8 resultater (0,23970 sekunder)

Mærke

Butik

Pris (EUR)

Nulstil filter

Produkter
Fra
Butikker

Problemadfærd - Jørn Nielsen - Bog - Hans Reitzels Forlag - Plusbog.dk

Problemadfærd - Jørn Nielsen - Bog - Hans Reitzels Forlag - Plusbog.dk

I den aktuelle debat om børn og unge med problemfyldt adfærd optræder der ofte variationer over spørgsmålet: ”Hvad stiller vi op med børn og unge, som via deres adfærd gør tilværelsen vanskelig både for sig selv og andre?” Denne bog handler om at forstå og forholde sig til børn og unge, hvis adfærd, kontaktform, trivsel og udvikling vækker bekymring og kræver øget opmærksomhed i de sammenhænge, børnene og de unge indgår i - i hjem, skole, fritid m.v. Ofte er der tale om en adfærd, som kræver, at der tages stilling og handles i forhold til børnene. I Problemadfærd gives et konkret bud på, hvad omgivelserne kan stille op. Indsatsen over for børns og unges adfærd kan imidlertid ikke reduceres til et simpelt spørgsmål om teknikker, organisationsformer, økonomiske ressourcer eller handlingsorienterede og administrative tiltag. Der er tale om en kompleks problematik som kræver en solidarisk tilgang til børnene og de unge og en forståelse af de baggrundsfaktorer, der har indflydelse på udviklingen af problemadfærd. En individualiseret og problemorienteret beskrivelse, som er løsrevet fra sociale og relationelle sammenhænge, vil øge risikoen for marginalisering og segregering af børnene og de unge. Alle omkring børnene er centrale personer i forhold til intervention med det formål at afhjælpe vanskelighederne. Indsatsen over for problemadfærd er et vigtigt emne for alle, der beskæftiger sig med børns og unges udvikling, uanset om der er tale om et professionelt eller et privat engagement. Bogen henvender sig til lærere, pædagoger, psykologer, socialrådgivere, sundhedsplejersker, studerende og andre professionelle faggrupper samt til forældre til børn med problemadfærd. JØRN NIELSEN er cand.pæd.psych. og ph.d. Han arbejder som privatpraktiserende psykolog og er desuden deltidsansat lektor i klinisk psykologi ved Danmarks Pædagogiske Universitet. Jørn Nielsen var 1986-98 ansat som klinisk psykolog ved PPR i Vejle Kommune. Han har gennem en årrække arbejdet med supervision i forbindelse med den tværgående indsats over for udsatte børn, unge og familier og som konsulent for flere kommuner.

DKK 222.00
1

Myndighed - undervisningens fundament - Jørn Bjerre - Bog - Hans Reitzels Forlag - Plusbog.dk

Skolens sociale verden - Jørn Bjerre - Bog - Hans Reitzels Forlag - Plusbog.dk

Tæt på pædagogik - Jørn Dam - Bog - Hans Reitzels Forlag - Plusbog.dk

Tæt på pædagogik - Jørn Dam - Bog - Hans Reitzels Forlag - Plusbog.dk

SE VIDEOER TIL HVERT KAPITEL HER Dette er en grundbog til undervisningen på første studieår af pædagoguddannelsen. Den kan desuden bruges i studiegrupper og som opslagsbog på resten af uddannelsen. Uddannelsen til pædagog betyder, at man som studerende skal tilegne sig en masse ny viden – både om det at være pædagog i praksis og om nye begreber og måder at tænke på. Pædagoguddannelsen er en akademisk uddannelse, og det stiller store og nye, men også spændende krav til de studerende. Som noget nyt er bogens opbygning og sproglige niveau tilrettelagt på baggrund af dels samtaler med studerende om deres behov, dels en undersøgelse af akademisk litteraturs læsbarhed for unge studerende. Kapitlerne er derfor skrevet i et enkelt sprog, der kan forstås uden de store forkundskaber, men som samtidig holder det akademiske niveau, og som giver fagets begreber både teoretisk og praktisk substans. Bogen er fuld af konkrete eksempler fra praksis, så man som studerende derigennem kommer tæt på pædagogikken. Alle kapitler er bygget op på samme måde og indledes med en konkret case, som kapitlets analyser bygger videre på. I starten af hvert kapitel er der en oversigt over indholdet, og der er mange illustrationer og figurer, som forklarer tingene på en anden måde end selve teksten, og som gør bogen visuelt indbydende. Endelig kan man som studerende finde støtte til forståelsen af bogens indhold i en række videoer – en til hvert kapitel. Heri fortæller bogens forfattere levende, hvad deres kapitel handler om.

