12 resultater (0,26922 sekunder)

Mærke

Butik

Pris (EUR)

Nulstil filter

Produkter
Fra
Butikker

Stemmerne fra dybet - Malou Alstrøm - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Stemmerne fra dybet - Malou Alstrøm - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Ser du alle dårskaberne, som hjemsøger dig i det skjulte og gør dig til det tavse vidne? Frarøver dig din tunge og din stemme − dit hellige bedrag. Og hvem er du, den tavse beskuer gemt bag masken af dæmoner? Bærer du skammens tegn, eller er du forbandelsen, genfødt og hentiet? Lader du tavst tiden passere og binde dig fast til sin trældom? Er du der, hvor skæbnen spiller dig et puds og rækker en hånd frem mod dig, men aldrig holder fast? Der, hvor synd og fordærv smelter sammen, og intet forbliver det samme igen. Den dag, du mistede for altid … Uddrag af bogen Hun kom hen imod ham, og hendes blik var slået ned. Det gav et sæt i ham, da hun løftede blikket og så på ham. Hendes blik var så uklart. Hun bemærkede hans tavshed. ”Ja, jeg er blind,” sagde hun og trådte endnu et skridt frem mod ham. Hun rakte en arm frem mod ham, mens hun sagde: ”Lad mig se dit ansigt.” Det var sagt som en lille bøn i sig selv. Hun forsøgte at røre hans ansigt, men han veg bort fra hende. ”Bare roligt” sagde hun. Hendes stemme var fløjlsblød og flød fra hendes læber. ”Den krop, som tog mig, betyder intet. Men dit ansigt gør, fremmede.” Om forfatteren Malou Alstrøm (f.1983) har skrevet siden 2013 og skriver primært socialrealisme, fantasy, drama, noveller og fiktive kærlighedsromaner. Der skrives om store emner som voldtægt og følgerne heraf og moralkomplekset hos en mand. Det er blandt andet blevet til serien Skygger i Nihil , bøgerne Antebellum − før daggry og Blodets hvisken .

DKK 184.00
1

Farvel - og tak for lån - Ina Hass - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Farvel - og tak for lån - Ina Hass - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Det er ofte i afskeden, at vi klamrer os til hinanden. Vores afhængigheder hungrer efter at ville besidde og holder derfor fast. Men det er først, når vi bliver i stand til at sige farvel og slippe det, der skal slippes, at vi når ind til stilheden bag ved alt det, der larmer – og først da bliver vi i stand til at mærke den vibrerende energi, der gør os ét med alt. Inas farveldigte er en reflekterende rejse ind i afskedens både forviklede og fredfyldte processer. Det er små usentimentale farvelmøder såvel som påmindelser om naturens naturlighed og altings endegyldighed. Digtene er således også en dans med romantikken, det flirtende forspil, som enten forløses eller sendes i døden med et anerkendende buk. Det er livet levet med oprejst pande, på vejen mod et værdigt exit. – Robert Spring Ehlers, forfatter Uddrag af bogen Jeg vil lade vinteren være vinter selvom sneen smelter undgå at lede efter de første forårstegn og lade være med at løbe ud og købe hyacinter og tulipaner Jeg vil vente lidt endnu helt uden at vente Undgå at gå forrest og bare for en gangs skyld gå bagerst helt uden at gå Om forfatteren Ina Hass er en passioneret yin-yoga-lærer, homøopat og digter med noget på hjerte! I 2022 udkom de to digtsamlinger When Grey Hairs Fall it’s time to find love , som består af “love letters” om at finde kærligheden til sig selv, og Husly for de Vildfarne , som består af meditative digte, der inviterer til at finde hjem. Nu er hun klar med en ny digtsamling om at sige farvel til alt det, der må slippes i en foranderlig tid. Ligesom de to forrige digtsamlinger vil farveldigtene være en vigtig del af et hjertehealende forløb, hvor Ina giver husly til mennesker med hjertesorg.

