93 resultater (5,72757 sekunder)

Mærke

Butik

Pris (EUR)

Nulstil filter

Produkter
Fra
Butikker

Krigens barn og vogterhustøsen - Conny Braüner - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Krigens barn og vogterhustøsen - Conny Braüner - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Krigens barn og vogterhustøsen fortæller om en barndom i et fattigt, men meget kærligt landarbejdermiljø. Conny var den ældste i en søskendeflok på syv og måtte derfor hjælpe til med at se efter og passe de yngre søskende. Selv om Conny ikke var ret gammel ved krigsudbruddet, satte krigen dybe spor i den lille pige. Under Anden Verdenskrig måtte den lille familie ofte flytte efter, hvor faderen kunne finde arbejde. Det blev til mange forskellige steder, familien måtte slå sig ned for en kortere eller længere periode. Efter krigen fik Connys mor arbejde som ledvogter ved statsbanerne, og familien flyttede ind i ledvogterhuset i Egeris. Faderen arbejdede på de omkringliggende gårde med forefaldende arbejde. Conny var begyndt at gå i skole som seksårig, en tid, der var præget af drillerier fra elever og en uretfærdig lærerinde. Heldigvis havde tiden også lyspunkter, blandt andet når Conny var ude i naturen. Uddrag af bogen Aftentimerne om vinteren står for mig som noget særligt. Ofte vandrede mine tanker og følelser tilbage til Vogterhuset, og jeg bliver igen den lille pige, som sidder klistret op ad min fars ene ben og min søster Alis ved det andet. Kurt og Jens havde overtaget ærespladsen på fars knæ. Ruth sad for det meste hos mor. For hun var et svageligt barn, som havde ligget på sygehuset et halvt år. Når vi besøgte hende, måtte vi stå uden for nogle store vinduer. Vi måtte ikke komme ind, for lægerne kunne ikke finde ud af, hvad hun fejlede. Måske havde hun en sygdom, som kunne smitte. Preben, som var født i 1949, skulle også altid sidde hos min mor, og Brita, som var født et år før Preben, var klemt ind mellem Kurt og Jens i fars favn. Zenta lå på sin plads ved kakkelovnen. Alt var fredfyldt. Om forfatteren Conny Braüners malerier og forfatterskab handler om spiritualitet, livet, døden og ikke mindst kærligheden. Connys store passion er at læse bøger, og hun følger med stor interesse, hvad der rører sig i det nære samfund såvel som ude i den store verden. Trods det Conny er 86 år, underviser hun stadig i meditation.

DKK 197.00
1

49 dage i Borland - Thomas Würtz - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

49 dage i Borland - Thomas Würtz - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Rengøringsfolk finder den rabiate leder af socialistpartiet, Bio Herman, druknet i sin swimmingpool. Det viser sig, at han er blevet myrdet. Da politiet undersøger hans villa, opdager man en hemmelig bunker med narkotikalager, våben og sprængstoffer. Man finder også en kommandocentral med moderne kommunikationsudstyr. Der skal være valg i det fiktive Borland, og præsident Abot Penna forventer genvalg. Men en fanatisk organisation ønsker en anden samfundsmodel, og den søger at destabilisere det eksisterende styre gennem en række aktioner. Endemålet er at tage magten ved et kup. Det viser sig hurtigt, at Bio Herman er leder af en af de aktive celler. 49 dage i Borland – Det er mit land er fortællingen om et land gennemsyret af korruption, kriminalitet, grådighed og en noget anløben moral. Med stigende styrke udfordres den siddende præsident fra mange sider. Uddrag af bogen Der var koldt om natten, skuret måtte være et sted oppe i bjergene. Han kunne huske, de kørte i lang tid, så han måtte være blevet kidnappet af forbrydere fra den sydvestlige del af Borland. Det behøvede selvfølgelig ikke at være tilfældet, da de kunne komme alle steder fra. Hvis han da ikke var blevet anbragt uden for Borland. Med den lange køretur kunne det sagtens være tilfældet. Sulten plagede ham. Han måtte have tabt mindst fem kilo på nuværende tidspunkt. Mon han skulle dø her? Hvad pokker havde han gjort? Selvfølgelig var han chef for politiets efterretningstjeneste, og på den måde kendte han til det kriminelle miljø i Borland. Om forfatteren Thomas Würtz har en kandidatgrad i økonomi og har haft flere ledende stillinger i en stor international koncern med flere års ophold i udlandet. I dag nyder han sit otium i København.

DKK 203.00
1

Skæbneportrætter - Aase Paaskesen Schmidt - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Skæbneportrætter - Aase Paaskesen Schmidt - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

TIL: læseren Det er med stor fornøjelse, at jeg overrækker dig denne gave. Nyd de fyldte stykker portrætkonfekt, der er kaloriebomber fulde af sødme og bitter mandel. Når du har indtaget et stykke, tror jeg, at du vil have lyst til et nyt stykke og et nyt stykke og et nyt stykke, for hvad smager mon de næste stykker af? – Et stykke er saftigt og sensuelt, et andet følsomt blidt som blød nougat, et tredje peberstærkt og tidskrævende at fordøje, et fjerde fuldt af de vildeste smagsnuancer! Alle stykker omhyggeligt vendt i mørk, skæbnetung kvalitetschokolade. Overgiv dig til nydelsen! FRA: forfatteren Uddrag af bogen Lejligheden kom hurtigt. Hendes mand var ikke hjemme, så hun inviterede mig til at komme en aften. Jeg syntes, det var lidt upassende, men hun hev mig med ind i ægtesengen! Så måtte jeg jo altså gå til bekendelse! Jeg måtte fortælle hende, at jeg var impotent. Come on! Hvordan kan man være elskende, når manden er impotent og har lidt af det de sidste fire år? Men hun tog det i stiv arm! Hun hev bukserne af mig, og underbukserne og dyret ser jo godt nok ud. Proportionerne er i orden, ja, faktisk hører den ikke til de mindste! Men blød og slap, det var den! Om forfatteren AASE PAASKESEN SCHMIDT (f. 1950) er cand.psych. fra Aarhus Universitet 1977. Har arbejdet som psykolog fra 1977 til 2015 med områder fra klinisk voksenpsykologi til børnepsykologi. Hun er også tegner og maler og har i flere år lavet tegneserien ”På briksen” til fagbladet Psykolognyt . Har udgivet tre billedromaner om ”Himmelbanden”.

