker sig. Om forfatteren Jane Ibsen Piper er uddannet jurist og har arbejdet inden for den finansielle sektor de seneste 14 år. Siden 2019 har Jane skrevet ni bøger. Hun driver en blog, en podcast og Facebook-fællesskabet Minimalisme og Købestop med 37.000 medlemmer. Alle kanaler har fokus på at give inspiration til at ændre vaner og leve det gode, enkle liv med færre ting og mere overskud.

DKK 132.00
1

28 dage til mental minimalisme - Jane Ibsen Piper - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

28 dage til mental minimalisme - Jane Ibsen Piper - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Denne bog er til alle, der gerne vil ændre deres daglige tankestrømme, så de ikke konstant kredser om uendelige to-do-lister eller alt det, man har gjort galt igennem livet. Hvis man rydder op i tankestrømmen, bliver der mere plads til tanker, der arbejder for det liv, man ønsker at leve. I bogen bliver læseren klogere på, hvorfor man ofte sidder fast i de samme tankemønstre, og hvordan man ændrer dem i en bedre retning. Bogen er en del af serien ”28 dage til nye vaner”, som er sat i verden for at hjælpe os med at ændre noget af det sværeste, nemlig vores vaner. Når først et vanekredsløb sidder godt fast i hjernens computer, kræver det en særlig indsats for at omskrive det til noget nyt. Det kræver en kontinuerlig ændring af hverdagens små vaner. Og det får man med bogen her. Hver dag i 28 dage er der en udfordring, der får læseren tættere på sit mål og et liv med nye, gode vaner. Der er ingen løftede pegefingre i bogen. Når vi skal ændre vaner, kan vi ikke bruge skyld og skam til noget. Derfor kigger bogen ikke tilbage og dvæler ved de dårlige vaner, men fremad mod de nye. I bogen får læseren en forklaring på, hvordan vaner skabes, og hvordan man kan ændre dem og skabe det liv, man ønsker sig. Om forfatteren Jane Ibsen Piper er uddannet jurist og har arbejdet inden for den finansielle sektor de seneste 14 år. Siden 2019 har Jane skrevet ni bøger. Hun driver en blog, en podcast og Facebook-fællesskabet Minimalisme og Købestop med 37.000 medlemmer. Alle kanaler har fokus på at give inspiration til at ændre vaner og leve det gode, enkle liv med færre ting og mere overskud.

DKK 132.00
1

Du kan flyve - Troels Hermann - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Du kan flyve - Troels Hermann - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

De fleste elsker at rejse, men for nogle er det en pine, hver gang de skal på en flyrejse. De bliver fysisk dårlige bare af at tænke på et fly og undgår alt, der har med flyrejser og lufthavne at gøre. Konsekvensen kan være lange togture alene, mens resten af familien hurtigt når frem til destinationen, men sådan behøver det ikke at være. Du kan flyve hjælper dig af med din flyskræk. Du lærer at kunne identificere de forskellige typer af angst, og hvordan du skal håndtere lige præcis din type. Bogen indeholder en palet af værktøjer og guider dig til at kunne udforme din egen personlige strategi, så du kan slippe angsten og blive flyvende igen. Undersøgelser viser, at mere end hver femte lider af angst for at flyve, nogle i en sådan grad, at de aldrig nærmer sig en lufthavn. For andre er hver flyrejse forbundet med hjertebanken, angstanfald og ubehag lang tid før selve rejsen. Angst er kompliceret og lidelsesfuldt, men med den rette indsats kan man gøre sig fri af den begrænsende følelse. Ved at komme sin flyskræk til livs vil man opleve, hvordan man også på andre områder af livet vil føle en større frihed. Med en blanding af visualiseringsøvelser, adfærdsterapi, mindfulness og konkret viden om flysikkerhed bringer Du kan flyve den flyangste tættere på drømmen om at kunne tage sin næste flyrejse. Til arbejdet med bogen hører også en app med øvelser, der følger læseren fra dagene op til flyrejsen, og til man sidder i flyet. Om forfatterne Kristina Hermann er psykolog og har behandlet mennesker med traumer og angst siden år 2000. I dag har hun sin egen praksis i København, hvor hun blandt andet via terapi, kurser og workshops hjælper angstramte. Troels Hermann er uddannet pilot i USA. Siden 1997 har han været pilot for Thomas Cook Airlines, hvor han også underviser andre piloter. Han har erfaring med helt små fly såvel som jetfly og har 15.000 flyvetimer og 30 års erfaring bag sig. Sammen afholder Kristina og Troels Hermann kurset “Frihed til at flyve”, som hjælper folk med at overvinde flyskræk.

