4 resultater (0,25661 sekunder)

Mærke

Butik

Pris (EUR)

Nulstil filter

Produkter
Fra
Butikker

Sådan skriver du dit livs taler - Sophie Dam - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Sådan skriver du dit livs taler - Sophie Dam - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Lær at skrive taler til alle livets store fester og begivenheder – én gang for alle! Efter nogle år husker ingen hverken de håndkolorerede navne­ skilte, konfirmandens kunstfærdigt opsatte hår, eller hvilken bil brudeparret forlod kirken i. Men de husker ALTID den gode, personlige tale og de følelser, den vækkede i dem! I en uakademisk og humoristisk tone bliver du ført trygt gennem taleskrivningens processer. Du får et hav af konkrete eksempler og praktiske råd til, hvordan du selv kan skrive en personlig festtale. Du får inspiration og ideer til: - Velkomsttalen - Toastmasterens tale - Dåbstalen/navngivningstalen - Konfirmationstalen - Fødselsdagstalen - Bryllupstalen - Metalbryllupstalen - Jubilæumstalen - Studentertalen - Begravelsestalen - Mikrotalen - Takketalen Lær desuden at undgå de mest klassiske fejl og få gode råd til, hvordan du kan bruge kunstig intelligens (AI) til talen. Dertil kommer tips til opsætning, forberedelse og afholdelse af talen samt gode råd til, hvordan du får styr på nerverne, så du kan holde din tale med ro og overskud! Om forfatteren Sophie Dam er taleskriver og indehaver af virksomheden Dit livs tale med hjemmesiden www.ditlivstale.dk. Her skriver hun festtaler til alle livets store begivenheder. Hun har tidligere udgivet bogen TOASTMASTER – den uundværlige guide til at føre et selskab godt igennem enhver fest og været medforfatter til bogen Genstart dit arbejdsliv .

DKK 149.00
1

Nudging - Stine Junge Albrechtsen - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Nudging - Stine Junge Albrechtsen - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Kan karamelpapir få os til at spise mindre slik? Kan nyt køkkendesign påvirke vores indtag af mad? Kan motionlysten øges, hvis vi kører bil iført løbetøj? Ja, siger Lotte Juul Madsen og Stine Junde Albrechtsen i deres bog "NUDGING". NUDGING dækker over en veldokumenteret metode, der kan påvirke os til at foretage bestemte valg men uden, at vi fratages det frie valg. Ved at ændre på miljøet omkring spisningen kan vi gøre den sunde løsning til den nemme og oplagte løsning. Metoden går ud på at lære, hvordan man nænsomt guider sig selv i den sunde retning, og bogen giver en lang række tips til NUDGING i hjemmet, på jobbet, i fritiden og i forbindelse med indkøb. Ved at ændre på madens omgivelser, nudger man sig selv til at spise mindre, vælge sundere og sætte den søde tand skatmat. Lotte Juul Madsen har desuden en uddannelse som coach indenfor kognitiv psykologi, hvor hun over en årrække har specialiseret sig i behandling af overvægt med fokus på at ændre adfærd og bryde de svære vaner. Lotte har 16 års erfaring med diætbehandling af overvægt, diabetes og andre livsstilssygdomme. Hun er aktuelt ansat på Køge sygehus og tidligere medforfatter på kogebogen til diabetesbørn ”Fra pizza til popcorn”. Stine Junge Albrechtsen arbejder primært med overvægt, livsstilsændring og tarmsygdomme og vejleder i egen klinik, Guided by Stine. Stine er medforfatter på flere bøger bl.a. bøgerne “Low FODMAP diet – giver ro i maven”, “Gastric Bypass – inspiration til livet og maden efter operationen” sammen med Den Skaldede Kok, “Tab 12 kilo på 12 uger” med Henrik Duer samt en bog om madpakker “Superhelten og Prinsessen på ærten spiser også madpakker”. Desuden medvirker Stine som TV-diætist på DK4 bl.a. i samarbejde med Den Skaldede Kok. Se mere på www.guidedbystine.dk

