8 resultater (0,25698 sekunder)

Mærke

Butik

Pris (EUR)

Nulstil filter

Produkter
Fra
Butikker

Guide Til Bæresele - Blog

Guide Til Bæresele - Blog

En bæresele har nogle helt klare fordele – især når dit barn stadig er baby. Din baby har brug for tryghed og nærhed i begyndelsen af sin spæde start i verden, hvilket din baby ikke får på samme måde, hvis babyen ligger i en klap- eller barnevogn. Nedenfor finder du en beskrivelse af alle fordelene forbundet med en bæresele samt en beskrivelse af, hvad du skal være opmærksom på, når du bærer rundt på din baby i en bæresele. Hvad er en bæresele? En bæresele gør, at din baby kan sidde oprejst med maven eller ryggen mod din mave. Der er altså ikke som sådan en korrekt stilling i en bæresele. Bæreselen skaber en tryghed for din baby, og den er rigtig praktisk, hvis du skal på tur med din baby. Bæreselen er god, fra din baby er omkring 3-4 måneder. Det skyldes, at en bæresele modsat en babyslynge kræver, at din baby kan bære vægten af sit eget hoved. Er din baby ikke gammel nok til en bæresele, kan du risikere, at din babys hoved falder ned mod brystkassen eller til en af siderne, hvilket gør det besværligt for din baby at trække vejret. Babyslyngen er god, når din baby er helt nyfødt. Slyngen gør det muligt for din baby at ligge i en mere henlagt stilling. Herudover gør slyngen også, at din baby ligger i en meget tryg og fast position, som gør, at hun eller han ikke kan rykke sig. I en slynge undgår du, at din baby belaster sin rygsøjle, fordi hovedet får lov til at hvile i forlængelse af rygsøjlen. Du kan se vores brede udvalg af slynger og bæreseler. Hvorfor er det godt at bære sin lille i en bæresele? Der er rigtige mange fordele ved at vælge en bæresele. Nedenfor har vi fremhævet nogle af disse fordele, hvor en uddybning også medfølger: Du har hænderne fri. Du styrker tilknytningen mellem dig og din baby. Det stimulerer mælkeproduktionen, når du er i tæt kontakt med din baby. Din babys tidlige sprog stimuleres. Det har en positiv indvirkning på din babys sundhed. Du har hænderne fri En af de praktiske fordele ved at have en bæresele er, at du nemt kan foretage dig masse, imens din baby er tæt på dig. Hvis du holder din baby fysisk, er du meget begrænset. Bæreselen gør det muligt for dig at snitte grøntsager, ordne vasketøj mv., blot for at nævne nogle af hverdagens gøremål, der begrænses ved ikke at have en bæresele. Det er også en sund måde for din baby at føle sig inkluderet i dét, du som forælder foretager dig i løbet af en dag. Du styrker tilknytningen mellem dig og din