3 resultater (6,24497 sekunder)

Mærke

Butik

Pris (EUR)

Nulstil filter

Produkter
Fra
Butikker

Min ven Flicka - Mary O'hara - Bog - Bechs Forlag - Plusbog.dk

Min ven Flicka - Mary O'hara - Bog - Bechs Forlag - Plusbog.dk

Mary O’Hara (1885-1980) var en amerikansk forfatter og manuskriptforfatter. Hun er især kendt for trilogien om livet på en amerikansk heste-ranch: Min ven Flicka , Tordenskyen og De grønne vidders land , som blev internationale bestsellere. I Min ven Flicka følges den 11-årige Ken McLaughlin, der lever på en ranch i Wyoming sammen med sin bryske, energiske og regelrette far, sin milde forstående mor og sin praktiske storebror Howard. Ken er en drømmer og dagdriver, der klarer sig dårligt i skolen og til sin fars store fortrydelse ofte begår kluntede fejl og forsømmelser i arbejdet med hestene på ranchen. Dette til trods for, at det eneste, Ken drømmer om, er at få en plag, han kan kalde sin egen, ligesom Howard har. Faderen tror ikke, han magter ansvaret, men overtales til sidst af moderen. Ken kan selv vælge sin plag, og da han en dag er ude at ride og ser det smukkeste, vilde, rødgule hoppeføl, er han ikke i tvivl om, at det er den, han vil have. Faderen misbilliger valget af en så vild hest, oven i købet med en plettet stamtavle, men Ken holder fast ved Flicka, som han har navngivet hoppeføllet. Det er en historie om det stærke bånd, der kan opstå imellem en dreng og hans hest, om sønnens stræben efter anerkendelse af faderen og om at blive voksen og begynde at tage ansvar for sig selv og sine handlinger. I historien er indflettet pragtfulde skildringer fra ranchen med den omgivende vilde og storslåede natur, bjergene, de vidtstrakte sletter, som hestene færdes på, og sidst men ikke mindst får man et levende indtryk af livet på ranchen, af Ken og hans familie, hvis sorger og glæder man lever med i. Min ven Flicka er ligesom de øvrige to bøger i serien solgt verden over og er alle blevet filmatiseret ad flere omgange, senest i 2010 og også sendt som TV-serie gentagne gang. Flicka trilogien hører til de klassiske hestebøger, der læses igen og igen af nye generationer af hesteinteresserede. "En smuk bog ... Den vil bevæge sig ind i det grænseområde, hvor nogle af de mest elskede bøger på det engelske sprog lever evigt, på hylden med Skatteøen og Dumas og Dickens og Mytteriet på Bounty " - New York Herald Tribune

DKK 156.00
1

Enders strategi - Orson Scott Card - Bog - Bechs Forlag - Plusbog.dk

Enders strategi - Orson Scott Card - Bog - Bechs Forlag - Plusbog.dk

Orson Scott Card (f. 1951) er en amerikansk forfatter, der skriver inden for flere forskellige genrer, men som hovedsageligt er kendt for sine science fiction-romaner. Enders strategi (1985) er hans mest kendte, og både for den og for efterfølgeren Speaker for the Dead (1986) vandt han de to højeste priser inden for science fiction-genren: The Hugo Award og The Nebula Award. Sidste gang Jorden blev angrebet af de insektlignende væsner 'summerne' var det med voldsomme ødelæggelser og tab af menneskeliv til følge. Nu står menneskene over for endnu et angreb, og det frygtes, at dette tredje angreb vil gøre det helt af med menneskeheden. Derfor forsøger man ved genetiske eksperimenter at udvikle et militært geni, der kan skabe en strategi til at besejre summerne. Andrew ”Ender” Wiggin er kun seks år gammel, da han bliver udpeget som dette geni, der måske er den menneskelige races eneste håb. Sammen med andre udvalgte højtbegavede børn kommer Ender i træning på Kampskolen, der svæver i kredsløb om jorden. Her udsættes han for en træning, der er så intens både fysisk og psykisk, at mange af børnene bryder sammen. Enders strategi er blevet en kultroman og en klassiker inden for science fiction-genren og ligger altid højt, når der laves lister over de mest populære og bedst sælgende sci-fi-bøger. Den er oversat til over 30 sprog, og i 2013 blev den filmatiseret med Asa Butterfield som Ender og med bl.a. Harrison Ford og Ben Kingsley i fremtrædende roller. "Card har taget de ærværdige science fiction-koncepter – en supermand og interstellar krig mod rumvæsner – og ved hjælp af fortrinlige karakterskildringer, tempo og sprog forenet dem i en perfekt historie med uimodståelig kraft. En kæmpe science fiction-roman efter enhver rimelig målestok." – Booklist " Enders strategi er en af de bøger, jeg allerede nu ved, jeg vil vende tilbage til igen og igen. Historien rummer så mange facetter, så den skal læses mange gange, før man får dem alle sammen med. Køb den, og glæd jer til en oplevelse ud over det almindelige!" – Jens Stürup, Proxima "Det er en flot svungen historie. En værdig repræsentant inden for sin genre: den bløde science-fiction fantasy. Fortalt for alle aldre." – Steffen Larsen, Det Fri Aktuelt

