5 resultater (0,25933 sekunder)

Mærke

Butik

Pris (EUR)

Nulstil filter

Produkter
Fra
Butikker

Alter ego - Poul Erik Larsson - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Alter ego - Poul Erik Larsson - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Søren Pilzer er en mand, der på overfladen er respekteret af alle. Han er direktør i et stort firma, har de rigtige venner og en sød kone. Men han har en mørk side. Det hele begynder en dag i 1997, hvor han i affekt slår en ung prostitueret pige og hendes kæreste ihjel. Han formår at skjule forbrydelsen så effektivt, at politiet aldrig er i nærheden af at komme på sporet af ham. I løbet af de næste femten år begår han en række overgreb, alle rettet mod kvinder. Først da hans kone Marianne opdager en aflåst kasse gemt grundigt af vejen oppe på deres loft, begynder lavinen at rulle. Marianne beder sin bror om hjælp til at åbne den mystiske kasse, der dog viser sig at være tom. Få dage senere bliver broren fundet knivdræbt på sin altan. Drabschef Marcus Falck og hans stab af dygtige efterforskere får nok at se til. For udover drabet på Mariannes bror skal politiet også opklare en række overfald på hjemløse mænd, der har slået sig ned i Nordsjælland. Uddrag fra bogen: Åbningen i teltet vender heldigvis op mod rækkehuset, og pigerne har så travlt med at nyde deres glade stund, at de ikke ænser den fremmede mand, der glider forbi teltet som en skygge og ubemærket forsvinder ind i rækkehuset gennem den åbentstående havedør. Om forfatteren: Poul Erik Larsson er født på Nørrebro i København og opvokset i Bagsværd. Hans interesser spænder vidt og indbefatter motionscykling, fluefiskeri og lange traveture i naturen, hvor han finder inspiration til sine romaner.

DKK 229.00
1

Spøgelset på Liljeskov - Dorte Franzéen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Spøgelset på Liljeskov - Dorte Franzéen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Stritte er en frisk pige på 9 år. Da hun og hendes mormor får en invitation til at tilbringe et par dage på godset Liljeskov, er de ikke sene til at sige ja tak. De skal bo der sammen med Harald, der for nylig har arvet stedet. Dog er det ikke alle, der tør opholde sig på godset, for det siges, at der spøger – at Haralds for længst døde oldemor går hvileløst rundt om natten. Stritte er spændt på at finde ud af, hvilke hemmeligheder der mon kan ligge skjult på det gamle gods. Da familien tager hjem igen efter at have kørt Stritte og hendes mormor til godset, er de kun tre tilbage på Liljeskov – eller er de? Spøgelset på Liljeskov er andet bind i serien om Stritte. Uddrag af bogen Stritte listede på tåspidserne. Der var mørkt og køligt i de store rum. En lille lampe fra gangen kastede et svagt lys mod trappen, hvor hun skulle ned. En lyd havde vækket hende, men nu var der helt stille igen. Tænk, hvis det var Sara Bluma, der gik hvileløst rundt på godset. Hun havde været død i mange år, men rygtet sagde, at hun stadig holdt øje med det hele. Stritte gøs ved tanken. Nu måtte hun se at finde køkkenet. Hun skulle bare have lidt at drikke og så i seng igen. – ”Spøgelser findes ikke - spøgelser findes ikke”, mumlede hun for sig selv. Pludselig hørte hun fodtrin og stivnede et øjeblik. De gamle gulvbrædder knirkede. Hun stod foran døren til én af de fine og gamle stuer. Hun åbnede den tunge egetræsdør og skyndte sig ind i det mørke rum. Så skubbede hun den forsigtigt til igen, men hun sørgede for stadig at kunne se lidt af gangen. Hun holdt vejret, mens lyden af fodtrin kom tættere og tættere på...... Om forfatteren Dorte Franzéen (f. 1962) elsker at fortælle historier med hjertet i børnehøjde. Foruden børnekrimiserien om pigen Stritte har hun udgivet Balladefilter , der består af 45 små, sjove og finurlige historier for både børn og voksne.