baby. Det kan være overvældende for din baby at opleve verden efter at have ligget trygt i maven i ni måneder. Vi har et hormon, der hedder oxytocin, der styrker tilknytningen mellem baby og forælder. Tilknytningen fra en bæresele har en positiv indvirkning på, at dette hormon stimuleres positivt, når du bærer rundt på din baby. Herudover giver det din baby ro, når han eller hun sidder i en bæresele. Hvis du oplever, at din baby græder meget en dag, kan en tur i bæreselen være dét, som gør en forskel. Det stimulerer mælkeproduktionen, når du er i tæt kontakt med din baby Den tætte kontakt, en mor får med sin baby, øger også mælkeproduktionen. Det er der naturligvis en masse sundhedsmæssige fordele ved. I forbindelse med selve amningen er det dog en god idé at være opmærksom på, at det ikke anbefales, at du bruger bæreselen imens. Her en slynge mere ideel, da din baby her ligger i en bedre ammestilling. Din babys tidlige sprog stimuleres Måden, din baby udvikler sit sprog på, er ved at spejle sig i det, du gør og siger som forælder. Din baby lærer af at iagttage og efterligne mimik. Her en bæresele helt fantastisk, for mens du ordner det praktiske i hjemmet, kan du snakke med din baby. Din baby sidder i en position, sådan at han eller hun kan se dine ansigtstræk på helt tæt hold. Din baby har altså med andre ord de bedste forudsætninger for at lære, når han eller hun sidder tæt ved dig i en bæresele. Det har en positiv indvirkning på din babys sundhed Det siges, at en bæresele mindsker risikoen for pludselig spædbarnsdød og fladt hoved-syndrom. Herudover skulle en bæresele også fremme den neurale udvikling hos din baby samt have en positiv indvirkning på din babys åndedræt og fordøjelse. Hvor længe må min baby sidde i en bæresele? Når din baby er helt spæd, anbefales det faktisk slet ikke, at hun eller han bæres i en sele. Her er det bedst, hvis du lader babyen ligge ned – og helst på maven. Hvis du alligevel er nødsaget til at bære på barnet, anbefales det, at du maks. gør det i 20 minutter og helst ikke mere end et par gange om dagen. Når din baby bliver ældre og selv kan holde sit hoved, kan du sagtens bære på din baby i op mod en time, men igen – helst ikke mere end et par gange om dagen. Har du spørgsmål til vores bæreseler – så kontakt os her Vi ved, at du ønsker det bedste for din baby. Vi garanterer, at du har din næste bæresele inden for 1-3 hverdage, og du får fri fragt på ordrer over 299 kroner. Har du spørgsmål til vores bæreseler eller andre produkter, skal du ikke tøve med at ringe til os. Vi sidder klar med en ærlig og