DKK 124.00
1

På egen regning - Michael Pedersen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

På egen regning - Michael Pedersen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

På egen regning er en hverdagskrimi fra provinsens smålumre lokaliteter. Et mord bliver begået. Madsen er på sagen. Men Madsen har også sit at se til på hjemmefronten – og indimellem smelter de to verdener sammen. Kan det lykkes Madsen at jonglere mellem privatliv og arbejdsliv, når sagen nu kommer så tæt på, som den gør? Og lykkes Madsen med at finde morderen? På egen regning skal læses for hyggens skyld og for at komme ind i hovedet på politimanden og mennesket Karl Madsen. Den viser, at politibetjente rent faktisk har et liv ved siden af og en masser tanker i deres hoveder, som ikke nødvendigvis har med deres igangværende efterforskning at gøre. (...) Det er helt klart en bog, som kan give anledning til en masse gode diskussioner, da vi mennesker heldigvis har forskellige meninger og holdninger. God læselyst.” Christina Røn, din boganmelder Uddrag af bogen Hvem kunne have interesse i, at læreren skulle dø? En pårørende til én af de krænkede kvinder? Krænkerens berusede kone? Næppe! tænkte Madsen. Han var ved at gå over for rødt. Midt i sin tankestrøm havde han overset lyskrydset. Kunne man ikke bare flygte fra sådan en mand? Behøvede man at slå ham ihjel? Han var skuffet over sin egen reaktion. At tage én for holdet? Bestemmer man over sit eget sindelags opbygning og eventuel ombygning? Man er vel god nok, som man er, tænkte Madsen og gik over for grønt lys. Men man må altid gøre sig umage – og en lærer skal holde slamberten i bukserne. Han følte sig åndeligt genopstanden, da han stod uden for politistationen. Man må have tillid til dagen og til den daglige opstandelse. Vi har jo alle brug for en mission, og Madsens mission var at finde Hans Petersens morder – ikke at finde ud af, om det var rimeligt, at han lå og kneppede unge piger her og der – og dog kunne det at afsløre erotomanens gøren og laden måske ad omveje finde frem til morderens motiv. Om forfatteren Michael Pedersen (f. 1974) har tidligere udgivet romaner, noveller og en filosofihistorisk bog om Søren Kierkegaard. I dag underviser han til daglig på Vejen Gymnasium og HF. Før dette underviste han på musikskole i Aalborg.

DKK 124.00
1

Glimmer drysser skråt - Lena La Cour Pind - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

En fin sommerdag under de grønne blade - Iana Strauning - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

En fin sommerdag under de grønne blade - Iana Strauning - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Dette eventyr blev til efter en spadseretur i Gjorslev Slotspark. Parken ved slottet har en hel del af de røde hestehovplanter, hvilket har inspireret mig til dette eventyr. Først blev eventyret skrevet, og derefter designede og lavede jeg ting og figurer. Alle ting anvendt til at skabe denne lille verden er lavet af genbrugte naturmaterialer som f.eks. filt, papir, stof, sten, metal osv. Selve denne proces tog næsten et år. Jeg forestillede mig, hvad de små væsner kunne gøre under de store blade. Da jeg stadigvæk selv elsker at få en karruseltur, skulle der da være en stor karrusel. Pixier kunne da heller ikke undvære gynger og senge, som blev lavet af blade og blomster. Det tog noget længere tid at skabe den store skovtrold, men det var en meget morsom og lærerig proces. Da alle eventyrfigurer og ting fra deres verden var færdige, tog vi sammen med den dygtige fotograf Natalie Dragsberg ud til slottets park. Eventyret blev iscenesat og fotograferet undervejs. Til sidst blev billeder og tekst sat på plads i bogen – og vupti – bogen er skabt, og nu har du den i hånden. Hav en rigtig god fornøjelse i nissernes og pixiernes verden! Om forfatteren Iana Strauning er født i 1972 i Rusland. Hun har en kandidatgrad i kunsthistorie og design fra Moskvas Humanistiske Universitet samt en ph.d. i pædagogik. Har boet i Danmark i over 20 år og har arbejdet som selvstændig designer, kunstner og underviser. Hun har i mange år været leder af organisationen ”I eventyrets verden”, målrettet for uddannelse og integration for børn.

