17 resultater (0,22960 sekunder)

Mærke

Butik

Pris (EUR)

Nulstil filter

Produkter
Fra
Butikker

Antityskland - Nikolaj Tange Lange - Bog - Gladiator - Plusbog.dk

Drømme - Rud Lange - Bog - Gladiator - Plusbog.dk

Drømme - Rud Lange - Bog - Gladiator - Plusbog.dk

Man kan drømme på to måder; man ønske sig noget, håbefuldt, naivt, og man kan hallucinere, mens man sover. Rud Langes roman Drømme (1910) drømmer på begge måder, og det bruges til at give talerør til de ødelagte eksistenser, der fandtes på Brøndstræde tilbage i slutningen af det 19. århundrede. Det er en umådelig københavnsk og historisk bog, men dens beskrivelse af usselhed er genkendelig for den moderne dansker Drømme er en grim bog, der udstiller lusetheden i sin samtid, men det er også en smuk bog. Det er en fortælling om en krop i forfald. Kroppen har tuberkulose, og dens afhængighed af alkohol etableres nærmest plat. Kroppen er et brug-og-smid-væk-gode, en midaldrende kvindekrop, der levede af prostitution indtil selv de mindst kræsne mænd ikke gad den længere. Denne krop af skidt og møg erklærer dog allerede på anden side, at den nægter at dø så usselt som på fattiggården, og kroppens ejer – Marie – vælger at tage turen tilbage til den Bogen er skøn i sin syrefuldhed, men også i sin tvetydighed, da Marie før sine syner er sultende, dehydreret, gammel, svag og syg. Drømmene kan både forstås som en gave/test fra Himmelen og som en hallucination, og skismen imellem de to giver læseren en rigtig bitter smag i munden: enten er universet uretfærdigt, eller også er universet uretfærdigt. Marie håber på at få al sin jordiske lidelse til at give mening på et højere plan, men selv hvis hun går til himmels, har det gamle Danmark stadig skidt på hende. Både fysisk og åndeligt.

DKK 184.00
1

Romeo & Seahorse - Nikolaj Tange Lange - Bog - Gladiator - Plusbog.dk

Tættere på Jorden end jorden - Nikolaj Tange Lange - Bog - Gladiator - Plusbog.dk

Livet er en fest og så dør man - Nikolaj Tange Lange - Bog - Gladiator - Plusbog.dk

ADRIEN - Helena Thau - Bog - Gladiator - Plusbog.dk

Stillezone - Shosha Raymond - Bog - Gladiator - Plusbog.dk

FRYDEN - Andreas Pedersen - Bog - Gladiator - Plusbog.dk

Lyden af kattepoter - Nis Ovaska - Bog - Gladiator - Plusbog.dk

Mælk & Blod - Jacob Grønlykke - Bog - Gladiator - Plusbog.dk

Tror spillelederne virkelig at jeg er sådan en pæn moden dame - Charlotte Strandgaard - Bog - Gladiator - Plusbog.dk

Tror spillelederne virkelig at jeg er sådan en pæn moden dame - Charlotte Strandgaard - Bog - Gladiator - Plusbog.dk

Charlotte Strandgaards nye digtsamling rammer nye højder. Den har den lange besværlige titel Tror spillelederne virkelig at jeg er sådan en pæn moden dame , hvilket beror på det kvindelige jegs oplevelse af at være en marionetdukke. Og når vi har med marionetter at gøre, havner vi umiddelbart i det fantasmatiske. Jf. f.eks. det fantastiske hos Karen Blixen. Charlotte Strandgaards digte hører sædvanligvis til i realismen, med et jeg der har fuldstændig styr på tingene, et central-lyrisk jeg. Men her, i Tror spillelederne virkelig at jeg er sådan en pæn moden dame udvider rummet sig på en måde, så jeg’et har svært ved at stå på benene. Allerede i en slags forord får læseren at vide, at: ”Spillelederen har bestemt at jeget ikke selv kan bestemme hvor i drømmehuset hun befinder sig, ej heller hvordan og hvornår hun kommer ud. Hun kan heller ikke lyve.” Det er præmissen. Jeg’et kæmper for at overvinde spillereglerne, men tumler rundt i erindringen (fortid), et smertehelvede p.g.a. fejloperation i ryggen (nutid) og flugten væk fra smerterne i en slags ud-af-kroppen oplevelse, hvor bl.a. sexualitet og troen på Jesus Kristus gør både jeg’et og læseren svimmel (det fantastiske). Charlotte Strandgaard er ikke for fastholdere. Man ved aldrig, hvad den næste bog indeholder ... Men at hun denne gang styrer ind og ud mellem hverdagen og det næsten hallucinerede kommer bag på os.