DKK 0.00
1

Sådan Bliver Dit Barn Vinterklar - Blog

Sådan Bliver Dit Barn Vinterklar - Blog

Vi går en smuk, mørk og KOLD tid i møde, hvilket betyder vi bl.a. skal have noget varmere tøj på, isolering i barnevognen og værne os mod regn og slud! Men hvilket udstyr skal man egentligt bruge? Hvilket udstyr er særdeles vigtigt at købe, som man måske ikke lige har tænkt over? Vi sørger for at du med denne lille guide sikrer at dit barn er 100% klar til vinter! Hvor skal man så begynde? Man kan nemt blive forvirret (specielt hvis det er første gang), hvilket er helt normalt, der er mange faktorer man pludselig skal forholde sig til. Men frygt ej! 3 ting du skal tænke over inden vinter: Skal dit barn sove til middag udenfor? Det er ganske normalt i Danmark at børn sover til middag udenfor (trygt og godt) i barnevognen, næsten uanset vind og vejr. Det er derfor vigtigt at du overvejer hvorvidt dit barn skal sove til middag udenfor, så du kan forberede din barnevogn og anskaffe dig det helt rigtige udstyr. Isolering af din vogn er en vigtig faktor når dit barn skal sove til middag udenfor i de kolde tider. Du kan enten bruge flamingo, avispapir eller medicinsk garvet lammeskind. Det kommer helt an på dine behov og dit budget, da lammeskindet er i den øvre prisklasse i forhold til det billige flamingo eller gratis avispapir. Din isolering skal blot ligge under madrassen og så er din barnevogn egentligt, godt klædt på til at kunne stå ude i kulden. Dog er det ikke altid nok, sørg altid for at din barnevogn står i læ! En god idé er også at have et ekstra vågent øje i kulden, det kan både blive for koldt men også for varmt for baby og så er det vigtigt at regulere temperaturen. Det anbefales IKKE at dit barn sover til middag ude i fugtigt og tåget vejr. Kraftig og moderat regn samt tåge er ikke godt for dit barns lunger at ligge ude i. Er det blot meget koldt, kan dit barn trygt sove udenfor, blot i de rigtige rammer. Hvilken type vogn har du? Vi anbefaler klart en barnevogn til vintermånederne, da du får en stabil og robust vogn som er godt isoleret imod kulden. Det er også det bedste alternativ hvis dit barn skal sove udenfor. En kombi-/duovogn kan også sagtens bruges om vinteren. Skal dit barn sove udenfor i vognen, skal det understreges at det KUN må være i barnevognsdelen og IKKE klapvognsdelen. Vil du fortsætte med også at bruge din klapvogn så længe du kan? Så kan du f.eks. investere i en kørepose, som passer til en klapvogn. På den måde kan dit barn sidde i de varmeste og lækreste omgivelser, på samme tid