9 resultater (0,25832 sekunder)

Mærke

Butik

Pris (EUR)

Nulstil filter

Produkter
Fra
Butikker

Erasmus af Rotterdams triumf og tragedie - Stefan Zweig - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Erasmus af Rotterdams triumf og tragedie - Stefan Zweig - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Den store østrigske forfatter Stefan Zweig blev i 1933 pludselig reduceret af nazisterne til blot at være ”jøde” – og jøder måtte ikke udgive bøger i Det Tredje Rige. Zweig var lamslået over brutaliteten, men skrev et genialt modsvar i form af en biografi over renæssancetænkeren Erasmus af Rotterdam (1466-1536). Erasmus var humanist og som Zweig imod strid, radikalitet og skråsikkerhed. Hans store modsætning i tiden var den senere reformator Martin Luther: Hvor Erasmus rakte hånden frem, trak Luther den tilbage. Hvor Erasmus kunne indrømme sin tvivl, indrømmede Luther ikke noget som helst. Zweigs bog kunne i første omgang slet ikke udgives, fordi han var jøde. Siden er den blevet en klassiker i europæisk litteratur, elsket for Zweigs medrivende fortælling om Erasmus’ liv og for dens evigt relevante forsvar for medmenneskelighed og tolerance. Nyoversat af Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad, som også har skrevet efterskrift. Om forfatteren Stefan Zweig (1881-1942) var barn af velhavende, liberale forældre og voksede op i det kulturelt sprudlende Wien. Som forfatter blev han vidt berømt over hele verden, men blev bandlyst af nazisterne og måtte flygte fra Europa ved Anden Verdenskrigs begyndelse. Desillusioneret begik han sammen med sin kone selvmord i 1942 i eksil i Brasilien. Særligt kendt er hans erindringsværk VERDEN AF I GÅR, genudgivet på dansk i 2013.

DKK 156.00
1

Glædens bog, 2. udgave - Desmond Tutu - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Uortodoks - Deborah Feldman - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Befrielsen i glimt - Div. - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Befrielsen i glimt - Div. - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

”Senere sad jeg på armen af en af de voksne og så fra dagligstuevinduet hos min mormor og morfar, at tyske soldater kom gående – og som min far sagde: ’De kom kørende hertil, men måtte gå hjem!’” Ingelise Schmidt, 4 år under Befrielsen, boede i Struer Danmark blev atter frit den 4. maj 1945. Men hvordan blev Befrielsen oplevet af den helt almindelige dansker? Befrielsen i glimt er baseret på en række bidrag, som Kristeligt Dagblad opfordrede læserne til at skrive i anledning af jubilæumsåret for Befrielsen foråret 2020. 75 af disse breve, hvoraf nogle ikke nåede avisens spalter, præsenteres her samlet i bogform. Befrielsen forløb forskelligt i de forskellige egne af landet, hvilket historiker Sine Maria Vinther beskriver i bogen. I København var glædesrusen euforiserende, og gaderne summede af jublende mennesker – mens der i den østjyske by Odder var en knugende stemning. Her nægtede den tyske kommandant at kapitulere og truede byens borgere med henrettelse, hvis de flagede med Dannebrog. På Bornholm blev Befrielsen først en realitet den 5. april 1946 efter sovjetisk besættelse og sønderbombning af Rønne og Nexø. Bidragyderne til bogen var børn eller unge på befrielsestidspunktet. De udtrykker den uforbeholdne glæde ved frihedens sus, de oplevede i selskab med familie og venner. Men også dystre toner sniger sig ind, idet glæden blev blandet med forvirring og deciderede kampe mellem tyskere og danskere i kølvandet på frihedsbudskabet – ligesom jagten på stikkere og ydmygelsen af ”tyskerpigerne” chokerede. Bent Melchior , tidligere overrabbiner, har skrevet et personligt forord til bogen. Han flygtede med sin familie til Sverige i 1943 på grund af jødeforfølgelserne og vendte først hjem igen efter Befrielsen.

