Jagtens eventyr i Danmark - Valdemar Rørdam - Bog - Forlaget Hadrian - Plusbog.dk
Jagtens Eventyr i Danmark, der oprindeligt udkom i 1936, er en af jagtlitteraturens klassikere. I bogen beskriver forfatteren med lune og refleksion jagtens væsen med udgangspunkt i selvoplevede jagthistorier. Sammen med gode jagtkammerater, som blandt andet digterpræsten Kaj Munk, blev der drevet jagt rundt om i hele landet. Her er alt fra tøndejagt i Vestjylland over sneppejagt ved Randers Fjord til klapjagter på øerne. Valdemar Rørdam (1872-1946) var i sin samtid en bredt anerkendt forfatter, der blandt andet modtog Holbergmedaljen og var indstillet til Nobelprisen i litteratur. Valdemar Rørdam blev af mange anset som Holger Drachmanns efterfølger i den nationalromantiske genre. Men i 1941 skrev Rørdam et digt, der hyldede Nazitysklands invasion af Sovjetunionen. Dette betød, at Rørdam mistede sin popularitet og sit litterære eftermæle.