DKK 124.00
1

Blodrøde torne - Emil Agertoft - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Blodrøde torne - Emil Agertoft - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Rosalina Brogaard, der er halvt brasiliansk, men opvokset med sin danske mor, arbejder i IT-virksomheden Notainc, som udvikler software til militærets IT-systemer. Notainc bliver hacket, og Rosalinas jagt på bagmændene fører hende mod Sicilien og helt ind i kernen på Christiansborg. Hun opdager på vejen, at den danske stat under Anden Verdenskrig har solgt informationer om danske jøder og den engelske hær til nazisterne i bytte for bevaring af den danske regering under besættelsestiden. Den ledende skikkelse i efterretningstjenesten Rasmus Nordskov krydser hurtigt hendes vej, og de drager sammen ind bag fjendens linjer for at finde de stjålne kryptonøgler. Blodrøde torne er opfølger til Den sorte hævner , hvor venner hurtigt bliver til fjender, og ingen kan stole på nogen. Uddrag af bogen Godsvognene var kolde, og det stive metal gjorde det nærmest umuligt at falde i søvn. Hun havde dog heller ikke den store lyst til at sove, idet toget buldrede gennem det vestlige Ukraine. De fleste vogne indeholdt forsyninger til frontlinjen og de byer, der var hårdt ramt af de russiske missilangreb. Resten var fulde af europæere, der havde meldt sig frivilligt i kampen mod den russiske invasion. De sad på gulvet med intet andet end deres oppakning. Godstoget var kørt fra Lublin, der lå 170 km syd for Polens hovedstad, og fortsatte ind over grænsen til det krigsramte land. Rosalina kiggede over på Nordskov, der lå i midten af vognen og brugte sin rygsæk som hovedpude. Om forfatteren Emil Agertoft (f. 1993) startede for 14 år siden med at skrive for blot at blive bedre til at stave. Han har skrevet krimitrilogien om den garvede drabsefterforsker Jason Dark, Brødres bånd og krimithrilleren Den sorte hævner .

DKK 203.00
1

Marmorhud og bronzehoveder - Marie Louise Pedersen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Marmorhud og bronzehoveder - Marie Louise Pedersen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Hvis en statue var bevidst, hvad ville den så tænke? I Marmorhud og bronzehoveder – fortællinger om statuer bringes skulpturer af sten og metal til live og agerer i verden. Den Lille Havfrue slår med halen, en ung bokser drages af David, en ensom dreng får nogen at tale med. Stivnede scener udspiller sig, og i nattens ly rører de tilsyneladende livløse på sig. Går du ene forbi en statue i mørket, er du så sikker på, at du er alene? Bag de ellers så ubevægelige ansigtstræk og fastlåste bevægelser gemmer der sig noget. Noget, der sætter sig i bevægelse. Marmorhud og bronzehoveder er en novellesamling, der giver liv til en række statuer. Med hvert sit perspektiv og hver sin logik udforsker hver novelle et fragment af en statues eksistens. Uhyggelige skæbner, myter og menneskelige interaktioner mødes i en stribe sælsomme fortællinger, hvor statuernes og menneskernes verden kolliderer. Uddrag af bogen ”Når natteravnene er der, rører drengen sig ikke, og selv hvis han kunne, ville han ikke turde. De er højtråbende, larmende, hensynsløse og nogle gange aggressive. Drengen bliver bange, selvom han ved, at de ikke kan gøre ham andet end netop bange. Når de hælder deres væsker ud over ham, bliver de skyllet af igen. Når de sætter deres aflagte dåser foran ham, bliver de fjernet igen. Når de klapper ham på skulderne, så hans krop klinger, gør det ondt i deres hænder og ikke på ham. De kan ikke tage hans kranium fra ham.” Om forfatteren Marie Louise Pedersen er uddannet på Aarhus Universitet. Hun startede sidenhen ud som forfatter under et sygdomsforløb – at skrive blev et fast holdepunkt, en livline, der endte med udgivelse i en novelleantologi. Herefter har hun ikke sluppet tasterne og debuterede i eget navn med novellesamlingen Gopler og andre fortællinger .