med at han/hun får dejlige røde kinder. Det giver også friheden til at kunne tage på tur uden at skulle mosle en barnevogn ind i en bil osv. Klapvognen giver lidt mere frihed og derfor er en kørepose/køredragt/sovepose (kært barn har mange navne) guld værd! Kørepose STAR Skal du investere i en kørepose? Der findes et hav af køreposer/køredragter/soveposer/sovedragter (kært barn har mange navne) og det kan derfor godt være lidt af en jungle at finde ud af hvilken der opfylder dine behov. Køreposer kan fåes med mange forskellige funktioner. De fåes med foer (både aftageligt og fastsyet), som sørger for at dit barn kan holde varmen i de kolde vintermåneder. Det er især vigtigt når barnet er lille og ikke bevæger sig så meget endnu. Køreposer med aftageligt foer er smarte, fordi det giver dig mulighed for at skrue lige så stille ned for varmen, i takt med at det bliver forår og lunere i vejret. Nogle køreposer kaldes også kombiposer og kan både bruges som lift i barnevognen De er typisk lettere end liftkasserne, så de er smarte på farten hvis de skal bæres i den. De kan også oftest lynes helt op, hvilket giver dig mulighed for, at bruge den som underlag på farten eller andet. Hvilken kørepose passer bedst til jeres behov? Vi giver her et bud på 5 forskellige 1. "Den der ikke springer budgettet" Ønsker I en kørepose i den lave prisklasse, der faktisk kan bruges hele året rundt, så kan I ikke gå galt i byen med BabyTrold Basic. Køreposen er lavet af polyester, er forret med blød fleece. I hætten kan man bruge stropperne til at justere for at beskytte dit barns følsomme hoved mod træk og kulde. Den har vandtæt lynlås og hele vejen langs køreposen er den udstyret med reflekser. Køreposens bagside er designet til nemt og sikkert at kunne fastspænde selesystemet på alle klapvogne. (Fås i flere farver) 2. "Den hvor der er fokus på det stilrene" Er I på udkig efter en kørepose der er stilren og moderne, som samtidig også har nogle gode funktioner? Så er denne kørepose fra ABC Design klart noget for jer! ABC Design Vinter Kørepose. Den klassiske kørepose holder stadig en fornuftig pris, på samme tid med at den kan holde dit barn varm i de koldeste vintermåneder. Køreposens bagside er designet til nemt og sikkert at kunne fastspænde selesystemet på alle ABC Design barnevogne. (Fås i flere farver) 3. "Den der dækker ALLE behov" BabyTrold Mini Combi Posen er perfekt til jer som gerne vil have ALT i en pose. Den er både lift, kørepose, legetæppe og sovepose i ét. Snorresystemet i posen gør det muligt at justere på