DKK 124.00
1

Trolden på Fynshoved - Torben Kragh Jensen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Trolden på Fynshoved - Torben Kragh Jensen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Denne samling af eventyr er den femte i serien, hvor forfatteren lystigt fabulerer videre på indsamlede stumper af skrøner fra den fynske fortid. I attenhundredetallet var der en degn i Vindinge landsbyskole, der rundtom på Østfyn indsamlede myter, eventyr og forunderlige historier, som de blev fortalt i de lange mørke vinteraftner i de lavloftede bondestuer. Han skrev det hele ned i noteform i nogle små hæfter, som siden blev gemt på skolens loft, hvor forfatteren mange år senere fandt dem. Han har herefter med let hånd, humor og indsigt digtet videre ud fra dette, så også denne samling rummer 25 forrygende, fornøjelige og forunderlige historier. De er velegnede til alle mellem 9 og 99 år, der har et blødt punkt for en verden befolket af trolde, forelskede jætter, magiske tudser og grådige bønder. Eventyrene i denne bog kan det, som eventyr altid har kunnet, lige siden urmenneskene sad omkring bålet og fortalte den første skrøne. De kan underholde med en klangbund af alvor som griber én, hvis man er modtagelig for det. Uddrag af bogen Om aftenen drog de to derfor afsted. Præsten havde sin bibel med som våben, og smeden et plovjern. Det havde han gode erfaringer med. Et godt plovjern kan klare meget. De tog op til Korshavn, et lille fiskerleje syd for Fynshoved, og der lånte de en jolle. Præsten følte sig overbevist om, at nærmede de sig de yderste klinter fra søsiden ved midnat, da ville indgangen til troldens hule åbenbare sig. De roede derfor nordpå, og smedens stærke arme drev jollen afsted, så skummet stod den om boven. På denne måde kom de lige tidligt nok til den nordre spids, hvor de lå og vuggede i dønningerne og ventede på midnatstimen. De lå så længe derude på det kolde hav, at præsten kom til at tvivle på forehavendets fornuft. Men hver gang han var lige ved at befale smeden at ro tilbage, foldede han sine hænder og fik igen en klar overbevisning om, at de var på rette plads og blot skulle vente Om forfatteren Torben Kragh-Jensen er født 1950 i Nyborg. Hans forældre købte Vindinge gamle skole i 1963, hvor han nu igen bor efter mange år bl.a. på Samsø og i Mozambique. Han er aktiv i det lokale museums-, kirke- og kulturliv og er bl.a. formand for Sankt Mads Lauget, der hvert år afholder middelaldermarked i Vindinge. Han tager også ud som foredragsholder, hvor han læser op og beretter om Degnens forunderlige fortællinger.

DKK 203.00
1

Eventyrlige togrejser gennem fem verdensdele - Kim Greiner - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Eventyrlige togrejser gennem fem verdensdele - Kim Greiner - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Eventyrlige togrejser gennem fem verdensdele er foruden togrejserne hen over tusindvis af kilometer togskinner, også en rejse gennem verdens mangfoldighed. Læserne står sammen med forfatteren af togene mange gange undervejs for at udforske og opleve. Undervejs kommer vi tæt på nogle af verdens største seværdigheder som Den Kinesiske Mur, Operahuset i Sydney, kæmpestatuen af Mor Moderland i Kiev og Potala Paladset i Tibet. Der stoppes både i sprudlende storbyer, men også i verdens mest øde egne som spøgelsesbyen Cook i Australien. Undervejs besøges også nogle af verdens største naturseværdigheder. Bogens læsere skal opleve nogle af verdens mest legendariske togrejser som Den Transsibiriske Jernbane, The Ghan og Indian Pacific Train i Australien, Rocky Mountaineer i Canada, Himmelekspressen i Tibet og Rovos Rail i Afrika. På rejserne møder vi en mangfoldighed af mennesker, lige fra bøse grænsevagter med høj kasketføring til en togfører der gav kram og kindkys. I togene rejses både i små kupeer sammen med lokalbefolkningen, men også i egen luksuskupe med eget bad. Måltiderne varierede fra femstjernet gourmetmad i luksus spisevogne til tre døgn på pølsehorn gennem Sibirien. Eventyrlige togrejser gennem fem verdensdele er skrevet uden de store akademiske armbevægelser. Alle kan følge med og der er både noget at forundres over og grine af, for humoren er i højsædet! Læseren smittes hurtigt af forfatterens entusiasme både for togrejser, men også over denne verdens vidunderlige mangfoldighed. Uddrag af bogen Ved grænsen til Kina kom først en mand ind i vores kupé med en hund, og vi blev lyst i panden med en rød lampe. Måske målte de temperaturen, fordi de ikke ville have febersyge personer ind i Kina? Derefter var der indsamling af pas, og vi blev spurgt, hvor vi skulle hen, og hvor længe? Vi nævnte intet som helst om Tibet. Så kom en uniformeret dame og kikkede i vores kufferter. Hun kikkede på titlerne på vores bøger, men ved et lykketræf- fandt hun ikke min bog: Syv år i Tibet . Jeg havde dog været så forudseende at rive billederne ud af ”Dalai Lama”. Vi fik vores pas tilbage med stempler, og så kunne de da godt køre for vores skyld. Næh nej, for ind kom der en ung soldat. Han kravlede op på bordet og skruede et dæksel af til ventilationen. Nå, der var heller ikke noget, men måske tænkte soldaten: “Der må simpelhen være noget lusk ved de mærkelige vesterlændinge, der rejser ind i Kina med tog”? Soldaten var ikke den store tekniker, for han kunne ikke få dækslet på igen, så han borede nogle nye huller i væggen. Så var alle problemer løst på vores videre rejse mod Tibet. Troede vi. De var slet ikke begyndt. Om forfatteren Kim Greiner (f. 1945) er uddannet skov- og landskabsingeniør (skovfoged). I 21 år var han arbejdsleder i skovene på Midtsjælland, men fik i 1990 stilling som havemester i Landbohøjskolens Have. I hele sit liv har han rejst verden tynd, men siden 2015 har han på fuld tid været globetrotter, eventyrer, forfatter, foredragsholder og kulturformidler. Han er medlem af de ”Berejstes Klub” og har p.t. rejst i 80 forskellige lande på 6 kontinenter. I en periode i sit rejseliv besteg han bjerge, men i det sidste årti er det togrejserne, der har hans store interesse og kærlighed. Kim rejser med et åbent sind, så undervejs møder han masser af fremmede mennesker, samtidig med at verdens største seværdigheder udforskes. Interessen for lange togrejser i Europa er så småt begyndt for de eventyrlystne. Kim Greiner må være forud for sin tid, for han har i årevis rejst på lange eventyrlige togrejser i fem verdensdele.