DKK 148.00
1

Det åbne land i hjertet - Anne Marie Têtevide - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Det åbne land i hjertet - Anne Marie Têtevide - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Det store land på kontinentet Goulan invaderede for ti år siden nabolandet Tolakin for at erobre Tolakins oliefelter. Goulan tabte dog krigen og slås nu med en mærkbar energikrise. Landet er fuldt af utilfredse indbyggere, sikkerhedspolitiet slår hårdt ned på alle, der ytrer mishag. Øen Lunao blev bosat af udvandrere fra Goulan for tre hundrede år siden. Derefter har der ikke været kontakt mellem de to lande. Nu har dissidenterne sendt en besked til øen. Derovrefra ankommer kvinden Lou. Hvad ønsker dissidenterne? Hvordan går det Lou i et samfund præget af uro, fattigdom og mistillid? For to andre mennesker, krigsveteranen Ker og godsejerdatteren Tain, kommer mødet med Lou til at forandre deres liv. Heller ikke Lou er den samme, da hun vender hjem til Lunao med en stor opgave. Uddrag af bogen Ker valgte selv at flytte til dette øde sted for tre år siden, langt væk fra de byer, hvis stinkende ruiner stadig hjemsøger hans mareridt. Verden er blevet overskuelig, her lykkes det for det meste at glemme det, han ikke ønsker at huske.Han er ved at stable æblekasserne i skuret, da kvinden når op over den sidste bakke, han bliver stående med den tunge æblekasse i armene. Hendes hår er kort, mørkt og lokket, hun bærer bukser og skjorte af mørkeblåt lærred, om halsen har hun et par tynde lædersnore med smykker, slebne sten og metal. Hun standser over for ham med et lille smil og stiller sin rygsæk fra sig. Han sætter æblekassen. Goddag.Hun giver hånd. Goddag. Jeg hedder Lou. Om forfatteren Anne Marie Têtevide (f. 1947) er tidligere lærer/studievejleder på HF-enkeltfag og på skrivekurser. Hun lever nu som oversætter og forfatter og har tidligere udgivet seks romaner og en samling fortællinger.

DKK 164.00
1

Nødhjælpspatruljen - Ulla Dueholm - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Nødhjælpspatruljen - Ulla Dueholm - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

20. april 2020 får Ove og Peter Ovesen en ny sag: En pludselig stigning af døde coronasmittede familier, som ikke er nået i behandling. De er alle brutalt myrdede, gamle, unge og selv spædbørn. Tvillingerne må denne gang, imod alt, hvad de normalt kan acceptere, samarbejde med andre i opklaringen, fordi mordene forekommer over hele landet. Nødhjælpspatruljen er den fjerde i serien om de autistiske tvillinger og deres sekretær (husholderske samt moren til deres fælles barn), Karolines opklaringsarbejde, som aldrig er helt almindeligt og slet, slet ikke efter bogen. Uddrag af bogen Jens smiler lidt til pigen i sengen: ”Hejsa, du lille. Hej hej.” Så forlader han stuen og bevæger sig ud i køkkenet og kommer hurtigt tilbage til vuggen med en stor kødhammer i metal, som han, uden et ord, planter midt i barnets pandeskal. Kødhammeren går direkte igennem den tynde skal og forsvinder ned i barnets hjernemasse, som vælter frem. Jensen går hurtigt, men ikke hurtigt nok, ud til køkkenvasken med en kvalme, som han ikke kan holde tilbage. Hans maveindhold males ud over køkkenbordet og vasken. Jens følger efter og siger med et træk på skuldrene: ”Jeg var lidt spændt på, hvad det kæmpehoved indeholdt. Det har jeg faktisk altid spekuleret på.” Han trækker igen på skuldrene, nu med et lille beklagende smil, ”og nu ved jeg det. Skal vi komme videre?!” Jensen siger sammenbidt, mens han tørrer sig om munden med et lommetørklæde: ”For fanden, Jens!” Om forfatteren Ulla Dueholm blev født i 1953 i Fredericia, hvor hun i 80’erne også bidrog aktivt til det kulturelle miljø som forfatter, instruktør og skuespiller. Efterfølgende bredte hun sit kunstneriske virke til hele landet, og i 90’erne landede hun i hovedstadens børneteatermiljø. De kreative kræfter bruges nu på hendes forfatterskab.