DKK 184.00
1

Låsesmedsfilerne - Halfdan Pisket - Bog - Gladiator - Plusbog.dk

Låsesmedsfilerne - Halfdan Pisket - Bog - Gladiator - Plusbog.dk

Halfdan Pisket – ham, ja – har lavet Låsesmedsfilerne, og den er mildt sagt anderledes. Det vil sige anderledes end Dansker-trilogien, Halfdan Piskets absolutte gennembrud inden for tegneseriekunsten. Ikke bare i Danmark, men også rundt om i det store udland. Låsesmedsfilerne handler om en ung vildfaren og hans rejse frem mod svendeprøven som låsesmed, og hvad deraf fulgte. Enhver seksuel orientering prøves af, sadisme, masochisme etc., indtil alt bliver trivielt, og følelserne for den anden forsvinder. Et forsøg ud i det nekrofile bliver et vendepunkt. En grotesk, pornografisk og ikke mindst humoristisk dannelsesrejse, for Halfdan Pisket er – hvad man ikke mærker i Dansker-triologien – netop også satiriker og humorist. Og et poetisk sprog, som vi slet ikke har set rækkevidden af. Låsesmedsfilerne, fortæller Halfdan Pisket, var den første tegneserie, han skabte alene – over et par måneder i 2012 – og altså hans egentlige debut. Den er skabt ud af det vakuum af afmagt, der opstod i dagpengesystemet, efter han færdigjorde sin uddannelse på Det Kongelige Danske Kunstakademi, og det er tydeligt, at hans baggrund – eller ”dannelse” om man vil – kommer fra hjemmelavede zines, lange breve og kunst snarere end fra en traditionel tegneseriebaggrund. I bogen optræder en række elementer, der senere danner grundlag for hans trilogi (Desertør 2014, Kakerlak 2015 og Dansker 2016): minotauren, knivene, de ansigtsløse, kærlighed til referencen og – ikke mindst – et lemfældigt forhold til virkelighed og fiktion. Låsesmedsfilerne trækker linjerne op bagud og komplimenterer Dansker-trilogien. Værket bliver bestandig større.

DKK 146.00
1

Madame D'Ora - Johannes V. Jensen - Bog - Gladiator - Plusbog.dk

Madame D'Ora - Johannes V. Jensen - Bog - Gladiator - Plusbog.dk

Johannes V. Jensen (1873 – 1950) er en dansk nationalskat. Romaner som Kongens Fald og Den Lange Rejse bidrog til at han modtog Nobelprisen i litteratur i 1944, der sikrede ham en plads som en af de mest prominente figurer indenfor europæisk litteraturhistorie, dengang såvel som nu. Madame D’Ora er den første af Jensens to Amerikaromaner, den udkom kort efter Kongens Fald og chokerede datidens læsere i både sin form og indhold. For Madame D’Ora er kitsch af værste skuffe, og et overraskende projekt fra Jensens hånd. Romanens handling udspiller sig i New York, hvor den Londonfødte videnskabsmand Edmund Hall søger efter selve livets grundstof, mens hans kone Madame D’Ora kæmper med jalousien over Halls fascination af unge kvinder og det spirituelle. De to hovedpersoner er i sig selv parodier: Edmund Hall er videnskabsmand og som i myten om Faust i færd med at finde selve livets urstof, det vil sige, som Hall selv udtrykker det: hvad Stof er og hvordan det kan omsættes til Kraft. Og Madame D’ora er falleret varietésangerinde, og allerede for gammel til at indtage rollen som forførende viv. Selve romanens genreopbygning er også en parodi: ikke blot over kærlighedsromanens melodrama, men også thriller-og horrorgenren. På den måde er Madame D’Ora en rigtig ’amerikanerroman’ – fyldt med spænding og gys, men også humor og den ironiske distance, vi sådan praler af at bemestre her i det kolde nord. Og ikke mindst er den en sand fornøjelse for enhver, der ønsker at dykke ned i et overraskende saftigt hjørne af Johannes V. Jensens forfatterskab.