DKK 144.00
1

Valget - Edith Eger - Bog - Bechs Forlag - Plusbog.dk

Valget - Edith Eger - Bog - Bechs Forlag - Plusbog.dk

“En gave til menneskeheden. En af de sjældne og evige historier, som efterlader dig for altid forandret.” – Desmond Tutu I 1944 bliver Edith Eger som 16-årig deporteret til koncentrationslejren Auschwitz. Ved ankomsten bliver hun adskilt fra sine forældre, der bliver sendt direkte i døden i gaskammeret. Få timer efter kommanderer lejrlægen, Dr. Mengele, Edith til at danse for sig. På mirakuløs vis overlever hun rædslerne i lejrene og dødsmarchen til Gunskirchen. Da lejren bliver befriet, bliver Edith fundet – knap i live – i en bunke af lig. Edith Eger overlevede, men i årtier led hun i stilhed af posttraumatisk stress og skyldfølelse. Hun uddannede sig til psykolog og blev personlig ven og elev af Viktor Frankl, stærkt inspireret af hans berømte værk Psykologi og eksistens . Det blev et afgørende vendepunkt i Edith Egers liv. I Valget væver Edith Eger sin personlige historie sammen med bevægende historier om de mennesker, hun har hjulpet gennem årene i sit arbejde som psykolog. Hun viser os, at vi i livet altid har friheden til at vælge. Vi kan vælge, hvordan vi forholder os til fortiden og til tilværelsen i det hele taget. Hun illustrerer forskellige faser af heling og viser, hvordan mennesker kan vælge at undslippe det fængsel, de bygger i deres sind – låst af frygt, bekymringer eller fortiden – og finde frihed uanset omstændighederne. “Dr. Egers liv vidner om menneskets evne til at overleve selv de mest forfærdelige rædsler og bruge den lidelse til gavn for andre. Hun har fundet ægte frihed og tilgivelse og viser os, hvordan vi kan gøre det samme.” – Desmond Tutu, Nobelpristager “Jeg kan ikke forestille mig et vigtigere budskab til nutiden. Egers bog er en triumf og bør læses af alle, som er optaget af deres indre frihed og menneskehedens fremtid.” – Lori Gottlieb, New York Times Book Review "Årets vigtigste bog." – Camilla Kjems, Femina "En stærk og velskrevet bog, som alle bør læse." – Louise H. A. Trankjær "Hvis jeg kunne udskrive én eneste bog på recept, ville det være denne." ­ ­­­– Birgitte Sølvstein, Psykolog "Den stærkeste og mest inspirerende bog, jeg længe har læst … en af de sjældne læseoplevelser, hvor bogens personer kommer helt ind under huden på en." – Mellem Linjerne ★★★★★★ "Den 90-årige Edith Eger deler i ny bog ikke kun sin egen bemærkelsesværdige livshistorie om sin tid som fange i Auschwitz, men formidler også rørende beretninger om de utallige mennesker, hun har støttet i sin rolle som psykolog gennem årene … en guldgrube." – Pia Glyngdal, Ugeskrift for Læger ♦♦♦♦♦ "En gribende og bevægende fortælling, som på trods at sin dystre baggrund, er en gribende og positiv fortælling om håb." – Lektørudtalelse, DBC “Et mesterværk af holocaustlitteratur. Hendes erindringer er, ligesom hendes liv, ekstraordinært, rystende og inspirerende.” – The Times Literary Supplement “Eger er stærk i sin viden om, hvad der gør livet bedre for de af os, der er villige til at give slip på fortidens ‘fortrydelse og uforløste sorg’ og ‘nyde livet fuldt ud’ … Et gribende, indsigtsfuldt studie i intens mental heling og selvaccept via tilgivelse af lidelse og grusomheder.” – Kirkus Reviews “ Valget er en påmindelse om, hvad det vil sige at være modig i de værste stunder, og at vi alle kan vælge at rette vores opmærksomhed mod det, vi har mistet, eller mod det, vi stadig har.” – Oprah “Af dette begavede menneske, denne ukuelige overlever, denne dygtige terapeut, har jeg personligt lært mere om menneskelighed, lidelse og modstandskraft end af alle mine videregående uddannelser tilsammen.” – U.S. Navy Captain Robert Koffman “Enestående … hænger ved længe efter, du har læst den.” – Bill Gates “Fænomenal … gribende … et universelt budskab om håb.” – Philip Zimbardo, Prof. emeritus i psykologi, Stanford University Edith Eger (f. 1927) er en amerikansk-ungarsk psykolog og forfatter. I 1944 blev hun som 16-årig deporteret til koncentrationslejren Auschwitz. Hun overlevede holocaust og emigrerede sidenhen til USA med sin mand og opbyggede en ny tilværelse. Mange år senere uddannede hun sig til psykolog, specialiseret i behandling af posttraumatisk stress. Hun har behandlet veteraner, militært personale og ofre for fysiske og psykiske traumer. I 2017 i en alder af 90 år udgav hun denne sin første bog, som er blevet en international bestseller. Sidenhen har hun udgivet endnu en bestseller, The Gift , og har fortsat sit virke som psykolog og foredragsholder.

DKK 217.00
1