DKK 0.00
1

Hvornår Må Baby Sidde i Klapvogn? - Blog

Hvornår Må Baby Sidde i Klapvogn? - Blog

Guide til klapvogn Børn er nysgerrige og elsker at udforske verden omkring sig. Med den rigtige klapvogn kan du og dit barn begive jer ud på hyggelige ture sammen, og barnet vil elske at kunne følge med i alt, hvad der foregår omkring jer. Men hvordan finder du egentlig ud af, hvilken klapvogn der lever op til jeres behov? For at hjælpe dig med at træffe det rigtige valg har vi sammensat denne lille guide, der kommer rundt om emner som forskellige typer klapvogne, liggemål, design og meget mere. Læs med her og få hjælp til at finde ud af, hvilken klapvogn der kan gøre hverdagen lidt nemmere og hyggeligere for dig og din eventyrlystne guldklump. Kom godt i gang med klapvogn – hvornår må baby sidde i klapvogn? Mange forældre til småbørn ser frem til den dag, hvor babyen må sidde i klapvogn, fordi det gør det nemmere at komme rundt, klapvognen fylder mindre end barnevognen, og babyen får bedre muligheder for at følge med i verden omkring sig. Men hvornår må baby sidde i klapvogn? Som tommelfingerregel må din baby sidde oprejst i en klapvogn fra 6-månedersalderen. Det vigtigste er dog, at barnet selv er i stand til at sidde oprejst uden støtte. For nogle er ryggen først stærk nok til dette lidt senere end ved seks måneder. Det kan være skadeligt for ryggens muskulatur og udvikling, hvis du sætter dit barn for tidligt i klapvognen – så er du i tvivl, er det bedre at vente lidt længere og være sikker på, at dit barn kan klare belastningen fra den siddende stilling. Valget af klapvogn afhænger af, hvor ofte du skal bruge den En af de første overvejelser, det er en god ide at gøre sig, er, hvor tit klapvognen skal findes frem. For hvornår bruger man klapvogn? Regner du med at bruge vognen som det primære transportmiddel til dit barn, skal du have fat i en robust model, der har god komfort til dit barn og gode køreegenskaber, som gør det behageligt for dig at køre med den. Er det stadig barnevognen, der bliver brugt mest, og skal klapvognen bare med på tur indimellem? Så er det måske nok med en lettere og billigere model. På ferier og småture er mange glade for at have en paraplyklapvogn med, som har en meget beskeden vægt og er let at klappe sammen, så den fylder så lidt som overhovedet muligt. I næste afsnit kan du læse mere om de forskellige typer klapvogne, der findes på markedet. Hvilken type klapvogn opfylder dine krav i hverdagen? Har du brug for en klapvogn, der ikke optager for meget plads? Måske en vogn, der kan komme med på løbeturen eller en, der har plads til storebror eller -søster? Så er der hjælp at hente, når du vælger den rigtige type klapvogn. Vil du gerne spare på pladsen, er det oplagt at vælge en kombivogn, der både kan fungere som barnevogn og klapvogn. Det betyder, at du bruger samme stel, men kan skifte mellem barnevognskassen og klapvognsdelen. Det er optimalt, hvis du ikke har uanede mængder af plads at opbevare babys vognpark på. Er du typen, der nyder en god løbetur og gerne vil dele oplevelsen med junior, kan du overveje en babyjogger. Den udmærker sig ved at være mere terrængående end almindelige klapvogne, fordi den har større og mere affjedrende hjul. Den kan dog sagtens bruges på gåture såvel som løbeture. En søskendeklapvogn – eller tvillingeklapvogn – er optimal, hvis du har to børn, der er tæt på hinanden i alder. I søskendevognen kan de sidde eller ligge fint ved siden af hinanden, mens de nyder at være af sted med dig ved roret. Mange er også glade for en vendbar klapvogn, fordi den giver mulighed for, at dit barn kan vende ind mod dig. Det er især en fordel, mens barnet er helt lille og kræver mere tryghed, men klapvognssædet kan også vende fremad, når han eller hun skal have det hele med. Hvor stort liggemål skal din klapvogn have? På de fleste klapvogne kan du lægge ryglænet helt ned i vandret position, så dit barn uden problemer kan snuppe en middagslur, når trætheden melder sig. Det nyder mange forældre godt af, når barnet er blevet for langt til at sove lur i den almindelige barnevogn eller i kombivognen. Skal du bruge klapvognen som sovevogn, skal du huske at tjekke liggemålet. Et liggemål på omtrent 80 cm passer, indtil barnet er ca. et år gammelt. Vælger du et liggemål på 92-98 cm, kan dit barn sove sødt til middag i vognen, helt indtil det når 3-årsalderen. Det kan være praktisk, hvis du er afsted på tur eller ferie udelukkende med klapvognen. Skal du have en klapvogn til større børn, som også skal bruge den til at sove i, bør du derfor gå efter en klapvogn med langt liggemål. Har du brug for ekstra opbevaring i din klapvogn? Hvis du skal have klapvognen med ud at handle eller bare har brug for et sted at lægge pusletasken og en ekstra trøje, skal du se efter en vogn med en god opbevaringskurv. Ikke alle klapvogne har plads under sædet, men på længere ture og i supermarkedet vil du blive glad for den ekstra tilføjelse. Nogle klapvogne har også lommer bagpå til mindre genstande. Smart opbevaring kan i nogle tilfælde også blot handle om at montere en kopholder på styret