DKK 222.00
1

Gadens roman - Lauritz Petersen - Bog - Gladiator - Plusbog.dk

Gadens roman - Lauritz Petersen - Bog - Gladiator - Plusbog.dk

Det er kærligheden, det er beruselsen, det er lidenskaben, men det er også fattigdommen, der er på spil i Lauritz Petersens Gadens roman fra 1896. I Petersens kollektive roman er det ikke en hovedperson der er i fokus, men mere et miljø; nemlig gaden. Dermed handler Gadens roman ikke om et enkelt individ, men derimod om de forskellige steder: Urtekræmmer Hansens butik, Café chantanten Nordstjernen, hjemme hos familien Jakobsen og der er således flere karakterer, der får deres historie fortalt. Vi møder Dronningen, der altid går i lange kjoler, Schmidt med studenterhuen, Greven med det røde skæg. Bare ved en gengivelse af romanens karakterer, kan man fornemme, hvordan Lauritz Petersen i sine beskrivelser af karaktererne har en forkærlighed for det overdrevne, tenderende til det absurde. Karaktererne bliver præsenteret og beskrevet en efter en, men tilsammen udgør de et hele: De udgør gaden. Det brede fokus er tænkt til at fordre en særlig ekstrem atmosfæreansning. Karaktererne myldrer ind og ud mellem hinanden. Det bliver gennem det hypersociale liv karaktererne lever, at romanen giver en forståelse af mennesket som et socialt væsen og ikke som et i sig selv hvilende individ. Alle karaktererne har hver især, og af hver deres grund, et enormt behov for at fodre deres sociale relationer, og det er til tider som om, det bliver en afhængighed for dem – at være ude, at være sammen, at være sociale. Fattigdommen er ikke til at komme udenom i Gadens roman. Den er allesstednærværende, og den synes at forfølge karaktererne, selvom de gør alt i deres magt for at slippe af med den. Livet på gaden er travlt, hårdt og fattigt, det er et liv i prøvelse og plage, men karaktererne forsøger at drømme hinsides det liv, til et liv, hvor der er ingen prøvelse og plage er. Lauritz Petersen, 1868-1951. Debuterede i tidsskriftet Nordstjernen med fortællingen En Kunstner (1888). Herefter udgav Petersen adskillige romaner: Mennesker (1891), Mellem Klitter (1894) og Gadens Roman. (1896)

DKK 222.00
1

Stenrosen - Ole Sarvig - Bog - Gladiator - Plusbog.dk

Stenrosen - Ole Sarvig - Bog - Gladiator - Plusbog.dk

Ole Sarvigs Stenrosen udspiller sig i efterkrigstidens Berlin, udbombet og hærget. Man præsenteres for et omfattende persongalleri, som alle har oplevet krigens begyndelse og slutning. I et langt tilbageblik følger man deres deltagelse i krigen og hvilken betydning krigen har haft på deres liv. Særligt de to karakterer, Endré og Werners oplevelser er i fokus. Alle karakterer lever i efterdønningen af nazismen og den efterfølgende søgen efter et værdigrundlag i skyggen af krigen. For Sarvig lægger vægt på den glæde og det sammenhold, som nazismen gav det tyske folk, fx, Endrés indrullering i Hitler Jugend, men beskriver også nuanceret den efterfølgende sindstilstand, at skulle forholde sig til de valg man har taget i en krigsrus.Krigen er en metamorfose, hvor byer og lande og folk undergår hastig forvandling. Kulturen forvandles. Det er mutation, tilpasning, evolution. Over nat – man kan ikke kende sig selv. I spejlet. I psyken. Man kan ikke kende sinenærmeste. Som de ser ud. Som de opfører sig. Man kan ikke kende sin verden. Som den ser ud. Som den opfører sig. At gå ind på krigen er at gå ind på omvæltningen. Det er det, vi får at se i Stenrosen . Stenrosen er ikke kun fiktion, men også en nuanceret kulturhistorisk skildring, af en særlig problematisk periode i europæisk historie. Der er noget umiskendeligt sci-fi over byen efter krigen. De overvågede, regulerede mennesker. De anonyme soldater. Vopo’erne, gadehøjttalerne på Unter den Linden, der ligner store padehatte på lange stilke og spiller marchmusik og udstikker kommandoer og instrukser til befolkningen. Når meget i Stenrose n kan minde om science fiction eller Pink Floyds The Wall, er det fordi, der er tale om universelle billeder af det totalitære, af totalitarismens vanvid. I Stenrosen er Sarvigs lyriske bevidsthed til stede som en velslebet sproglig bevidsthed. Personerne og stederne bliver fremskrevet med en usædvanlig præcision. Ole Sarvig, 1921-1981. Dansk forfatter. Debuterede med digtsamlingen Grønne digte (1943). Sarvig var mest kendt for sin lyrik, men udkom også med romaner som blandt andet Stenrosen (1955), Den Sovende (1958), og De rejsende. En undergangsroman (1978). Stenrosen er Sarvigs første roman.