DKK 184.00
1

Den glemte stjerne - Alex Mangor Grave - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Den glemte stjerne - Alex Mangor Grave - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Da en ældgammel forseglet ondskab er ved at vågne dybt i multiversets hjerte, må Malik og hans venner atter stimle sammen for at kæmpe for altings fortsatte eksistens. Sendt ud på denne farefulde mission af Celestia selv, sætter vores helte ud for at samle fragmenterne af en mystisk nøgle samt rekruttere de andre universers hjerteudvalgte for at have en chance mod denne altødelæggende trussel. Men alt er ikke, hvad det ser ud til. For hvad er Celestias forbindelse til dette gamle væsen? Hvor er hendes forsvundne søstre? Og hvad er hemmeligheden bag det mystiske Babelstårn? Malik og vennerne må spore disse spørgsmål helt tilbage til multiversets begyndelse for at finde ud af, hvem eller hvad der i virkeligheden står bag. Fyrtårn 4: Den glemte stjerne er næste interstellare kapitel i Fyrtårn -sagaen, og den spændende opfølger til Fyrtårn 3: Astralkompasset. Uddrag af bogen Med hænderne sammen begyndte Malik at gløde igen, imens han mumlede en anderledes remse end før, i takt med at de syv sværd over ham, for hvert ord han messede, lyste kraftigere og kraftigere op. “Har han seriøst tænkt sig at bruge sit stærkeste angreb … mod sig selv?” spurgte Negaia undrende, men havde svært ved at tro, at Malik hverken var typen til bare at give op eller at tage sit eget liv. Nej, der måtte ligge noget andet bag. Han måtte have fået en plan. Han havde nævnt Livets Hjerte, men hvad mente han med det? Om forfatteren Alex Mangor Grave er født i Gentofte og vokset op sammen med sin mor og to yngre søskende i Kongens Lyngby. Under sin opvækst fik han hurtigt interesse for videospil såvel som japanske tegneserier og film, og han holder meget af at fortælle historier, hvori han inddrager elementer fra disse.

DKK 229.00
1

Forbudte følelser og farlige tanker - Jonathan Samuel - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Forbudte følelser og farlige tanker - Jonathan Samuel - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Denne sex-kærlighedsroman er andet bind i trilogien om Jonathan Samuels kaotiske følelsesliv, der omfatter forbudte følelser og farlige tanker, som opstår i mødet med at betræde følelsesmæssigt ukendt territorie. Læseren får en oplevelse af et gennemgribende unikt indblik i lgbt+-miljøets undergrundsunivers, hvor kulturel seksuel afvigende adfærd er omdrejningspunktet. Jonathan Samuel er en pikfikseret homoseksuel, der skal balancere i uhensigtsmæssige problemstillinger, når tragedierne og traumerne gennemleves, der slutteligt skal resultere i en harmonisk tilværelse. Men når den fatale, afgrundsdybe virkelighed overmander Jonathan Samuel, skal der foretages vigtige og afgørende valg, dette gøres i samarbejde med den indspiste lgbt+-vennegruppe, med krisemøder og fester, hvor alkoholen frembringer en ligegyldighedsfølelse, der er så altomsluttende nødvendig, når det smertefulde følelsesliv krakelerer. Læseren introduceres til en levestil i lgbt+-miljøet, hvor alkoholen er en integreret del af at håndtere det vanskelige, men kortvarigt giver det en forløsning, hvor længerevarende alkoholindtag vil medføre en afhængighed, der ikke er hensigtsmæssig, og det konkluderer Jonathan Samuel muligvis, når han går til grænsen. Uddrag af bogen Han var uforskyldt i at han var blevet offer for nogle ubegribelige traumer, og han var nu selvforskyldt i dette ynkelige liv, for stofferne havde opslugt hans rationelle tilgang, som en unaturlig uhensigtsmæssig håndtering af det forfærdelige, han havde været udsat for. Men han bedøvede med så stor en kraft, at han ikke længere var en ung fyr, som så mange andre. Han havde problemer i følelsesregisteret og tankemæssigt måtte han overdøve stemmerne der var så invaliderende at det eneste der kunne give ham en form for ro, var at misbruge hårde euforiserende stoffer, med den fatale konsekvens at han nærmede sig døden, med hastige skridt hvis dette fortsatte. Der måtte jeg simpelthen snyde døden for ham, ved at hjælpe ham ud af denne katastrofekurs, han har befundet sig på, alt for længe.

DKK 210.00
1

Glemte sjæle - Frank Goldammer - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Glemte sjæle - Frank Goldammer - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

