Basis Madras 200x220x30 - Miklagaard House
Hos Miklagaard House of Tisvilde går vi aldrig på kompromis med komfort eller kvalitet. Så på trods af at vi kalder denne luksuriøse madras for "Basis", så er kvaliteten helt i top! Basismadrassen består af 450 pocketfjedre pr kvm. og 5 komfortzoner for at sikre dig de bedste betingelser for en god søvn. Komfortzonerne er optimale hvis man lider af dårlig ryg, men også suveræne for dig uden skavanker, da de virker forebyggende. Pocketfjedrene er kort fortalt enkeltindpakkede fjedre i stofposer, som gør at fjedrene ikke er forbundet, eller i kontakt med andre fjedre. Det betyder for dig at din krop kun synker ned lige der hvor der er brug for det, hvilket som oftest er ved hofter, skuldre og bagdel, men ikke i samme grad ved lænd eller nakke. Dette er vigtigt for at holde din rygrad vandret når du sover. Der medfølger en fugtabsorberende og ventilerende 12 cm høj topmadras i koldskum. Koldskum er forholdsvis fast, har en god bæreevne og elasticitet, der forærer dig en afslappet og ergonomisk sovekomfort i mange år. Selvom koldskum er forholdsvis fast, så former den sig alligevel langsomt efter kroppen og fordeler trykket. På den måde undgår du at overbelaste udsatte områder, samt formindsker behovet for at vende og dreje dig, da topmadrassen giver en afslappet og ergonomisk god komfort. Derudover er du sikret en god topmadras med lang holdbarhed, grundet den høje kvalitet og gode bæreevne. Topmadrassen falder ikke sammen efter en periodes brug, men bevarer formen og dermed sovekomforten gennem mange år. Koldskum findes i 2 varianter for at sikre optimal liggekomfort. Vi anbefaler soft-varianten til dig der vejer under 85 kg, og fast til dig der vejer over 85 kg.