DKK 222.00
1

Roman - Vagn Lundbye - Bog - Gladiator - Plusbog.dk

Roman - Vagn Lundbye - Bog - Gladiator - Plusbog.dk

Af alle steder foregår romanen på en rasteplads i en skov. Der er en kiosk og kioskdame, der er en kvægtransport, hvor en ko er faldet ud og står bundet til et træ, og der er en tot blodigt vat, og en turistbus holder ind, og turisterne strømmer ud og erobrer stedet, og for en tid altså også fortællerens opmærksomhed … og sådan står det på kapitel for kapitel med små bitte forskydninger hele bogen igennem. Erik Thygesen udtrykker i antologien Prosa fra 1970, at Vagn Lundbyes strategi går ud på at flytte balancen fra den alvidende fortæller, skabt og næret af forfatteren, til i virkeligheden en uvidende, fortsat allestedsnærværende fortæller. Den alvidende fortæller erstattes af en lang række observationsposter indenfor det fiktionsrum, hvorfra fortælleren henter sit stof, og som ved den stadige gentagelse, i en seriel opbygning, bliver romanen. Vagn Lundbyes poetik eller metode er klar, enkel og uden svinkeærinder: Himlen er overskyet og kan hvert øjeblik, det skal være, lægge ud med en silende regn, som ingen ende vil tage, en passende kulisse omkring det trøstesløse sceneri, men alligevel ikke i overensstemmelse med de faktiske forhold, eftersom solen stadig skinner fra en skyfri himmel ned over det lille traktørsted, hvor en skare amerikanske turister endnu under megen latter og snakken forsyner sig med lange røde pølser og muntert farvede drikkevarer. Eller står samlet i en rundkreds om dyret der æder løs af græstotter, som flere af de unge mænd i de blomstrede skjorter rækker ud mod gabet af det. Koen mangler fortænderne i overmunden.. Alt er destabiliseret, alt svangert med vold og undergang. Der er i citatet og hele romanen igennem en ophobning af nedværdigende og latrinært beslægtede udtryk. Vi befinder os langt væk fra noget, som på nogen som helst måde er ophøjet, vi befinder os i sumpen, nede, hvor afsondringen finder sted. Sved, lort etc., men også udtryk, som korresponderer med barnet, dvs. med det infantile i beskrivelsen. Vagn Lundbye, 1933-2016, debuterede med novellen En af disse (1964) i tidsskriftet Vindrosen. Senere udkom romanen Signalement (1966). Lundbyes forfatterskab er enormt og udfolder sig inden for mange genrer som blandt andet romaner, digte, børnebøger, rejseberetninger, noveller og faglitteratur. I denne udgave af Roman er der ekstramateriale fra tidsskriftet ta’, Skal træerne væk med illustrationer af Per Kirkeby og fra Lundbyes roman Nico (1969): Wrap your troubles in dreams.