En død dreng. En mur af tavshed. Et mareridt for Max Heller. Dresden 1948: En varm sommer tre år efter krigens slutning. Den store valutareform kaster det besatte og opdelte Efterkrigstyskland ud i en krise. Midt i det vanskelige genopbygningsarbejde får overkommissær Max Heller en sag om en 14-årig dreng, hvis dødsårsag ingenlunde er klar. Var det en ulykke, et mord eller sågar selvmord? Under sin efterforskning møder Heller en mur af stilhed og konfronteres med sit helt eget personlige mareridt – som han længe havde troet var glemt. Uddrag af bogen Heller satte sig på hug, støttede sig på den ene hånd og hoppede ned i renden. Drengen havde mørkt hår og lå på ryggen, dog så den venstre del af ansigtet underlig fladtrykt ud, næsen var meget skæv. Han måtte have ligget på maven, før nogen havde vendt ham om. Heller betragtede den skrækkelige dødsmaske, bøjede sig så ned og løftede op i drengens jakkeærme. Han var fuldstændig stiv. Han måtte have ligget der i mindst tolv timer, da varmen forsinkede dødsstivheden. ”Og man fandt ham først for omkring en time siden?” Måske kunne en bedemand ordne drengen en smule, når stivheden havde forladt ham. I denne tilstand kunne man ikke vise ham til hans forældre. Såfremt han havde nogen. Heller knappede drengens jakke op og derefter skjorten. Han ledte i kraven efter et indsyet navn eller en anden form for spor. Den uniformerede betjent så på sit ur. ”For cirka 40 minutter siden, ja. ” Om forfatteren Frank Goldammer, født 1975 i Dresden, er uddannet malermester, men begyndte at skrive romaner, da han var i begyndelsen af tyverne. Hans foreløbig fem bøger om kriminalinspektør Max Heller har solgt mere end 150.000 eksemplarer alene i Tyskland.

DKK 190.00
1

På oprørt hav - Bent Staalhøj - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

På oprørt hav - Bent Staalhøj - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Denne bog, du nu går i gang med at læse, handler om mit liv på både godt og ondt. Lige fra jeg blev født, til hvor jeg er i dag, 73 år senere. Hvis du nu tror, jeg er kommet sovende til min udvikling som menneske, må jeg desværre skuffe dig. Den har ikke været let. Efter min skoletid kom jeg i lære som maskinarbejder på Dansk Sojakagefabrik, hvorefter jeg måtte aftjene min værnepligt i flyvevåbenet. Derefter blev jeg ansat hos ØK som maskinassistent og fik hyre på det gode skib Kambodia. Her oplevede jeg mange sjove og spændende ting. Efter endt sejltid kom jeg tilbage til Sojakagen. Så startede jeg sammen med Franco Invernizzi DOK-film & video ApS., som vi desværre gik konkurs med. Tilbage til ØK, men denne gang i Liberia. De sidste 15 år af mit arbejdsliv var i Filminstituttet, hvor jeg var chefoperatør i Cinematekets biografer. Uddrag af bogen Sådan gik dagene, den ene efter den anden, lige indtil den 15. juli 1980 kl. 00:47, hvor Sojakagen sprang i luften. Braget var så stort, at det kunne høres og mærkes over det meste af København. Ved eksplosionen i Sojakagens ekstraktionsanlæg blev der anrettet skader for omkring 200 millioner kroner. I alt måtte seksten DS-ansatte, seks brandmænd og fem politifolk på hospitalet. Heldigvis var kun ti endnu indlagt et par dage senere og ingen med livsfarlige skader. Jeg hverken hørte eller mærkede noget til eksplosionen, men vågnede med et sæt, da min far stod og rystede i mig. I min halvvågne tilstand tænkte jeg, hvad fanden han lavede her hos mig. Om forfatteren Bent Staalhøj er født i 1945 som ældste barn af tre. Han er opvokset på Amager, hvor han har boet det meste af sit liv. Han har en uddannelse som både maskinarbejder og filmoperatør og har derfor altid været medlem af en fagforening, hvad han altid har været stolt af.

DKK 214.00
1

Top Secret - Udseendet bedrager - Primavera Fisogni - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Top Secret - Udseendet bedrager - Primavera Fisogni - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Efter at have dumpet sin eksamen til stillingen som lektor i egyptologi ved Milanos universitet, finder Camilla Pepi et job som deltidsjournalist hos Sapori & Dissapori , der er et succesfuldt psyko-gastronomisk månedsmagasin. Ved en misforståelse tror seniorredaktøren hos La Notizia , Gianluca Bazzini, at Camilla er jihadist. Historien breder sig hastigt i ugerne op til, at Sapori & Dissapori skal lancere et sofistikeret kagemagasin. Da sandheden om Camillas identitet er ved at komme for en dag, dukker rigtige jihadister imidlertid op i hendes liv. Gianluca næse for den gode historie gør, at det forestående terrorangreb bliver til en international nyhedshistorie. Camilla gør en uventet opdagelse i Mentuccia Dadaz’ modeatelier, og alle historiens karakterer forenes i en sprudlende finale på Magdalene College, Oxford. Uddrag af bogen Den første uge på Sapori & Dissapori havde, for at sige det ærligt, ikke været let. Bortset fra det udgivelsessystem, der var helt fremmed for hende, var der problemet med at matche den meget lave interesse, hun følte for madlavning, med de enorme forventninger, som magasinets redaktør havde til hende. Den uventede opmærksomhed, som offentligheden gennem de sociale netværk gav, helt gratis, til karakteren Rabiya (og hvad var det, der var så specielt ved hende) gjorde situationen meget vanskeligere end forventet. Hvis Camilla tænkte på at kopiere nogle mellemøstlige opskrifter fra Google, tilpasse dem og derefter klæde dem på med psykologiske referencer, som hun troede, hun havde forstået det i interviewet for den kvartalsvise udskiftning, måtte hun snart tænke om igen. Ud over at holde medieteatret for en ikkeeksisterende arabisk kok i live og opbygge en fantasiprofil på Facebook måtte hun også svare på e-mails. I gennemsnit omkring tyve om dagen fra dem, der bad hende om råd. Om forfatteren Primavera Fisogni (f. 1963) er journalist ved den italienske avis La Provincia , kurator på de tosprogede magasiner Tess, Salone del Mobile og Enjoy Como – samt ph.d. i metafysik. Som filosof har hun skrevet en lang række artikler om international terrorisme.

