Kan man dø to gange? - Leif Gw Persson - Bog - Modtryk - Plusbog.dk
Bogen KAN MAN DØ TO GANGE? er skrevet af Leif GW Persson og er den fjerde krimi i rækken om kriminalkommissær Evert Bäckström fra det svenske politi. Den korrupte kriminalkommissær Evert Bäckström kommer på noget af en opgave, da søspejderen Edvin finder et nedgravet kranium med et skudsår på en lille ø i den svenske skærgård, hvor han er sat i land for at samle svampe. Drengen lægger kraniet i en pose, stikker af fra spejderlejren og opsøger sin nabo, kriminalkommissær Evert Bäckström. Kraniet viser sig at tilhøre en kvinde, som mistede livet under tsunamien i Thailand i 2004, og som blev kremeret kort efter. Edvins fund af kraniet bliver startskuddet til en efterforskning, hvor store spørgsmål melder sig… For hvordan kan det lade sig gøre, at en kvinde dør og kremeres i Thailand for derefter at dukke op som skelet på en ø i svenske Mälaren? Alle ved, at man ikke kan dø to gange! Efterforskningsmetoderne er både utraditionelle og besynderligt effektive, når Evert Bäckström er involveret. Han er det svenske politis redning. Han er manden, der kan opklare en sag så let som at klø sig i nakken, og endda helt uden at anstrenge sin overlegne intelligens - i hvert fald, hvis man spørger ham selv. Læs også Leif GW Perssons tidligere bøger om Evert Bäckström LINDA - SOM I LINDAMORDET , DEN DER DRÆBER DRAGEN og DEN SANDE HISTORIE OM PINOCCHIOS NÆSE .