DKK 197.00
1

Kørekort til kærligheden - Nina Askov - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Kørekort til kærligheden - Nina Askov - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Ingen forventer at kunne sætte sig ind bag rattet i en bil og køre sikkert uden forudgående køre-timer. Vores ansvarlighed, både over for os selv og andre, forhindrer det, og vi accepterer, at vi er nødt til at lære det, inden vi kan det. Tænk, hvis vi var lige så ansvarlige over for os selv og andre, når det gjaldt parforhold? Skilsmissestatistikkerne taler deres tydelige sprog om, at det kunne være relevant med nogle køretimer til kærligheden, inden vi kaster os ud i projektet. Skilsmissebørn ville synes, at det var yderst relevant, og det samme ville bankrådgivere, advokater og ejendomsmæglere, hvis ikke det var, fordi de tjener så godt på de kuldsejlede forhold. Ofte går det galt allerede i udvælgelsen af en partner, hvor forelskelsen får lov til at styre valget. Men er det overhovedet en god idé? Leder det os virkelig til at “leve lykkeligt til vores dages ende”, eller er det helt andre færdigheder, der skal til? I bogen bliver overlevelsesstrategier, modstande og vaneforestillinger grundigt udfordret og en mere rationel tilgang til kærligheden præsenteret som alternativ. Nina Askov gør op med klicheerne om kærligheden og den eneste ene. Hun stiller skarpt på begrebet “forelskelse” og undersøger, hvordan kemi i hjernen og forhold i opvæksten fucker med vores dømmekraft og får os til at falde for personer, der måske slet ikke er egnede for os som livspartnere. Som en del af undersøgelsen har hun foretaget dybdegående interview af 50 singler, der alle har indvilliget i at få foretaget et tjek under egen motorhjelm, inden de begav sig videre på vejen til kærligheden. Deres historier udgør de levende eksempler på teorien og er med til at gøre bogen virkelighedsnær og brugbar for den kærlighedssøgende. Om forfatteren Nina Askov er mastercoach og psykoterapeut. Derudover har hun en professionsbachelor i Ernæring og Sundhed. I 2011 interviewede hun sammen med Charita Vegeberg 117 singler for at knække koden til kærligheden. Nu har hun gentaget undersøgelsen for at se, hvad der i mellemtiden er sket med kærligheden i et samfund, der udvikler sig eksplosivt i forhold til nye digitale platforme, hvor man kan finde partnere.

DKK 49.00
1

Bjergtagende cykling - Jesper Nygaard - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Bjergtagende cykling - Jesper Nygaard - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Flere end en halv million danskere bruger cyklen til mere end transport. De er cykelmotionister. Og mange er mere end det. Meget mere. De er passionerede og stærkt dedikerede cykelryttere. De dyrker deres sport og hobby i den lokale cykelklub eller alene på landevejene. Træder alt fra 50 til 500 km på asfaltveje og ­stier hver uge. Pudser og plejer deres elskede racercykler, som var der tale om familiens efternøler. Deltager i tusindtal i amatør­cykelløb fra marts til oktober. Fælles for en meget stor del af de danske cykelmotionister er en drøm om at cykle op ad Col du Galibier, Alpe d’Huez og andre af de bjerge, mange af os kender fra Tour de France. En drøm om at være grimpeur – en tohjulet bjergklatrer. Intet sted i verden er mere sagnomspunden end De Franske Alper. Mange af os kender dem fra tv og ferier, og de udgør et perfekt mål for en cykelrejse pga. de relativt korte afstande mellem interessante cykelbjerge. Kort sagt: Du kan bruge mere tid på at cykle frem for at sidde i din bil. Denne bog er et væsentligt tråd på vejen mod tinderne i De Franske Alper. Den ultimative guide til dig der overvejer eller har besluttet at leve drømmen ud. Eller dig der bare gerne vil nyde nog- le af Frankrigs største, bedste og smukkeste cykelbjerge i billeder og på skrift. Grimpeur giver dig overblikket over en række bjerge i De Franske Alper. Her er kendte bjerge som Col de la Croix de Fer. Men her er også blevet plads til mere ukendte stigninger som Col de Sarenne og Col de la Forclaz de Montmin. Alle bjerge er beskrevet med stigningsprocenter, længde, højde, grafik og særlige udfordringer. Desuden rummer bogen smukke billeder af hver enkelt stigning. Du kan også læse om overnat- ningsmuligheder i nærheden samt visuelt få overblikket over forskellige rutemuligheder op ad de enkelte bjerge. Dertil kommer en udstyrsguide og en træningsplan, som kan hjælpe dig med at komme i form til at cykle i bjerge. Med denne bog i hånden er du godt rustet til at tage den store tur og cykle flere bjerge over en, to eller tre ugers ferie. Men du kan lige så vel bruge den, hvis du kun har en enkelt cykeldag eller to til rådighed og går efter at besejre ét eller to bjerge. Altså: En komplet og samtidig smuk og enkel cykl-selv-guide. Om forfatteren Jesper Nygaard er uddannet journalist og passioneret cykelrytter og fortabt i de europæiske cykelbjerges skønhed og historie. De seneste to år har han opholdt sig adskillige uger i de franske alper – udelukkende for at cykle kendte og ukendte stigninger. De erfaringer, Jesper har høstet via sin ture og oplevelser, vil han gerne give videre til ligesindede cykelromantikere. Så flere finder ud af, at det ikke kun behøver at være en drøm at cykle i bjerge. Det kan faktisk relativt nemt lade sig gøre. Og de fleste kan være med. Uden at skulle bruge alle vågne timer på at træne op til det.

DKK 262.00
1