DKK 190.00
1

Vingesus over ækvator - Jørgen Løvgret - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Vingesus over ækvator - Jørgen Løvgret - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

To mennesker sendes til Uganda i Afrika. Han skal varetage stillingen som stationschef for sit firma. Det foregår i Entebbe-lufthavnen. De får en bolig i hovedstaden Kampala, hvor salgskontoret ligeledes ligger. Han skal, når flyet mellemlander midt om natten et par gange om ugen, foretage de 40 kilometer gennem junglen til og fra lufthavnen i bil. Bander forsøger imidlertid at stoppe ham med de farer, der derved opstår. Det foregår på alle tænkelige modbydelige måder. Han udnævnes til konsul og får straks store alvorlige opgaver. Efter tre år i Uganda opstår der et militærkup, hvor tyrannen Idi Amin dukker op. Manden, som bliver kendt for at kaste sine fjender ned til krokodillerne i Nilen. Flyselskabet beslutter at opgive Entebbe som mellemlandingssted og skifter til Dar-es-Salaam. Parret rejser derfor til Tanzania, hvor nye oplevelser venter. Bogen slutter med noget mystisk. Uddrag af bogen Bilen fortsatte sin farlige slingren. Det virkede meget provokerende. Vi følte, at det måske var et led i en eller anden plan for at tvinge os til at stoppe. Køretøjet satte farten ned, hvilket jeg ligeledes måtte gøre, da jeg ikke kunne komme uden om. Bilens slingren fortsatte, og et par gange var den så tæt på den bratte skråning, at den let kunne komme til at køre ud over kanten og ned i afgrunden. Vi kunne ikke forstå, hvorfor den fremmede foretog disse mærkelige svingninger. Der måtte ligge noget bag disse manøvrer. Efterhånden blev vi klar over, at det gik ud på at stoppe os. Banden i bilen ville så stjæle alt af værdi, og i værste tilfælde slå os ihjel. Om forfatteren Forfatteren var ansat i SAS. Han og hans hustru blev sendt til Uganda for at overtage opgaven som stationschef i Entebbe. Kontrakten lød på fem år. På grund af et militærkup fortaget af den brutale Idi Amin skiftede man mellemstation for Afrikaruten til nabolandet Tanzania. Opholdet blev derfor samlet på syv år.

DKK 229.00
1

En, som kan undværes - Torben Munk - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

En, som kan undværes - Torben Munk - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Jens keder sig fjernt fra Danmark, men uventet og pludseligt har Udenrigsministeriet brug for ham. Spændende, tænker Jens, men så går det op for ham, at man har brug for ham til noget farligt. Er det, fordi han er en, som kan undværes? Det er farlige tider. Sovjetunionen er tæt på sammenbrud og kunne finde på noget desperat når som helst. Således spioneres der voldsomt i hele Vesteuropa, og Danmark ligger ret udsat, hvis det går løs. Jens skal sammen med en gruppe deltage i en våbenmesse i Paris, men det er en opgave, der passer dårligt i det program, som Jens netop har lagt for sit private liv. Eller er det? Jens vælger imidlertid at gå til opgaven med liv og sjæl, og det bliver både dramatisk og farligt, men kreativitet, logisk tænkning og held bringer ham alligevel helskindet gennem de voldsomme begivenheder og tilbage til en normal livsførelse. Uddrag af bogen På dette tidspunkt måtte jeg stå nede i hullet for at grave pakken endeligt fri, og jeg måtte have pandelygten tændt på lav styrke for at kunne grave uden at beskadige noget. Da jeg triumferende var nået så langt, at jeg kunne bøje mig ned for at få ordentligt fat om pakken, lød der pludseligt en svag støj fra et sted i nærheden. Jeg slap pakken, slukkede min pandelygte og rettede mig op. Så så jeg et svagt lys fra lommelygter inde mellem træerne og hørte i det samme noget, der lød som to propper, der blev trukket op af en flaske. Jeg kendte dog godt lyden, det kunne meget vel være skud, affyret af skydevåben med lyddæmper på. Om forfatterne Hanne Munk er cand.mag. og Torben Munk er civilingeniør. Begge har rejst meget, har arbejdet over hele verden og har i den forbindelse skrevet en hel del. Efter pensionering besluttede de at skrive noget sammen, og det er foreløbigt blevet til fem romaner. De bor i idylliske omgivelser på Lolland.

DKK 177.00
1

I våren - Kirsten Kjær - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

I våren - Kirsten Kjær - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Den 17-årige Maria har fundet sig en god lytter, nemlig sin hemmelige dagbog. Her kan hun uden filter betro sine inderste tanker fra en simpel lejlighed i det indre af Aarhus i 1906. Hun bliver hurtigt voksen, da hun har meget at ordne for sin familie med en far, der drikker, sygdom, mistrivsel, fattigdom og død. Hurtigt ved hun, at sådan vil hun ikke leve sit liv, men vil noget større, noget smukkere. Hun vil uddanne sig, digte, men også gerne stifte familie. Kan hun klare det hele, samtidig med at hendes ufikse halten gør det vanskeligt at finde en mand? Kan en kvinde klare det? Stædigt forfølger hun sine mål ud fra devisen om, at man kan, hvad man vil. Uddrag af bogen Han fik dog ikke noteret nogle mål, selv om jeg er slank som et siv og ikke har brug for at skjule mit taljemål. Han lod nu hænderne glide ned ad mod min mave, mit underliv og mine hofter. Berøringen blev efterhånden mere fast, som om han undersøgte et ukendt land og måtte forstå alle detaljerne ved dets beskaffenhed ved at lade fingerspidserne glide hen over det. Det var ikke hurtige bevægelser, som ved min første kæreste, der kun ville ét, men langsomme, udforskende bevægelser. Han dvælede lidt ved mine hofter, brede og forberedte til fødsel. Jo, jeg var rede. Nu gled hans hænder igen hen over den nederste del af mit mellemgulv, og jeg mærkede en stille fryd, for i mine tanker havde hans berøring været endnu længere nede mod skambenet. Jeg lukkede øjnene, klar til hvad der måtte komme. Der kom et målebånd, der hastigt foretog de sidste målinger. Om forfatteren Kirsten Kjær er født i Tarm i 1954 og bor nu på Djursland. Hun er cand.mag. i dansk og religion og debuterede i 2021 med Marias perlekæde . I 2023 udkom Liv . I våren er første del af en trilogi.