DKK 126.00
1

Manden der ville reparere verden med musik - Henrik Goldschmidt - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Manden der ville reparere verden med musik - Henrik Goldschmidt - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Henrik Goldschmidt kunne roligt hvile på laurbærrene: Han regnes for en af verdens førende oboister. Han har i flere årtier haft fast ansættelse i Det Kongelige Kapel og har spillet med Berliner Philharmonikerne foran verdens mest eksklusive publikum. I begyndelsen af 1990’erne hørte han imidlertid en prædiken, der satte helt andre tanker i gang. Daværende overrabbiner Bent Melchior revsede sin menighed for ikke at engagere sig tilstrækkeligt i den daværende flygtningekrise. Som de fleste andre jøder har Henrik Goldschmidt selv haft problematikken tæt inde på livet i sin familie. Hans farmor og farfar flygtede fra Tyskland til Danmark i slutningen af 1930’erne og måtte i 1943 flygte videre til Sverige. Tikkun Olam er et hebraisk udtryk, som betyder: at reparere verden. Da Henrik Goldschmidt på et tidspunkt boede i Israel, blev han konfronteret med palæstinensernes skæbne bag mure og hegn på Vestbredden. Hjemme igen opstod ideen om at etablere et mellemøstligt fredsorkester, Middle East Peace Orchestra, der bringer kristne, muslimske og jødiske professionelle musikere sammen. I 2010 lykkedes det at skabe en københavnsk musikskole, hvor jødiske og muslimske børn sammen spiller og synger. Intet kan som musik nedbryde skel og mure mellem mennesker. Adskillige afdelinger af skolen er nu åbnet siden da. ”Manden der ville reparere verden med musik” er en personlig fortælling om at finde sin vej i livet med et instrument i hånden. En familiehistorie om at overleve pogromer, deportation og flugt uden at give slip på sin historie, identitet og kultur. Sidst, men ikke mindst er det beretningen om en karismatisk iværksætter og brobygger, der deler ud af sine store talenter for at kunne give denne verden en smule mere håb. Henrik Goldschmidt (født 1959) er solooboist i Det Kongelige Kapel samt initiativtager til The Middle East Peace Orchestra og Goldschmidts Musikakademi. Han har fortalt sin historie til journalist ved Kristeligt Dagblad, Daniel Øhrstrøm .

DKK 187.00
1

Osmannerrigets fald, 2. udgave - Eugene Rogan - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Osmannerrigets fald, 2. udgave - Eugene Rogan - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Engang var Osmannerriget en af verdens største og vigtigste stormagter, men ved indgangen til Første Verdenskrig var riget i knæ. Internt var man plaget af uro, forfejlede reformer og en årelang konflikt med Italien samt nationalister på Balkan. Efter en tabt krig fødtes det moderne Tyrkiet. Ved krigens begyndelse lå også Rusland mod nord på spring for at splitte riget op sammen med Storbritannien og Frankrig. Da det stod klart, at osmannerne ikke længere kunne holdes ude af verdenskrigen, satte de deres lid til en alliance med Tyskland, og i 1915 rykkede fronten mellem de allierede og centralmagterne til Mellemøsten. I begyndelsen lykkedes det osmannerne at forsvare rigets hovedstad, Konstantinopel, blandt andet i det storstilede slag ved Gallipoli, men til sidst måtte riget bukke under. Ud af den følgende opsplitning voksede det moderne Tyrkiet. Allerede under krigen var den ungtyrkiske bevægelse begyndt at forberede en kommende nationalstat under sloganet ”Tyrkiet for tyrkerne” – med omfattende konfiskering af ejendom og etnisk udrensning af landets mindretal, først og fremmest armenierne. Den britiske historiker Eugene Rogan fremstiller med et væld af kilder konfliktens udvikling på begge sider af fronten i dette internationale storværk. På medrivende vis fletter han overvejelser og beslutninger på øverste niveau sammen med betydningen for de menige soldater og den civile befolkning - og giver et balanceret billede af en krig, hvis udfald har præget regionen lige siden. Eugene Rogan er professor i moderne mellemøsthistorie og leder af Mellemøstcentret ved Oxford University. Han har skrevet en række værker, bl.a. den internationale bestseller The Arabs , og hans bøger er oversat til flere sprog. "Mesterligt" ★ ★ ★ ★ ★ ★ Berlingske "Varmt anbefalet" - Information "Den første store samlede fremstilling på dansk om Osmannerriget under Første Verdenskrig er både aktuel historie og formidling på højt niveau" ★ ★ ★ ★ ★ Claus Bundgård Christensen i Kristeligt Dagblad "Rogan skriver som de bedste engelske historikere gør - spændende, vidende og velunderbygget." - Weekendavisen