DKK 335.00
1

Ledelse og videnskabsteori - Jørn Helder - Bog - Hans Reitzels Forlag - Plusbog.dk

Pædagogisk sociologi - et overblik - Jørn Bjerre - Bog - Hans Reitzels Forlag - Plusbog.dk

Klassisk og moderne politisk teori - Stefan Hermann - Bog - Hans Reitzels Forlag - Plusbog.dk

Klassisk og moderne politisk teori - Stefan Hermann - Bog - Hans Reitzels Forlag - Plusbog.dk

Klassisk og moderne politisk teori er en bred indføring i den politiske teoris centrale teorier, personer, temaer og begreber fra Platon og Aristoteles til i dag. Bogen er skrevet af førende forskere og eksperter og er en autoritativ milepæl i dansk samfundsvidenskab. Klassisk og moderne politisk teori er opbygget kronologisk og består af fem dele: 1) 1) Fra antikken til den begyndende renæssance 1) 1) Klassiske tænkere - fra renæssancen til oplysningstiden 1) 1) Det lange århundrede 1789-1914 1) 1) 1914-1945 1) 1) Politisk teori efter 1945 Hver del indledes med en præsentation af periodens politiske og sociale klima. Herefter gennemgår de enkelte kapitler periodens centrale teoriers baggrund og grundideer. Hvert kapitel indeholder endvidere biografiske oplysninger om teoriernes ophavsmænd samt en oversigt over nøglebegreber og definitioner. Klassisk og moderne politisk teori er redigeret af JØRN LOFTAGER, lektor, ph.d., Aarhus Universitet, og LARS BO KASPERSEN, professor, ph.d., CBS – Handelshøjskolen i København. Tildelt Sven Henningsen-prisen for 2009 for årets bedste, alment tilgængelige bog inden for fagene samtidshistorie, statskundskab og international politik. I deres udtalelse om bogen skriver legatbestyrelsen: "Storværket Klassisk og moderne politisk teori er en kraftpræstation af redaktørerne, Lars Bo Kaspersen og Jørn Loftager. Over 69 kapitler og 1273 sider har de organiseret en samlet præsentation af politisk teori i bredeste forstand, der dækker perioden fra den klassiske antikke politiske teori og frem til de nyeste overvejelser. Dermed tilbydes læseren et imponerende overblik over teoridannelser, der belyser politik fra mange forskellige vinkler, alt sammen i læsevenlige bidrag, der forklarer nøglebegreber og præsenterer komplekse indsigter uden at overforenkle. Bogen har været otte år undervejs og vil blive stående som et helt centralt bidrag på sit felt. Bogen er et på dansk unikt eksempel på, at selv komplicerede politiske teorier lader sig formidle og fremstille på en alment tilgængelig måde. Efter bestyrelsens skøn, er det årets bedste eksempel." OBS! Første oplag af Klassisk og moderne politisk teori sælges med en gratis e-bog. Den vejledning, der står på bogens første side, er desværre ikke længere gyldig. I stedet skal man maile til support@publizon.dk for at få tilsendt en gratis e-bog. I mailen skal man oplyse koden fra bogens første side.

DKK 544.00
1

Hattie på dansk - Per Fibæk Laursen - Bog - Hans Reitzels Forlag - Plusbog.dk

Hattie på dansk - Per Fibæk Laursen - Bog - Hans Reitzels Forlag - Plusbog.dk

Uddannelsesforskeren John Hattie har gjort sit indtog i Danmark, hvor hans metaforskning har slået rod i faglige, politiske og kommercielle miljøer. Herfra er groet en dansk forståelse af Hattie, der bl.a. er blevet omsat til: - - politiske initiativer (folkeskolereformen og herunder især forenklede Fælles Mål), - - kommunale initiativer (fx konkret 'synlig læring' i stedet for Hatties Visible Learning, der handler om at se hinandens perspektiver i læringsprocessen), - - lokale initiativer (skolerne, som pålægges at arbejde videre med de kommunale initiativer). Hattie på dansk - Evidenstænkningen i et kritisk og konstruktivt perspektiv indfører i Hatties forskning, og hvordan den bruges i og har taget styringen på dansk skolepædagogik. Som Hattie anvendes i Danmark er det i følge bogens forfattere tvivlsomt, hvorvidt der overhovedet er evidens for de initiativer, der bliver taget. Hertil kommer, at initiativerne groft sagt umyndiggør læreren, da Hattiebaserede koncepter og manualer angiver vejen for læring. Man bør derfor diskutere brugen af Hattie kritisk og konstruktivt i bestræbelserne på at udvikle pædagogikken og skolen – og i bestræbelserne på at justere de initiativer af ovennævnte art i den danske folkeskole. Indhold - - Introduktion til Hattie og synlig læring– Per Fibæk Laursen - - Forenklingen af Hattie og Fælles Mål – Keld Skovmand - - Koncepternes vagtparade: Oversættelsen af synlig læring i praksis – Jørn Bjerre og Niels Møller - - Know Thy Impact - blinde vinkler i John Hatties evidens-credo – Steen Nepper Larsen - - Et kritisk lys på John Hatties teori om Visible Learning – Thomas Rømer

DKK 237.00
1