DKK 154.00
1

Sagaen om ridder Dane - Kenn Sørensen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Sagaen om ridder Dane - Kenn Sørensen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Efter en lang rejse og kamp for sin kærlighed til en fyrstedatter vinder grev Victor Danefeldt endelig kampen om sin udkårnes hjerte. Han bliver endelig gift med sin Adelheid, og alt er lykkeligt, lige indtil bryllupsnatten, hvor en jaloux adelsmand forsøger at dræbe Adelheids søster, som blev gift med den unge Svend, som var Victors væbner. Mordet blev forhindret af Victors far, som han havde genfundet efter mange års uvished. Det blev Victors far, som måtte lade livet. Så Victor og hans udkårne, grevinde Adelheid, måtte rejse med ligtog hjem til deres hjem, Danefeldt Slot. Med sig har de Sir Otto van der Stern og hans mest betroede mænd. Men der er en mystisk stemning blandt dem. Og ikke længe efter deres hjemkomst sker der noget, som gør, at de må drage ud på nye eventyr. Et eventyr gennem en verden af mystik, mødet med en hemmelig orden og en ukendt verden med trolddom og guder. En rejse, hvor også grev Victors opfattelse af verden må på en hård prøve. For hvem har egentlig set, hvad denne verden gemmer på helt i krogene? Uddrag af bogen ”Victor, du har haft et syn, dette betyder at du må kende den allerhemmeligste hemmelighed her i højborgen, en hemmelighed, som kun tre kendte til. Din far, jeg og ham, den omhandler Han fortalte historien om en mægtig kriger, som blev konge i England i 1189. Han fik sin egen hær som 16 år gammel og ledte et oprør i Poitou mod sin far. Han var kendt som en mægtig krigsfører og strateg. Han var en af de vigtigste leder under det tredje korstog i 1193. Han fik hurtigt navn ”Cæur de lion”, altså Richard Løvehjerte. Han var som sagt en dygtig kriger og leder og vandt flere sejre over den frygtede muslimske leder Saladin, som også var en dygtig hærfører. Om forfatteren Kenn Sørensen (f. 1981) er stifter af foreningen ”Ridder Dane Event” samt forfatter og foredragsholder. Bor i Sønderjylland nær Haderslev. Kenn har arbejdet lidt med middelalderhistorie og skuespil på amatørbasis og elsker at underholde som ridderen Dane og fortælle historier. Tidligere er udkommet Sagaen om ridder Dane .

DKK 154.00
1

Én, som bare er der - Helle Marianne Dyrholm - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Én, som bare er der - Helle Marianne Dyrholm - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

En, som bare er der er min livshistorie, og som titlen påpeger, er det sådan, jeg altid har følt mig. Vi var ni søskende, voksede op med en fordrukken og voldelig far, vores mor forsøgte altid at skåne os. Som seksårig blev jeg seksuelt misbrugt af en af min fars drukvenner, som havde fået lov til at tage mig med hjem. Min seksuelle karriere begyndte allerede, da jeg var 13 år, og som 15-årig blev jeg gravid med en albaner, måtte opgive skolen og valgte at være enlig mor. Jeg føder en søn med medfødt hjertefejl, som lægerne kæmpede for at holde i live. Min søn Jimmy blev døbt kort efter fødslen, og fire hjerteoperationer måtte han igennem. Selv udviklede jeg også et alkoholmisbrug, og alle mine forhold og mit ægteskab var druk, hash og vold. Det forhindrede mig ikke i, at jeg 13 år senere fødte to døtre. Fra 1993 blev jeg alenemor, min søn var 14 år og syg, mine piger var meget små, min ældste datter var et år, og min yngste lå stadig i maven. Uddrag af bogen Kunne jeg have gjort det bedre? Helt forberedt tror jeg aldrig, at jeg blev, for det var så voldsomt og ubeskriveligt, hvad jeg følte, da jeg så ham ligge der i en respirator, som trak vejret for ham, og alle slangerne, apparatur, stativer, skærme, lydene fra alle maskinerne, der bippede, susede og dryppede. Jimmy var helt nøgen og lå på et højt løftet operationsbord, som de havde indrettet sådan, at han kunne ligge der døgnet rundt med alt det tekniske udstyr og overvågning. Lokalet var et stort glasbur, meget varmt, og der blev kun talt meget lavt. Der var kun få hvide kitler inde hos ham ad gangen, og der var kun plads til to pårørende. Jeg gik i min egen verden. Om forfatteren Først som 53-årig er Helle Marianne Dyrholm blevet diagnosticeret med borderline, selvom hele hendes liv har været præget heraf. Trods en hård opvækst og alkoholmisbrug, at blive tidlig mor til en meget hjertesyg dreng og leve med vold og en psykisk lidelse, har hun formået at kvitte alkoholen og blive en kærlig bedsteforælder.