DKK 0.00
1

Valg Af Autostol - Blog

Valg Af Autostol - Blog

Guide til valget af barnesæde til bil – autostol og selepude Når du får børn, er der mange ting, du pludselig skal forholde dig til. Det er naturligt, at du ønsker det bedste til dit barn, og det bedste er som regel ensbetydende med det sikreste. Det gælder både, når du er på udkig efter en barnevogn eller klapvogn, og når du skal beslutte dig for, hvilken autostol dit barn skal have. Det æstetiske udtryk har som regel ikke den store betydning, når du skal vælge en passende autostol. Det er et spørgsmål om sikkerheden. Nedenfor kan du læse mere om, hvilken autostol du bør vælge, samt hvilke overvejelser der ofte er forbundet med at købe en ny autostol. Hvilket barnesæde til bil skal jeg vælge? Når du er på udkig efter et barnesæde til bilen, er det vigtigt, at du har dit barns alder og vægt in mente. Faktisk får du brug for en autostol, allerede når dit barn er helt nyfødt. I starten har du måske lyst til at holde babyen helt tæt hos dig hele tiden – og det forstår vi naturligvis godt – men det er ikke det sikreste, når I sætter jer ind i en bil. Med den rigtige autostol får din baby den optimale støtte, når I er ude at køre. Men det er ikke alle autostole, der passer til lige netop dit barn. For mens nogle autostole passer til babyer, passer andre til større børn – eksempelvis selepuder. Når dit barn når en bestemt vægtgrænse, eller når hovedet begynder at stikke op over kanten på autostolen, så er det tid til at skifte til en større autostol. Det vigtigste er, at du vælger en sikker autostol ud fra barnets vægt: Autostole til 0-13 kg Autostole til 9-18 kg Autostole til 15-36 kg I Danmark siger loven, at alle børn skal sidde fastspændt med sikkerhedsudstyr i en bil, enten autostol eller selepude, indtil de er minimum 135 cm høje. Hvornår børn rammer denne højde varierer selvfølgelig – det kan være alt fra alderen 8-12 år. En autostol til de helt små er oftest udstyret med et håndtag, der gør det let for dig at tage den med, hvis du skal ind at handle, eller når du skal bære dit barn ind og ud af huset. Særligt, når barnet sover lur, kan du sikre, at han eller hun sover videre i autostolen indenfor. Når det gælder autostole til større børn, er der mange forældre, der spørger sig selv, hvornår barnet må sidde fremadvendt i stolen. Det kan du læse mere om i næste afsnit. Autostol i bagudvendt eller fremadvendt position Indtil dit barn er 15 måneder gammelt, anbefales det af sikkerhedsmæssige årsager, at I bruger en bagudvendt autostol – altså hvor dit barn har ryggen mod kørselsretningen, når I er ude at køre. Børn har forskellige størrelser, og for nogle er det presset at sidde bagudvendt allerede ved 15-måneders alderen, mens andre er små og har masser af plads. Er sidstnævnte tilfældet for dig barn, er det en fordel, at de fortsat sidder bagudvendt herefter. Det giver nemlig den bedste beskyttelse for nakken og ryggen i denne position. Det mest optimale er altså at beholde bagudvendte autostole, indtil dit barn ikke længere har plads til ben og fødder. Vælg en autostol med isofix – det er den sikreste løsning Der findes mange forskellige autostole på markedet. Hvis du allerede har undersøgt mulighederne, er du sikkert stødt på begrebet isofix. Isofix er to beslag, der sidder mellem sæderne i bilen, og som din autostol kan spændes fast til. Siden år 2000 har det været standard i alle nye biler, så det er meget sandsynligt, at der også er isofix i din nuværende bil. En autostol til en nyfødt kræver ofte, at du også har en isofix-base, for at du kan bruge isofix-systemet i din bil. Basen gør det muligt at koble autostolen til isofix-systemet og tage autostolen med dig ud af bilen. Autostole, som kobles direkte til isofix-systemet, er typisk til større børn. Det er ikke et krav, at du anskaffer en autostol, der kan tilkobles isofix-systemet i din bil. Men det er en måde at øge sikkerheden for dit barn på, når I er ude at køre. Isofixen er en del af karrosseriet i din bil, hvilket gør, at autostolen ikke rykker sig det mindste, når I ruller hen ad landevejen. Hvor længe må mit barn sidde i autostolen? Hvor længe børn må sidde fastspændt i en autostol, er der ikke nogen egentlig tidsramme for. Dog mener sundhedseksperter, at babyer, hvis kroppe er skrøbelige, ikke må sidde i en autostol for længe ad gangen. Derfor bør du altid sørge for at indlægge pauser på køreturen, hvor dit barn kan få strukket kroppen, skiftet ble og eventuelt få lidt mad. Jo ældre dit barn bliver, jo længere kørestræk kan I tage. Det vigtigste er at lægge mærke til dit barns signaler. Hvornår må børn sidde på selepude? Du kan overveje at investere i en selepude til dit barn, når det vejer mere end 15 kg eller er omkring de 3-4 år. En selepude er et barnesæde, der hæver barnets siddeposition, så bilens sele sidder rigtigt og sikrer optimal beskyttelse under kørsel. Du kan få selepuder med eller uden ryglæn. Det er ikke et lovkrav, at selepuden skal have ryglæn, men mange forældre vælger det, da det fortsat giver god støtte til barnets