DKK 164.00
1

Mussolini og Hitler - Christian Goeschel - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Mussolini og Hitler - Christian Goeschel - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Litteraturen om Anden Verdenskrig har traditionelt været mest optaget af forholdet mellem Hitler og Stalin og Østfronten. Forholdet mellem Hitler og Mussolini kaster imidlertid langt lys ind over vores egen tid. I 1920’erne idoliserede Hitler Mussolini og drømte om at modtage et signeret portrætbillede af ham. I krigsårene var det imidlertid Hitler, som måtte trækkes med en Mussolini, der blev gradvis mere og mere stækket indenrigspolitisk. I 1943 blev Mussolini afsat, og Italien var ikke længere allieret med Tyskland, men blev besat. Mussolini kæmpede sig herefter tilbage til magten med tyskernes hjælp. ”Mussolini og Hitler” udforsker de to diktatorers forhold i al dets kompleksitet. Deres forhold var kendetegnet ved, at formen var vigtigere end indholdet: Propagandaværdien, som deres alliance repræsenterede, var vigtigere end substansen. Deres møder førte derfor sjældent til egentlige politiske beslutninger. Det handlede først og fremmest om at mødes og blive set sammen. Indimellem korresponderede og sendte de hinanden erkendtligheder, der beseglede deres pagt: I realiteten hjalp de med at opbygge hinandens image som internationale strateger og folkeforførere. Hitler er langt mere beskrevet i litteraturen end Mussolini. En af bogens store bidrag er at give et nuanceret og detaljeret indblik i særligt Mussolini. Bogen gør dermed op med opfattelsen af Mussolini som en forvirret klovn, der ikke vidste, hvad han lavede, og med italienerne som uskyldige ofre for større og mere ondskabsfulde kræfter. Mussolini kendte til og sympatiserede med den nazistiske racehygiejne. Samtidig var det Mussolini, som et langt stykke hen ad vejen inspirerede Hitler til at iscenesætte sig så dygtigt. "Mussolini og Hitler" peger indirekte på vores egen tid, hvor politik igen domineres af stærke mænd, der bruger massemedier og propaganda til at fremme deres sag. Bogen her er en påmindelse om, hvilke kræfter der kan tage magten, hvis de får lov at folde sig fuldt ud. Mussolini har måske aldrig helt sluppet sit tag i den italienske befolkning: Forestillinger om den stærke mand og leder af nationen lever fortsat. Christian Goeschel er historiker og lektor på University of Manchester, England.

DKK 229.00
1

Sårbarhedens kraft - Per Arne Dahl - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Sårbarhedens kraft - Per Arne Dahl - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Kan man være stærk og sårbar på samme tid? Ja, mener den tidligere biskop og forfatteren bag Sårbarhedens kraft , Per Arne Dahl. Fra den ene dag til den anden blev Per Arne Dahl døv på det ene øre og fik samtidig kraftig tinnitus. Plagen var så stor, at han ikke kunne fortsætte sit arbejde som biskop. Men de pludselige livsforandringer fik ham også til at indse, at han ikke havde et sprog for at tale om sårbarheden. Livet havde indtil da lært ham, at man ikke skal være svag. At man ikke skal lade sig mærke med noget, men løfte hovedet og komme videre, når livet rammer én, hvor det gør ondt. Derfor var det svært at føle sig magtesløs; ikke at kunne gøre de ting, han plejede. Dahl måtte lære at forholde sig til sin egen sårbarhed og opdagede, at han fandt en styrke i den. Fandt mod i at være åben omkring den og bede om hjælp. Dahl har gennem sit virke som præst arbejdet med mennesker, der har det svært. Bogen er tænkt som en håndsrækning til dem, der føler sig alene med sin sårbarhed og skjuler den; det være sig sorg, sygdom eller noget helt tredje. Hans budskab er, at man er mere end blot sin sårbarhed, og at det kan være styrkende at acceptere den og leve videre med den. Det kan gøre os klogere at acceptere forandringer i livet og tage dem til os. Bogen består af korte kapitler, som indeholder vers, lignelser, fortællinger og eksempler hentet både i litteratur og populærkultur. Den indkredser det sprog, der kan tale om sårbarhed i et samfund, som det kræver ganske meget styrke at leve i. Per Arne Dahl (født 1950) er teolog, forfatter og tidligere biskop i Tønsberg, Norge. Han har i sit arbejde som præst arbejdet med sorg, herunder med de pårørende til tragedien på Utøya i 2011 og som leder af Institut for Sjælesorg på behandlingsstedet Modum Bad. På dansk er tidligere udkommet At rejse sig efter en rystelse , 2011.