DKK 249.00
1

BRUGT BOG - Eventyrlige togrejser gennem fem verdensdele - Kim Greiner - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

BRUGT BOG - Eventyrlige togrejser gennem fem verdensdele - Kim Greiner - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

BRUGT BOG Eventyrlige togrejser gennem fem verdensdele er foruden togrejserne hen over tusindvis af kilometer togskinner, også en rejse gennem verdens mangfoldighed. Læserne står sammen med forfatteren af togene mange gange undervejs for at udforske og opleve. Undervejs kommer vi tæt på nogle af verdens største seværdigheder som Den Kinesiske Mur, Operahuset i Sydney, kæmpestatuen af Mor Moderland i Kiev og Potala Paladset i Tibet. Der stoppes både i sprudlende storbyer, men også i verdens mest øde egne som spøgelsesbyen Cook i Australien. Undervejs besøges også nogle af verdens største naturseværdigheder. Bogens læsere skal opleve nogle af verdens mest legendariske togrejser som Den Transsibiriske Jernbane, The Ghan og Indian Pacific Train i Australien, Rocky Mountaineer i Canada, Himmelekspressen i Tibet og Rovos Rail i Afrika. På rejserne møder vi en mangfoldighed af mennesker, lige fra bøse grænsevagter med høj kasketføring til en togfører der gav kram og kindkys. I togene rejses både i små kupeer sammen med lokalbefolkningen, men også i egen luksuskupe med eget bad. Måltiderne varierede fra femstjernet gourmetmad i luksus spisevogne til tre døgn på pølsehorn gennem Sibirien. Eventyrlige togrejser gennem fem verdensdele er skrevet uden de store akademiske armbevægelser. Alle kan følge med og der er både noget at forundres over og grine af, for humoren er i højsædet! Læseren smittes hurtigt af forfatterens entusiasme både for togrejser, men også over denne verdens vidunderlige mangfoldighed. Uddrag af bogen Ved grænsen til Kina kom først en mand ind i vores kupé med en hund, og vi blev lyst i panden med en rød lampe. Måske målte de temperaturen, fordi de ikke ville have febersyge personer ind i Kina? Derefter var der indsamling af pas, og vi blev spurgt, hvor vi skulle hen, og hvor længe? Vi nævnte intet som helst om Tibet. Så kom en uniformeret dame og kikkede i vores kufferter. Hun kikkede på titlerne på vores bøger, men ved et lykketræf- fandt hun ikke min bog: Syv år i Tibet . Jeg havde dog været så forudseende at rive billederne ud af ”Dalai Lama”. Vi fik vores pas tilbage med stempler, og så kunne de da godt køre for vores skyld. Næh nej, for ind kom der en ung soldat. Han kravlede op på bordet og skruede et dæksel af til ventilationen. Nå, der var heller ikke noget, men måske tænkte soldaten: “Der må simpelhen være noget lusk ved de mærkelige vesterlændinge, der rejser ind i Kina med tog”? Soldaten var ikke den store tekniker, for han kunne ikke få dækslet på igen, så han borede nogle nye huller i væggen. Så var alle problemer løst på vores videre rejse mod Tibet. Troede vi. De var slet ikke begyndt. Om forfatteren Kim Greiner (f. 1945) er uddannet skov- og landskabsingeniør (skovfoged). I 21 år var han arbejdsleder i skovene på Midtsjælland, men fik i 1990 stilling som havemester i Landbohøjskolens Have. I hele sit liv har han rejst verden tynd, men siden 2015 har han på fuld tid været globetrotter, eventyrer, forfatter, foredragsholder og kulturformidler. Han er medlem af de ”Berejstes Klub” og har p.t. rejst i 80 forskellige lande på 6 kontinenter. I en periode i sit rejseliv besteg han bjerge, men i det sidste årti er det togrejserne, der har hans store interesse og kærlighed. Kim rejser med et åbent sind, så undervejs møder han masser af fremmede mennesker, samtidig med at verdens største seværdigheder udforskes. Interessen for lange togrejser i Europa er så småt begyndt for de eventyrlystne. Kim Greiner må være forud for sin tid, for han har i årevis rejst på lange eventyrlige togrejser i fem verdensdele.

DKK 124.00
1