DKK 0.00
1

Tjekliste - Bliv Klar Til Din Baby - Blog

Tjekliste - Bliv Klar Til Din Baby - Blog

De vigtigste ting til baby – få styr på babyudstyret med vores tjekliste Det er svært at komme i tanker om noget, der vender så meget op og ned på tilværelsen, som det at blive forælder. Især som førstegangsforælder vil du opleve, at ankomsten af den lille guldklump sætter dig i situationer, du aldrig har været i før – de fleste er fantastiske og berigende, men du vil også indimellem føle, at du er på dybt vand. Det er uundgåeligt og en helt naturlig del af forældreskabet. Der findes dog ting, du kan gøre for at lette overgangen så meget som muligt. En af dem er at sikre dig, at du, inden fødslen, har fået fat i alt det nødvendige udstyr til babys første tid. Vi har sammensat en liste, som hjælper dig med at få overblik over, hvad du ikke kan undvære. Du vil opleve – eller har måske allerede oplevet – at mængden af tilgængeligt babyudstyr er helt enorm. Derfor har vi forsøgt at holde os til det allermest essentielle. Husk også på, at du altid kan supplere din udstyrspakke og købe flere ting til baby hen ad vejen. I iveren efter at være så godt forberedt som muligt kan man godt glemme, at der stadig findes butikker, efter barnet er født – og at katastrofen ikke er større, hvis man har glemt noget, end at det kan købes senere. Hav styr på garderoben, når baby ankommer De allerførste dage af din babys liv har du sikkert adgang til hospitalstøj, du kan give hende eller ham på. Men så snart I har forladt jeres lille stue, skal baby have sit eget tøj på – og det kan også være, at du gerne vil have nogle sæt tøj med på hospitalet, så dit barn kan komme i sit eget tøj med det samme. Hvad der helt præcist bør være en del af din babys garderobe afhænger naturligvis af, hvilken årstid han eller hun kommer til verden. Derfor har vi lavet en liste til både vinterbarnet og sommerbarnet. Læg mærke til, at uld har gode temperaturregulerende egenskaber, og at der derfor er tøj i uld på begge lister. Når det gælder størrelser, er det svært at forudsige, hvad der vil passe dit barn bedst. Måske har du en idé om barnets størrelse inden fødslen fra dine jordemoderkonsultationer, men der er ingen garantier for, at jordemoderens skøn er helt nøjagtigt. De fleste babyer passer enten str. 50 eller 56, så for at være på den sikre side kan du købe lidt i begge størrelser. Og er din baby lille, kan du trøste dig med, at str. 56 i hvert fald kommer til at passe på et tidspunkt. Tøj, du kan have klar til vinterbabyen: 7-8 bodystockings i uld, gerne både kort- og langærmede 7-8 heldragter i uld eller bomuld 3-4 par bukser og trøjer 3-4 natdragter 2-3 par strømpebukser i uld 5 par strømper 1-2 par bløde futsko 2 uldhuer Jakke Flyverdragt Soveluffer Tøj, du kan have klar til sommerbabyen: 7-8 bodystockings i uld eller bomuld, gerne både kort- og langærmede 7-8 heldragter i uld eller bomuld 3-4 par bukser og trøjer 3-4 natdragter 2-3 par strømpebukser 5 par strømper 1-2 par bløde futsko 2 tynde huer i uld eller bomuld Tynd jakke Huskeliste til baby på farten Når du skal have din baby med dig på farten, er sikkerhed og komfort de allervigtigste parametre. Med stor sandsynlighed skal barnet ud på sin første tur allerede efter få dage, når I skal hjem fra hospitalet. Derfor er en autostol for de fleste et af de allervigtigste køb inden babys ankomst, ligesom en babylift for mange er en god investering. Når du selv og barnet får brug for frisk luft under barslen, kan I heller ikke undvære en barnevogn. Klapvognen kan vente, fordi den kræver, at barnet kan sidde selv – og det sker som regel ikke før 6-månedersalderen, så her har du lidt mere tid at løbe på. Autostol - du kan læse mere om valg af autostol her. Babylift Barnevogn - du kan læse mere om valg af barnevogn her. Lagner og madras til barnevogn og lift Køredragt eller kørepose Evt. slynge eller bæresele Tjekliste til soveudstyr til din baby Det er meget forskelligt, hvordan de små nyfødte tilbringer deres sovende tid i den første periode af deres liv. Nogle forældre kan godt lide at have barnet hos sig i dobbeltsengen, mens andre foretrækker en babyseng eller bedside crib. Ofte kan en god lift også gøre det ud for en babyseng i begyndelsen. Her er det altså i høj grad dine egne personlige præferencer, der kommer i spil. Én ting er dog sikker, og det er, at baby får brug for gode madrasser i sin seng og i barnevognen, ligesom en god dyne, der passer til årstiden, ikke er til at undvære. Hovedpuden er ikke aktuel, før barnet er noget større og selv kan vende hovedet om natten. Babyseng eller bedside crib Madras i god kvalitet Babynest, hvis baby sover i dobbeltsengen Dyne passende til årstiden Sengerand og evt. sengehimmel 2-3 sæt lagner og dynebetræk Ekstra tæppe til gåture i koldt vejr Babyalarm Find de rigtige ting til babys personlige pleje og sundhed Allerede fra begyndelsen er der en hel del opgaver relateret til dit barns sundhed og hygiejne. Spædbørn skal ikke bades så ofte, men du vil alligevel blive glad for et godt babybadekar, ligesom det kræver forskellige olier og cremer at