DKK 222.00
1

Karma Cowboy. - Dan Turèll - Bog - Gladiator - Plusbog.dk

Karma Cowboy. - Dan Turèll - Bog - Gladiator - Plusbog.dk

Dan Turèll var 28, da den store digtbog Karma Cowboy udkom i 1974. – Men på det tidspunkt havde han allerede en lang-lang række udgivelser bag sig, niogtyve faktisk, fra sin debut Vibrationer i 1966. – For Turèll skrev hele tiden. Og ikke mindre væsentlig: udgav hele tiden og i alle mulige formater. Som sin egen forlægger, hos vennerne, og sammen med vennerne, som Dobbeltskrift med Peter Laugesen i 1973, og ikke mindst store, uhyre vigtige værker i sort indpakning på Arena, Forfatternes Forlag. – Man kan sige: Dan Turèll ånder i skrift. Både før og efter Karma Cowboy . – For nok er Karma Cowboy skelsættende, af mange regnet som hans gennembrud, væk fra det hallucinatoriske skrift-tematiske i enhver henseende uafgrænsede rum, han før havde færdedes i, og lige lukt ind i stuen til Hr. og Fru Danmark. Selvom det nok er en overdrivelse. Endnu. For det er en plads, som Vangede Billeder fra året efter, må tildeles. Men den slentrende sludrende politiserende og filosoferende Dan Turèll, som vi siden kom til holde så meget af, det er ham, der kommer på banen med Karma Cowboy . – Ham, som vi også synes, kender os og tager vare på os, og snakker og giver gode råd med på vejen.– Men nu! år 2016. Hvad skal vi med Dan Turèll nu? Svaret er meget enkelt: Læse ham. – Og det er ikke svært. Det er bare at glemme alt om manden med den sorte hat og det stærke blik og hengive sig til skriften. Til den dér malende puls, som hele tiden hvirvler stof op, stort og småt imellem hinanden, fra hverdagen, hvor selv det mest banale får værdi, og fra det, som har tidens fylde i sig, og som han uden videre formår at indfange og gøre hverdagslig, så det er til at forstå. Han trækker aldrig tingene ned, men tør omgås det sentimentale, og han bliver aldrig højtragende, mister aldrig jordforbindelse, heller ikke, når han tager livtag med tilværelsens store spørgsmål og liv og død. Han ser sammenhænge, hvor der ikke før var sammenhænge, forbinder ender, som aldrig før var i nærheden af at kunne knyttes. Der er én ting, han i hvert fald ikke er, og det er natur-romantiker. – Han gør oven i købet en dyd ud af det. Aldeles vidunderligt. Jeg elsker ham for det. At han tillader sig dét: at kokettere med, at naturen ikke siger ham en pind. Karma Cowboys lange afsluttende digt, Karma Cowboys Common Prayer, skrevet over og under inspiration fra Allen Ginsberg, den store amerikanske beat-digter, kører sådan her: Vær venlig mod dig selv, du er den eneste af din slags og du er ikke usårlig, du kan blive hadefuld og paranoid du kan blive angrebet af kræft forkølelse eller syfilis – Vær venlig mod dig selv, du er den ene hvis bløde finger trækker følelsens linie fra brystvorte til kønshår den hvis tunge forsvinder ind mellem læberne eller ind mellem hvide lår – Vær venlig mod dig selv, Harry, for uvenlighed opstår når kroppen eksploderer napalm herbicider og enorme dødsleje Viet Nam et mærkeligt sted at drømme om nu grene bøjes til side og vrede amerikanske ansigter griner deres søvngænger terror ind i dit sidste blik – Vær venlig mod dig selv, for din egen venligheds lykke vil overstrømme politiet i morgen fordi koen græder på marken og musen hyler i kattens hul – Vær venlig mod dette sted som er din nuværende bolig med boretårne og radarstationer og lægevagter og blomster i parkerne ved strømmende bække – Vær venlig mod din nabo som græder massive tårer på fjernsynssofaen han har intet andet hjem og hører ikke andet end telefonernes hårde stemmer klik, summen, kanalskift, og filmen forsvinder og han er overladt til natten alene, han forsvinder mellem sengens lagner – Vær venlig mod din forsvindende far og mor der stirrer ud af terrassevinduet som mælkevognen og ligvognen drejer om hjørnet – Vær venlig mod politikerne der græder i korridorerne i Whitehall Kreml Det Hvide Hus Louvre Peking Westminister City og Christiansborg aldrende vrede bange og frysende krybende orme krybende orme krybende orme TIMEN ER IND Se de syge, utilfredsstillede, underelskede, rynkede pander på Kaptajn Premierminister Præsident Sir Comrade FRYGT!Det digt bør have samme status som J.P. Jacobsens Arabesk til en Haandtegning af Michel Anglo og Johs. V. Jensens På Memphis Station – ligesom værket Karma Cowboy som sådan bør have samme status som f.eks. Inger Christensens DET . – For nu bare at få manden retteligen placeret i konge-/dronningerækken.Velkommen ombord. Kh Gladiator / Hans Otto Jørgensen

DKK 296.00
1