DKK 164.00
1

Den korteste vej til et langt liv - Bo Falck Hansen - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Den korteste vej til et langt liv - Bo Falck Hansen - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Du har sikkert en fornemmelse af, hvad der skal til for at leve sundt og opnå et langt og godt liv. Men er du også klar over, hvad der har den største effekt på din livssundhed? Er det kosten, vinterbadning, moderate mængder af alkohol, faste, søvn, vægt, motion, mental sundhed, rygestop eller sociale relationer? De fleste af os vil gerne springe over, hvor gærdet er lavest! Derfor giver denne bog dig svaret på, hvor der er mest value for money – altså hvad der giver den største effekt på din sundhed med mindst mulig indsats. Baseret på flere hundrede videnskabelige artikler konkluderer forfatteren, at motion, næst efter rygestop, er den enkeltfaktor, hvor du får mest for pengene. I de fleste tilfælde er motion vigtigere end, hvad der står på badevægten, og hvor meget du spiser! Bogen udstyrer dig med helt konkrete råd og anvisninger til, hvor meget motion du skal dyrke, hvordan og hvor hyppigt. Med ugeskemaet i bogen kan du holde styr på, hvornår du kan læne dig tilbage og sige: ”Det var nok for denne uge.” Hvis du ikke har været den store motionist indtil nu, så er det vigtigt at huske på, at det aldrig er for sent at starte. Det er ikke farligt at dyrke motion – endog hård motion – heller ikke selvom man ikke er helt ung mere. Så er du klar til en stor forandring i dit liv? Hvis du følger bogens anvisninger, har du i hvert fald gjort, hvad du kan, for at leve godt og længe. Om forfatteren Bo Falck Hansen, 64 år, er uddannet fra Københavns Universitet med en ph.d. i muskelbiologi. Han har over 30 års erfaring som forsker hos Novo Nordisk, hvor han har dedikeret sin karriere til at forstå musklernes og kroppens aldringsprocesser. Bo har dybdegående undersøgt, hvordan man kan bremse eller endda vende aldersrelaterede forandringer. I sin fritid er Bo træner for nogle af landets bedste atleter og en ivrig cykelmotionist. Han er kendt for at formidle komplekse forskningsresultater på en enkel og letforståelig måde, altid med et glimt i øjet. Bo mener, at fysisk inaktivitet er en større sundhedskrise end overvægt og argumenterer for, at det er vigtigere at få nok motion end at fokusere på vægten. Et af hans vigtigste budskaber er, at det aldrig er for sent at starte med at være aktiv, og at det vigtigste skridt er det væk fra sofaen.

DKK 184.00
1

Sigurd Snegl kan mere, end han tror - Mette Mouritzen Kjærgaard - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Sigurd Snegl kan mere, end han tror - Mette Mouritzen Kjærgaard - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

En simpel opskrift på, hvordan man som forælder eller pædagog let kan stimulere børn til moto­risk udviklende, fysisk leg i hverdagen vha. aktiv historiefortælling. Børn i 3-6-årsalderen lærer hurtigere gennem leg og fysisk aktivitet. Men nutiden er præget af børn, der ikke bruger deres krop fysisk som tidligere. Resultatet er, at mange børn er motorisk udfordret i hverdagen, hvilket påvirker deres kognitive udvikling og kan give indlæringsproblemer. Følgevirkninger kan være sociale udfordringer og selvværdskomplekser, når disse børn indser, at de ikke kan følge med vennerne. En tidlig indsats er vigtig, og små, simple øvelser i hverdagen kan gøre en kæmpe forskel. Bogen er en aktiv historiefortælling, som vha. et appendiks med motoriske øvelser giver en enkel opskrift på, hvordan du som forælder eller pædagog gør det let at hjælpe børnene godt på vej i deres motoriske såvel som psykiske udvikling. Øvelserne kan laves i hjemmet eller i børnehaven, med hele familien, gruppen eller et enkelt barn. Bogens fysiske øvelser styrker kroppens basis for funktionel bevægelse og udvikling, og det psykiske lag giver børnene en bevidsthed om, at ens tilsyneladende svaghed kan være en styrke – og måske netop det, som gør dem til noget særligt. Sigurd Snegl kan mere, end han tror er historien om sneglen Sigurd, som føler sig fysisk begrænset af sit sneglehus. Da fætter Danny udfordrer ham, bliver han sur og ked af det, og stikker af – ind i skoven. Her møder han en fisk, en sommerfugl, en myre og et pindsvin, som ved første øjekast kan mange ting, Sigurd ikke kan pga. sit sneglehus, men også de har deres begrænsninger grundet deres fysik. Sigurd lærer langsomt, at hans hus slet ikke er så tosset igen, og at det ligefrem kan være til stor nytte i mange situationer. Sigurd vender derfor hjem med opbygget selvværd, og nu vil han gerne lege med fætter Danny. Om forfatterne Bettina Mouritzen Christoffersen er uddannet ergoterapeut og har siden 2003 arbejdet inden for børneområdet. Hun er højt specialiseret i at se børns motoriske udfordringer og har arbejdet med bl.a. motorisk screening af børn i børnehaver samt rådgivning og vejledning af forældre og personale i daginstitutioner. Hun er pt. ansat i børne- og ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark. Ud over arbejdet som ergoterapeut har Bettina taget en uddannelse i skrivekunst netop med det formål at formidle sin faglige viden bredt. Mette Mouritzen Kjærgaard er BA i teatervidenskab med fokus på dramapædagogik og dramaturgi og har efterfølgende uddannet sig til Energy Master Practitioner, mindfulness-instruktør og børnesundhedsvejleder. Hun er ejer af virksomheden Familiehuset Stjernestøv, hvor hun underviser børn og familier i legende mindfulness med fokus på at styrke børnene i hverdagen. Hun har tidligere skrevet 4 og instrueret 6 kortfilm samt en dokumentarfilm. Der er både spillefilm og flere bøger på skrivebordet – alle med børnene som målgruppe.