DKK 184.00
1

Fra asken i ilden? - Jenny Sarah Haq - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Fra asken i ilden? - Jenny Sarah Haq - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Jeg var gift med en pakistaner i 43 år. Fra 1984 til 1990 boede vi i Pakistan. Bogen handler om, hvordan det var at flytte til et andet land med en helt anden kultur og religion, og om hvordan jeg klarede denne store omvæltning, det var for mig at møde alt det fremmede. Da vi vendte tilbage til Danmark i 1990, følte jeg, at jeg måtte skrive mine oplevelser ned, så de ikke gik i glemmebogen. Jeg har altid været glad for at skrive, og jeg hører til dem, der altid får en oplevelse, også selv om jeg bare sidder i et tog. Jeg vil ikke kaldes forfatter, men hellere fortæller. Jeg kan ikke digte noget, men har evnen til at beskrive det, jeg oplever. Og mine oplevelser i Pakistan er værd at berette om. Måske danskerne vil blive mere tilfredse med vores lille slaraffenland efter at have læst om livet i en pakistansk landsby. Uddrag af bogen Under normale omstændigheder ville jeg ikke kunne forrette min nødtørft, når andre var til stede. Men jeg var nu så trængende, at det slet ikke blev noget problem. Min svigerinde rakte mig en lille kande med vand, som hun havde gemt under sit sjal. Jeg forstod nu, at det måtte være deres toiletpapir. Jeg skyllede mig bagi og levnede lidt vand til at skylle fingrene i. Solen gjorde det ud for håndklæde, og turen gik nu tilbage til huset igen. Disse toiletbesøg blev en daglig rutine, som min datter og jeg fandt os til rette med. Det var bare med at gå, før man blev trængende. Så det passede med tiden, når vi nåede ”vores træ”, som vi kaldte vores toiletsted. Og fantastisk nok var vore efterladenskaber borte næste dag. Det sørgede naturen for. Det eneste problem var, at det var svært at blive alene. Vi havde altid en hale af nysgerrige børn efter os. Vi fik hurtigt lært at sige ”Dafau”, som betyder forsvind. Om forfatteren Jenny Sarah Haq blev født i den lille landsby Ulsted i Vendsyssel. Hun flyttede senere med familien til Hals, som ligger ved indsejlingen til Limfjorden. Hun tog en præliminæreksamen fra Hals Borger og Realskole i 1950. Tre år senere flyttede hun til København. Her traf hun sin mand, som hun blev gift med i 1956.

DKK 244.00
1

Den svære ungdom - Knud Erik Larsen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Den svære ungdom - Knud Erik Larsen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Knud er nu flyttet hjemmefra, og er han nu havnet på en stor herregård ved Strandby nær Frederikshavn, hvor hans bedstefar er fodermester. Inderst inde ved Knud godt, at han ikke har en fremtid som landmand, men vil noget helt andet. Men der er ikke så ligetil at slippe ud af det gamle mønster om, at arbejderbørn skulle ud at tjene som karle på en gård lige efter endt skoletid. Især ikke når vejen væk fra landbruget er overstrøet med mange forhindringer. Vi følger Knud i hans mange bestræbelser for at overvinde disse forhindringer, de mange svære valg han måtte træffe, den første forelskelse, den altopædende fortvivlende, hans følsomme og trodsige sind og de mange selvbebrejdelser, der fulgte ham som en skygge. En forkert beslutning var nær ved at bringe ham på randen af et totalt kollaps. Vi følger Knuds svære periode som teenager, som han egentlig ikke vidste hvad var eller havde hørt om. Mange smertelige dagligting måtte han bitterligt bide i sig, endskønt det var ham så inderligt imod. Men Knuds vilje forblev intakt, og det var et solidt fundament. Uddrag af bogen Præcis på aftaletidspunktet stod Knud og ventede. Ventetiden blev kort; han så Mariane komme cyklende. Hun havde fået cykellygten repareret. Nu havde de ikke aftalt, hvad de skulle foretage sig. Men de kunne da starte med at gå en lille tur. De fandt hurtigt en lille cirkelrund rute lidt væk fra hovedgaden, hvor de gik rundt et par gange. Tredje gang de startede på ruten, tog de hinanden i hånden. Fjerde gang, de passerede et mørkt sted, omfavnede de hinanden. Ottende gang kyssede de hinanden blidt på munden – men kun blidt. Efter tiende runde skulle pigen hjem. Knud spurgte, om de skulle mødes igen. Det havde pigen ikke noget imod. Hun ville skrive til ham. I aften kunne hun godt selv køre hjem. Knud skulle ellers lige til at tilbyde hende … Ville hun skrive til Knud? Om forfatteren Knud Erik Larsen er født i Tårs i 1950 og opvokset i en arbejderfamilie ude på landet på Østervråkanten. Han er uddannet tømrer og debuterede som forfatter i 2018 med selvbiografien Fredenslund , hvori han beskriver sin komplicerede barndom i et hjem med mange børn og elendige sociale forhold. Den svære ungdom er en fortsættelse af Fredenslund .

DKK 214.00
1

Fordømmelsen - Lis Rytter - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Havareret - Gisa Pauly - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

I kulissen - Kirsten Vaupel - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

I kulissen - Kirsten Vaupel - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Operakompagniet er på turne med Mozarts opera Così fan tutte . Efter en veloverstået premiere i Aarhus er operakompagniet kommet til Viborg, hvor uforklarlige uheld pludselig rammer forestillingen. Uheld, der kunne få fatale følger. Ingen kan forklare de mærkelige hændelser, men flere i kompagniet kommer under mistanke. Sangerne er eminente på trods af indbyrdes stridigheder, og musikken begejstrer publikum. Men ondskaben lurer i kulissen og kulminerer i et bestialsk giftmord. Men hvem er morderen? Uddrag af bogen Det glitrende morgenlys over Viborg Sø står i grel modsætning til det grusomme syn, der har mejslet sig ind på Sophies nethinde. En forvreden krop, rædselsslagne øjne i et ansigt stivnet i et karikeret dødsgrin. Natten har været frygtelig. Hun vågnede badet i sved klokken halv seks og måtte bare ud at løbe. Spisesedlen havde skreget det ud. Bestialsk mord i kulissen! Operakompagniet var ankommet til Viborg fem dage tidligere, dagen efter en meget vellykket premiere på Così fan tutte i Aarhus. Om forfatteren Kirsten Vaupel (f. 1944) er uddannet operasanger fra Konservatorium der Stadt Wien og har bl.a. været tilknyttet Den Jyske Opera i 15 år. Hun har optrådt i store dele af Europa, medvirket i Ingmar Bergmans filmatisering af Tryllefløjten samt i adskillige radio- og tv-udsendelser. Hun er også med i Swing Sisters sammen med Lise-Lotte Norup og Kirsten Siggaard. Hun debuterede som romanforfatter i 2012 med Forellekvintetten , i 2014 udkom Dønningerne , og i 2017 udkom hendes tredje roman, Aben på skulderen .