DKK 152.00
1

Monstre iblandt os - Emma Christensen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Monstre iblandt os - Emma Christensen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Efter sin mors død arvede heavy metal-musikeren Ryan nogle sære ting – herunder nogle mystiske gamle tegninger og en fugtskadet dagbog fra hendes ungdom. Hans mor havde altid været en stille, hemmelighedsfuld lille dame. Lidt mærkværdig, ville de fleste nok mene. Sær. Han havde altid følt, at hun skjulte noget. Der var hemmeligheder i hans familie. Hemmeligheder, hans mor troede, hun kunne tage med sig i graven … Men det var langtfra tilfældet. De hemmeligheder skulle vise sig at være hjemsøgende. De skulle vise sig at hive de grimmeste sider af menneskeligheden op til overfladen. Udover at skabe en underholdende fortælling, er romanens formål at sætte gang i en masse filosofiske overvejelser og herunder provokere ideen om, hvad der egentlig er godt og ondt – rigtigt og forkert. Der er derfor et diskret fokus på netop ideen bag ’det gode og det onde’ igennem mere flydende begreber som eksempelvis ’hævn’. Uddrag af bogen ”… prøv at pisse nogen af. Så får du en anden side af dem at se. Det kan give dig et bedre billede af sandheden. Det var i hvert fald Ryans opfattelse. Vi mennesker vil så gerne fremstå fattede, civiliserede, ordentlige. Men vi er ligesom dyr. Vi har instinkter, vi handler ud fra. Den eneste forskel er, at vi kan spille skuespil. Det gør dyr ikke. Vi kan være onde. Det er en menneskelig egenskab, dyr ikke som sådan besidder. Det eksisterer slet ikke i deres følelsesspektrum. Hvis vi opfatter et dyr som ondt, er det fordi, vi selv tillægger dets handling en ond mening. Dyr kender ikke til godt og ondt. Det gør mennesker. Det er det, der gør os så interessante, mystiske og hemmelighedsfulde.” Om forfatteren Emma Christensen (f. 1992) har en professionsbachelor som socialpædagog med speciale i udsatte borgere, kursus i metakognitiv terapi samt uddannelse som mentor for psykisk sårbare unge. Hun er stærkt optaget af de mørke sider af den menneskelige psykologi samt den bagvedliggende kompleksitet af begrebet ”ondskab”. Monstre iblandt os er hendes debut som forfatter.