DKK 197.00
1

Heksene og den perfekte hofmand - Torben Bramming - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Heksene og den perfekte hofmand - Torben Bramming - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Renæssancen associerer vi med prægtig kunst, arkitektur og grundlæggelsen af moderne videnskab. Perioden fra midten af 1500-tallet til midten af 1600-tallet var således rig på ånd – men også på bestialitet i form af hekseprocesser, der sendte i tusindvis af kvinder på bålet i Europa. Overraskende nok var det ikke gammel folkelig overtro, som drev disse udrensninger, men tværtimod den moderne videnskab, der var besat af magi, astronomi, matematik, astrologi og alkymi. Kongen og trolddommen Christian 4. var ingen undtagelse. Selv flirtede han med den hvide, legitime magi og blev stadig mere overbevist om den sorte magis skadelige virkninger. Han regerede fra 1588 til 1648 og udsendte i 1617 sin trolddomsforordning, som fremover skulle straffe de trolde og hekse, som havde fjernet sig fra kristendommen og stillet sig til rådighed for djævelen. Loven, der skulle legitimere hekseprocesserne, var hermed på plads. Nu manglede han blot at udøve den. Hertil skulle en skikkelse som Albret Skeel vise sig at være den perfekte hofmand. Skeel (1572-1639) var højadelig og nevø af Tycho Brahe – en af den moderne videnskabs fremmeste forkæmpere. Som barn og ung fik Skeel den bedste skolegang og dannelse ved hoffet i ind- og udland. Han var belæst, beherskede adskillige sprog og kom efterhånden tæt på kongen. Christian 4. betroede i 1601 Skeel et af landets fineste embeder som lensmand i Ribe. Heksene og den perfekte hofmand tegner et levende og sanseligt billede af Ribe som en velstående og driftig handelsby med internationalt udsyn og intellektuelle traditioner. Men over byens 4000 indbyggere hvilede en skygge: Som en af de få købstæder i kongeriget havde Ribe vedvarende trolddomsprocesser fra 1572 til 1652; torturen og henrettelserne var særligt slemme her – det ved man fra de velbevarede sagsakter med udførlige vidneudsagn fra de anklagede kvinder. Den forheksede by Den nye lensmand på Riberhus Albret var ingen slet person – Skeel var en dygtig administrator og systemets mand. På sit slot førte han et overdådigt og festligt liv. I årene 1610-15 blev fem kvinder anklaget for trolddom på baggrund af rygter eller angivelser. Lensmandens rolle var tilbagetrukken – han blev først og fremmest konsulteret for sin teoretiske viden fra tidens omfattende litteratur om emnet og skulle sikre, at beskyldninger om trolddom blev prøvet i retten. Heksene og den perfekte hofmand åbner med udgangspunkt i Ribes berømte hekseprocesser for en grusom og myteomspunden periode i danmarkshistorien. Bogen viser, hvordan de jagede kvinder oftest var overbevist om egne magiske kræfter og evner. De var rapkæftede, handlekraftige og snarrådige. Samfundet gjorde gerne brug af deres evner som kloge koner, men hvis høsten slog fejl, eller et barn blev ramt af sygdom, kunne de pludselig risikere at blive holdt ansvarlige. Straffen blev legitimeret af selve kongen og hans udsendte. Kirken og dens præster spillede aldrig nogen større rolle i processerne. Forfatterens skelsættende pointe er, at opgøret med troen på hekse tværtimod begyndte, da først tyske og siden danske teologer appellerede til, at det enkelte menneske måtte lære at se indad og forstå egne fejl og mangler frem for at søge ydre forklaringer på al ulykke. Torben Bramming , født 1964, er teolog med kirkehistorie som speciale. Som mangeårig bestyrer og beboer af Brorsons historiske bispegård Taarnborg har han et indgående kendskab til Ribes historie. Han har tidligere skrevet de anmeldte historiske biografier Brorson – sjælens digter (med Bente Bramming 2015), Rantzau – den hellige kriger (2016) og Da vikingerne mødte korset (2018).

DKK 229.00
1