DKK 190.00
1

Myten "Jyde-Simon" alias Kristian Grønning Simonsen - Kurt D. Simonsen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Myten "Jyde-Simon" alias Kristian Grønning Simonsen - Kurt D. Simonsen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Bogen omhandler den legendariske lystfisker ”Jyde-Simons” liv, lige fra hans barndom, hvor han som 6-årig kom ud at tjene ved at passe geder til en årsløn på 35 kr. og fik et par spidsnæsede træsko, samtidig med han gik i skole og begyndte at fiske i fritiden. Bogen fortæller også, at man ikke kunne købe nye ting, man måtte slide for at spare sammen, så kunne man købe nogle råmaterialer hos produkthandlerne og selv lave sit grej til fiskeriet, Jyde-Simon fortæller om de forskellige oplevelser igennem et langt og interessant lystfiskeri og om alle sine venner lige til den dag, han tog til de evige fiskemarker i himlen. Uddrag af bogen Hvad skal der til, for at et menneske bliver en myte? Hvilke egenskaber skal der til, før vi tillægger en person så stor betydning, at vi kan blive ved med at tale om ham? Jyde-Simon havde de kvaliteter og blev en myte blandt lystfiskere. Man skal nok selv være lystfisker for helt at forstå den magi og aura af visdom, som lå omkring Kristian Grønning Simonsen, Jyde-Simon eller Simon med æ bowler, som han også blev kaldt. Om forfatteren Kurt D. Simonsen (f. 1950) er uddannet inden for regnskab og som teknisk assistent. Han har haft mange lederstillinger i udlandet på store projekter, og efter hjemkomsten i 1994 har han arbejdet som teknisk assistent med dokumentation af reservedele til landbrugsmaskiner. Er nu folkepensionist.

DKK 282.00
1

Strisseren fra Ammersee - Ina May - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Strisseren fra Ammersee - Ina May - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Optagelserne til krimiserien Hieronymus Hart – Strisseren fra Ammersee finder sted i den lille bayerske by Herrsching. Viktor Lässig, der spiller kriminalkommissær Hieronymus Hart, bliver afpresset. Hvis han ikke gør, som der bliver forlangt, vil der ifølge beskeden komme til at ske noget. Men Viktor er ikke typen, der lader sig true, og han ignorerer i første omgang advarslerne. Da der rent faktisk sker noget, bliver han pludselig mistænkt for at have noget med manuskriptforfatterens ulykke at gøre. Uddrag af bogen Viktor gned sine fingre mod hinanden, som om han først måtte overveje, om han skulle se efter. Konvolutten så hemmelighedsfuld og vigtig ud. Han mistroede alt hemmeligt af sit hjertes dyb, og han havde kæmpe respekt for hemmeligheder. Han trak den forsigtigt frem under tallerkenen og åbnede den. Genstanden var ikke klæbet til. Hans fingre greb efter et tyndt kort. En sort rand fik ham til at tænke på et dødsfald. Du ønsker ikke, at der sker dig noget? Viktor spilede forbløffet øjnene op, nu var han vågen. Indholdet var ikke éntydigt, men truende. Det var ikke et uskyldigt spørgsmål. Han fortrak munden. Det betyder, at du skal gøre, hvad jeg siger. Det bliver morsomt, men er ikke nogen spøg. Mere i morgen … Og få ikke den farlige ide at ville finde ud af noget om mig. Viktor sprang op, han havde fået det varmt. Måske sad afpresseren et eller andet sted i lokalet. Om forfatteren Ina May (f. 1972) er tysk krimiforfatter.

DKK 216.00
1

Mord og ugerninger - Tom Oxager - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Mord og ugerninger - Tom Oxager - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Zoe Ranthe har aldrig tidligere været på Læsø. To besøg bliver afgørende for hendes kærlighed til den spændende ø i Kattegat. Hurtigt får hun lokale venner og bliver inviteret på Zinkbalje-Bingo. Hendes beslutning om at skaffe sig en feriebolig viser sig at blive et nedlagt og ombygget redningshus i Vesterø. Fra Anna Storm får hun inspiration og hjælp til at samle opskrifter på mange spændende lokale fisk, skaldyr og urter. Også læseren får mulighed for at afprøve anbefalingerne. Samtidig raser en heftig og særdeles ulovlig trafik med smuglerier af narkotika, medicin og kød fra højlandskvæg, hvor fjenden betjener sig af RIB’s, droner og kitesurfere. Uddrag af bogen Hun bevægede hånden nogle gange over skikkelsens bryst og nærmest skrabede krabberne af. Nu kunne hun se, at andre end krabberne måtte have været på jagt, for en kort harpun sad endnu fast i hans bryst, for en mand var det. Han var for et stykke tid siden med stor kraft blevet ramt i hjertet. Hun tjekkede neopren dragtens lomme, hvor svømmedykkere gerne har deres legitimation og penge. Nej, den var desværre tom. Om forfatteren Tom Oxager bor i Sæby og elsker Vendsyssel, samtidig med at han ihærdigt dyrker frankofile interesser. Serien med Anna Storm og specialstyrken Rigsvåbnet omfatter 11 udgivelser. Serien med Skurvognsdetektiven Kasper Havthorn og krimiforfatteren Ole Thorvaldsen omfatter 5 udgivelser. Sæby -serien omfatter 4 udgivelser. Rikke Rusk -serien omfatter 3 udgivelser. Tom Oxager er lystmorder og tager livet med et smil.

