2 resultater (0,19049 sekunder)

Mærke

Butik

Pris (EUR)

Nulstil filter

Produkter
Fra
Butikker

Julebrevet til Hanne - Birgit Chemnitz Kristiansen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Julebrevet til Hanne - Birgit Chemnitz Kristiansen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Julen er hjerternes fest. Og glædens og forventningens. Men julen er også den tid, hvor minderne dukker op. De gode, de triste og alle de andre. Julen er nemlig for mange af os det tidspunkt på året, hvor vi gør status over vores liv. Bogen her er tænkt som et forsøg på at genoplive den gamle skik med julens historier i bogform, som dengang før TV-tiden. Prøve at fange den ganske særlige stemning, der er ved denne vores store højtid, nu hvor lyset vender tilbage. Her er både den korte muntre historie til højtlæsning, inden julefrokosten for alvor går i gang, og den længere lidt mere underfundige fortælling til de stunder, hvor man i ro og mag trænger til at fordøje alle julens lækkerier og selskabelighed. – Ja, og til tiden efter jul, hvis man stadig er i sukkerchok og har lyst til at få julen lidt på afstand. Glædelig jul – endnu en gang. Uddrag af bogen Det er lillejuleaften, og Kirsten er på vej nordpå ad den jyske motorvej. Hun skal holde jul med svigerfamilien, men snestormen tvinger hendes lille lette bil ud i rabatten, hvor den sidder uhjælpeligt fast. Falck har lang ventetid, så Kirsten må indrette sig efter forholdene. Heldigvis har hun forsyninger med, og radioen virker upåklageligt. Nu mangler hun blot Peter. Ærgerligt at hendes telefon er løbet tør for strøm, tænker Kisten, da hun har drukket to tredjedele af den første flaske rødvin. ”Jeg elsker dig,” hvisker hun ud i verdensrummet. Hun ved, at Peter vil høre hende. Det er jo jul. Har hun mon døset lidt? Nu spiller radioen ikke længere Juleoratoriet, men i stedet præsenterer en vidunderlig sløret stemme New Orleans-jazz. Kirsten er nået til cognacflasken. Det haster faktisk slet ikke med Falck. Måtte øjeblikket vare ved. Det gør det. Da Kirsten langt om længe bliver bjerget, må hun på hospitalet til udpumpning. Om forfatteren Birgit Chemnitz Kristiansen er af nordjysk familie, men født og opvokset i København. Det var her, hun læste jura og bagefter fik arbejde i Miljøministeriet. Hun bor i vore dage i Hornbæk. Julebrevet til Hanne er Birgits ottende bog. Hun har tidligere bl.a. udgivet Kold januar og Jeg. Claus – Historien om en (pap)far.

DKK 184.00
1

Alter ego - Poul Erik Larsson - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Alter ego - Poul Erik Larsson - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Søren Pilzer er en mand, der på overfladen er respekteret af alle. Han er direktør i et stort firma, har de rigtige venner og en sød kone. Men han har en mørk side. Det hele begynder en dag i 1997, hvor han i affekt slår en ung prostitueret pige og hendes kæreste ihjel. Han formår at skjule forbrydelsen så effektivt, at politiet aldrig er i nærheden af at komme på sporet af ham. I løbet af de næste femten år begår han en række overgreb, alle rettet mod kvinder. Først da hans kone Marianne opdager en aflåst kasse gemt grundigt af vejen oppe på deres loft, begynder lavinen at rulle. Marianne beder sin bror om hjælp til at åbne den mystiske kasse, der dog viser sig at være tom. Få dage senere bliver broren fundet knivdræbt på sin altan. Drabschef Marcus Falck og hans stab af dygtige efterforskere får nok at se til. For udover drabet på Mariannes bror skal politiet også opklare en række overfald på hjemløse mænd, der har slået sig ned i Nordsjælland. Uddrag fra bogen: Åbningen i teltet vender heldigvis op mod rækkehuset, og pigerne har så travlt med at nyde deres glade stund, at de ikke ænser den fremmede mand, der glider forbi teltet som en skygge og ubemærket forsvinder ind i rækkehuset gennem den åbentstående havedør. Om forfatteren: Poul Erik Larsson er født på Nørrebro i København og opvokset i Bagsværd. Hans interesser spænder vidt og indbefatter motionscykling, fluefiskeri og lange traveture i naturen, hvor han finder inspiration til sine romaner.

DKK 229.00
1