DKK 152.00
1

Hendes gale baron - Kate Rothwell - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Hendes gale baron - Kate Rothwell - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Nathaniel, der nylig er blevet baron Felston, vågner fra sit feberanfald og opdager, at han er fange på sin eget gods. Først tror han, at han har mistet forstanden, men finder ud af, at hans besynderlige syner skyldes stærk opium. Men han er indespærret på et lille værelse og kan ikke overvinde sin mystiske fangevogter. Florrie Cadero er fast besluttet på at stjæle et af sin fars sværd tilbage, men hun får mere med i købet, da hun bryder ind i baronens herresæde. Den billedskønne mand, der bedøvet af stoffer sidder på sit værelse, trækker hende snart ind i sin historie – og ned i sin seng. Da det går op for hende, at de er fanget sammen, udtænker hun en smart flugt. Nathaniel, der er blevet afhængig af sine fangevogteres stoffer, er opsat på hævn og opsøger den gæve tyv, der befriede ham. Florrie, der nu arbejder i en butik, har en gang for alle givet afkald på sit eventyrliv, men Nathaniels jobtilbud gør hende nysgerrig. Sammen må de få bugt med hans afhængighed og afsløre skurken, der ville ødelægge hans liv. Uddrag af bogen Florrie drejede på låsen, åbnede døren og gled ind i rummet. Hun bed et skrig af skræk i sig. En mands skikkelse lå udækket og henslængt hen over sengen. Død? Nej, hans vejrtrækning var dyb og jævn. Han sov. Mens hun stirrede på manden, hørte hun fodtrin og en dæmpet ed. Eden og så lyden af metal, der skrabede, sendte Florrie dykkende ind under sengen. Et øjeblik senere gik det op for hende, at tjenestepigen var vendt tilbage og havde låst døren igen. I det stille rum trak Florrie sig selv ud fra under sengen og listede hen til døren. Låst. Hun var fanget med en mand, som ikke havde andet på end et par lasede knælange bukser. Eller, du milde himmel, det var underbenklæder. Dette var ikke en ældre døende mand. Han var ung og velbygget. Hvor fascinerende hans skikkelse end måtte være, prøvede hun at undgå at kigge på hans nøgne bryst og lemmer. Om forfatteren Kate Rothwell er prisvindende forfatter, der også udgiver under navnet Summer Devon. Hun skriver flere forskellige typer kærlighedsromaner. På dansk er tidligere udgivet Den vidunderlige .

DKK 154.00
1

Rekviem - Øystein Wiik - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Rekviem - Øystein Wiik - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Black metal-stjernen Wotan Wagner vågner op med århundredets værste tømmermænd og liget af en ung pige i sengen på hotellet The Thief på Tjuvholmen i Oslo. Aftenen før spillede han og bandet WWW i for en fuld sal med et stærkt nachspiel efter koncerten. Men hvem er den døde pige? Og hvordan i alverden endte hun i hans seng? Meget er på spil, og sammen med sin manager, John Guldberg, beslutter Wotan Wagner sig for at flytte kroppen, så dødsfaldet ikke kan sættes i forbindelse med ham. Guldberg påtager sig at gøre det. Samtidig oplever Tom Hartmann og Cathrine Price alle forældres mareridt, da deres datter Cecilie pludselig forsvinder. Hun var til WWW’s koncert og havde et backstagepas, så hun kunne hilse på metalstjernerne efter koncerten. Siden da har ingen set hende. Dette er den femte bog i serien om Tom Hartmann. ” Rekviem er et af krimiårets højdepunkter og cementerer Wiiks position som spændingsforfatter med international appel.” – Elin Brænd Bjørhei, VG Uddrag af bogen Følelsen af at være alene, og så alligevel ikke. Var der nogen anden i hans seng? Han kunne ikke holde ud at vende sig om og se efter. Hvor mange gange havde han ikke stirret ind i det halvtomme, sovende ansigt på en eller anden blond og hjernedød groupie og tænkt: ”Åh shit!” Blondineangst, kaldte han det. Tilføj lidt hjerteflimmer, sløret syn og en hjerne, halvvejs druknet i alkohol, og blondineangsten blev til en oplevelse, han ikke ønskede for selv sine værste kritikere. Hans ben søgte under dynen og stødte ind i noget, der ikke burde have været der. Han trak sig væk og forsvandt ind i en slags selvinitieret ”koma light”, som han plejede at gøre, når han fornemmede, at alvorlige problemer truede hans komfortzone. Noget koldt, på trods af at det lå under den luksuriøse, specialbestilte dundyne. Wotans hjerne begyndte at opstille en række associationer. En flaske champagne, der for nylig havde stået i køleskabet? En pakke vaniljeis? Med en hjerne, der var smadret af gårsdagens udskejelser, virkede det plausibelt nok, men hverken disse eller andre muligheder gav ham den ro, han havde brug for til at sove rusen ud. Om forfatteren Øystein Wiik har en lang karriere som sanger, skuespiller og musicalforfatter bag sig. Efter debuten i 2010 har han etableret sig som en af Norges betydeligste krimiforfattere.

DKK 229.00
1