DKK 132.00
1

Friluftsrollinger - Julie Pio Kragelund - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Friluftsrollinger - Julie Pio Kragelund - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Der er et væld af gode grunde til at komme ud og blive mudret, beskidt, lugte af bål og makrel­ madder, fjerne burrer fra flyverdragter, lufte soveposer, fange flåter og tømme småsten i hobetal fra termojakkens dybe gab. Friluftsliv giver børn viden og indsigt om natur og lærer dem at passe på vores natur. De får rygsækken pakket med bedre selvværd, psykisk robusthed, balance, kropsbevidsthed, motorisk udvikling og ikke mindst jord under neglene og i munden som giver et sundere og stærkere immunforsvar. Og så giver det os mulighed for at træde ud af den daglige trummerum, alt det digitale og være til stede sammen i nuet. Det kræver en ekstra indsats at komme ud i naturen med små børn. Det ved du nok godt i forvejen, hvis du har små børn. Alting tager længere tid og er lidt mere besværligt. Men du kan sagtens dyrke friluftsliv og få skønne naturoplevelser, mens dine børn er under skolealderen. Det handler om at tilpasse forventninger og tempo til realistiske mål og vælge aktiviteter, som passer til dine børn. Og om at vide, at det allersværeste ofte er at komme ud over dørtærsklen. Når først I er ude, går det hele meget nemmere. Friluftsliv er alt det, der foregår udendørs - mikro såvel som makro. Åen 100 meter væk, bålet i haven, klatretræet hos naboen, hindbærkrattet på den anden side af vejen, skyerne, der suser hen over himlen, mens du ligger på græsset, eller bakken, du kælker ned ad med kriller i maven og susen for ørerne. Friluftsliv handler om at være udendørs og opleve naturen. Og familiefriluftsliv er at gøre det sammen. Denne bog er en guide til småbørnsforældre, der gerne vil dyrke familiefriluftsliv. Måske har du tænkt på det og taget tilløb flere gange, måske synes du det er svært og uoverskueligt med små rollinger, måske mangler du bare et lille kærligt skub og nogle konkrete råd. Måske har du allerede været ude med dine unger, men har lyst til inspiration og gode råd til at gøre det lidt lettere. Bogen giver dig konkrete råd og vejledninger til børneegnede aktiviteter og udflugter i Danmark, som eksempelvis vandring, orienteringsløb, cykling, overnatning i det fri, bål, fiskeri og kanopadling. Bogen guider dig også til, hvilke årstider og børnealdre der passer godt til aktiviteterne. Du får inspiration og råd til motivation af børn, førstehjælp, fællesskab og soloture, børn i forskellige aldre, lege og underholdning i det fri, madlavning, udstyr og turplanlægning. Alt, hvad du behøver for at komme ud over dørtrinnet med dine egne rollinger. Om forfatteren Julie Pio Kragelund arbejder til dagligt som dyrlæge og har dyrket friluftsliv siden barnsben og er en aktiv friluftsmor sammen med sin mand og familiens tre drenge fra 2012, 2015 og 2017. Julies tilgang til friluftsliv er bogstavelig talt nede på jorden og i øjenhøjde med børnene. Det skal være hyggeligt at være ude sammen. Julie har skrevet artikler om friluftsliv for småbørn, og hun afholder foredrag, kurser og events, ture og mikroeventyr for familier med småbørn. Hun driver hjemmesiden www.friluftsrollinger.dk.

DKK 184.00
1