DKK 154.00
1

Jeg har aldrig - Lisa Metz - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

DKK 203.00
1

Thulesingulariteten - Torben Magnild Husum - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Thulesingulariteten - Torben Magnild Husum - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Findes der rester af nazisternes hemmelige, okkulte selskaber i vore dage? Det spørgsmål bliver den humoristiske, joviale og impulsive konspirationsteoretiker Tom Eske og hans mere jordnære makker Ole tvunget til at finde et svar på. De bliver kastet ud i en speget sag om en forsvunden historiestuderende, der forskede i netop disse ting. De to okkulte efterforskere jagter et spor, der bringer dem verden rundt i en søgen efter glemte nazibaser, bronzestatuetter af valkyrier, en mystisk energi og endnu større hemmeligheder – helt ukendt af det moderne menneske. Hvad rodede Himmler, Thuleselskabet og Ahnenerbe egentlig med? Hvad foretog nazisterne sig i Antarktis i 40’erne – i det såkaldte Neuschwabenland? Og hvorfor besøgte Himmler en tændstikfabrik ved Farum i maj 1941? Uddrag af bogen To rækker kontorborde stod langs den ene væg. De var fyldt med kolber, glas, instrumenter, papir, mapper og masser af andre ting, som jeg slet ikke ville gøre mig klog på. Der lå et fint lag støv over det hele. Det lignede ikke helt en typisk nazibase, som jeg forestillede mig det. Der var godt nok de obligatoriske billeder af Hitler, Himmler og andre prominente nazister på væggene, men samtidig hang der sorte bannere med gyldne kanter overalt. De var dekoreret med mystiske runer og okkulte tegn. Jeg var ved at tabe både næse og mund. Det her måtte nærmest være det største fund i Danmark siden Guldhornene. Om forfatteren Torben Magnild Husum (f. 1969) er uddannet datamatiker og folkeskolelærer. Tidligere har han studeret musikvidenskab og filosofi. Han arbejder til daglig som lærer på et 10. klassecenter. Torben har bidraget med noveller til antologien Lige under overfladen fra Science Fiction Cirklen. Thulesingulariteten er hans første roman.

DKK 190.00
1

Så kan hun lære det! - George Zeuthen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Så kan hun lære det! - George Zeuthen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

PK er en kvindelig politiker, hvis bevidsthed via et trafikuheld bytter plads med en palæstinensisk enke med fem børn boende i Gellerup. Hvis PK fortæller nogen, hvem hun i virkeligheden er, vil alle tro, at hun er bindegal. Ergo må PK spille rollen som palæstinensisk flygtning, og så begynder løjerne. Uddrag af bogen Skulle Danskernes Folkepartis politik blive til virkelighed, så krævede det 1 fælles indsats, hvor ingen slingrede i valsen. Sådan havde det været lige siden partiet blev stiftet, selv da hun trak sig som formand i 2011 og efterfulgtes af Finn Nuuksen Bakke. Ham stolede hun på, da han havde været med fra partiets start, og ham kunne hun sagtens styre. Dengang havde opgørene været bitre og personfixerede, og hun havde måtte bruge al sin autoritet til at få skabt ro. Det var først sket efter flere dramatiske eksklusioner af fremtrædende medlemmer, så konsekvente havde disse eksklusioner været, at 1 journalist havde kaldt hende for flinthård, og i senere artikler brugt øgenavnet ”Partikommissæren” om hende. Heldigvis havde 1 mere venligsindet journalist forkortet ”Partikommissæren” til ”PK”. Et navn, som siden var blevet brugt så mange gange, at det var kommet i folkeeje. Om forfatteren George Zeuthen har mange år har modarbejdet dem, der ikke bryder sig om andre mennesker med anden etnicitet, hudfarve eller religion. Den slags er ikke menneskeligt, mener han, og viser manglende respekt for andre. Han har arbejdet i forskellige antiracistiske organisationer og har høstet store erfaringen om andre folk. Desuden har han besøgt mange lande lige fra Iran til Irland, og ikke mindst i muslimske lande har han kun mødt venlige og gæstfrie mennesker. Derfor denne bog.

DKK 212.00
1

Luftalarmsmorderen - Frank Goldammer - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Luftalarmsmorderen - Frank Goldammer - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

EN SPIEGEL-BESTSELLER EN BY I RUINER. EN KVINDEMORDER JAGES. FØRSTE SAG FOR KRIMINALINSPEKTØR MAX HELLER. Dresden 1944/45: I den sidste krigsvinter hensætter en række grusomme kvindemord befolkningen i skræk og rædsel. Den feberagtige jagt på gerningsmanden skaber uoverstigelige udfordringer for kriminalinspektør Max Meller. Da byen den 13. februar synker i grus under en altødelæggende bomberegn, formoder man også, at morderen er omkommet … Uddrag af bogen ”Så ingen har været herinde siden?” Heller var stoppet op og stirrede på kroppen, mens han afsøgte gulvet for spor. Noget måtte der være blevet efterladt mellem alt det støv og olie. Blodet var størknet. Der havde dannet sig en sø, der slog revner som en udtørret mudderpøl. ”Jeg har brug for lys herinde. Meget lys, og fotografen.” ”Så bliver vi nødt til at blænde vinduerne af.” ”Få det gjort.” Betjenten nikkede og forsvandt. Heller betragtede kvinden. Hun sad op og havde hænderne bundet fast til arbejdsbordet med et stærkt reb, hendes arme var trukket ud, som var hun naglet til et kors. Hendes bluse og underskørt var blevet revet op og hendes nederdel med. Et stykke af det samme reb var blevet brugt til at binde hendes ben med. Hendes underkrop var fuldt synlig, hendes underbukser og lange strømper var trukket ned til anklerne. Hovedet hang ned på brystet, og Heller kunne se nakken. Han gned sig over ansigtet igen. Om forfatteren Frank Goldammer, født 1975 i Dresden, er uddannet malermester, men begyndte at skrive romaner, da han var i begyndelsen af tyverne. Hans foreløbig fem bøger om kriminalinspektør Max Heller har solgt mere end 150.000 eksemplarer alene i Tyskland.

DKK 190.00
1