DKK 0.00
1

Hvilken Barnevogn Skal Jeg Vælge? - Blog

Hvilken Barnevogn Skal Jeg Vælge? - Blog

Hvilken barnevogn skal jeg vælge? Læs vores guide til valg af barnevogn Barnevognen er et praktisk transportmiddel, som kan fragte din baby fra A til B, men det er også her, barnet kan finde ro og tryghed, når der er brug for en lur. Når barnet bliver lidt ældre og kan sidde selv, kan du se frem til masser af hyggelige ture, hvor I sammen kan udforske og opdage omgivelserne. En god barnevogn bliver ofte brugt i flere år, og måske går den også i arv til flere børn. Derfor kan det betale sig at finde en model, som I bliver glade for. I vores guide til at vælge den rigtige barnevogn kan du blive klogere på, hvilke overvejelser du bør gøre dig i forhold til barnevognens størrelse, vægt, sikkerhed og meget mere. Som med meget andet babyudstyr er udvalget af barnevogne stort og kan være svært at navigere i som kommende eller nybagt forælder. Derfor har vi her gjort vores bedste for at hjælpe dig godt på vej. Barnevogn eller kombivogn? Om du skal vælge en barnevogn eller en kombivogn afhænger af, hvordan du gerne vil bruge vognen. Barnet kan sove lur i barnevognen helt til 3-årsalderen, fordi der er mere plads. Kombivognen er fleksibel, mindre pladskrævende og har den fordel, at du ikke senere hen skal supplere med endnu en vogn i form af en klapvogn. Fordelene ved at vælge en barnevogn Med en barnevogn får du som regel mulighed for et længere liggemål, og som nævnt ovenfor betyder det, at dit barn kan sove lur i barnevognen gennem flere år. Der er desuden god plads til soveposen, hvis du og dit barn foretrækker sådan en frem for en dyne. En barnevogn kan også være et godt valg, hvis du nyder at gå ture i lidt mere krævende terræn, for eksempel på naturstier eller grusveje. Her findes der modeller med lidt kraftigere hjul og bedre affjedring, der gør turen mere behagelig for din baby og knapt så besværlig for dig. Til slut har en stor barnevogn som regel også god plads til for eksempel dagligvarer i en kurv under selve barnevognskassen. Fordelene ved en kombivogn Bor du i lejlighed eller et andet sted med begrænset plads til opbevaring, drømmer du nok ikke om at have 2-3 forskellige barnevogne og klapvogne stående. Her er fordelen med en kombivogn, at den i barnets første måneder kan bruges som barnevogn til middagsluren, mens den efter et halvt års tid, når barnet kan sidde selv, kan bruges som klapvogn, hvor barnet også kan sove lur i. Fordi det er let at tage selve barnevognskassen af, kan du ofte også bruge den som lift og spare pladsen til sådan én. Derudover er en lille og fleksibel kombivogn et godt valg, hvis du bevæger dig rundt i byen på smalle fortove eller har brug for at køre med elevator, hvor pladsen også kan være trang. Hvilket liggemål skal din barnevogn have? Med et liggemål på omkring 80 cm, som barnevognsdelen på en kombivogn typisk har, kan barnet sove i barnevognen til ca. 1-årsalderen, mens større liggemål på 92-98 cm giver plads til, at et barn i 3-årsalderen kan ligge udstrakt. Du skal derfor overveje, om det er vigtigt for dig, at dit barn kan ligge og sove i barnevognen i lang tid, eller om det er okay at flytte luren indenfor eller over i klapvognsdelen efter et års tid. Større barnevogne kan bruges i længere tid Fordelen ved en større barnevogn er, at barnet kan nyde godt af dejlige lure i det fri, til hun eller han er så stor, at der måske ikke længere er brug for middagsluren. En barnevogn med et langt liggemål er i sagens natur ikke så let at pakke ned og tage med i bilen, men mange barnevogne kan i dag skilles så meget ad, at det med en smule arbejde alligevel er muligt. Har du plads og økonomi til en lidt større vognpark, kan du også vælge at bruge en stor barnevogn til lurene og gåturene i nærheden af dit hjem, mens du supplerer med for eksempel en kombivogn, der kan komme med på tur. Barnevogne med korte liggemål er lette at transportere De korte liggemål findes ofte i kombivogne og mindre barnevogne. Fordelen er naturligvis, at vognene fylder mindre og dermed er lettere at transportere og opbevare. Det kan eksempelvis være, at I ofte har brug for at have barnevognen med i bilen eller i offentlig transport og elevatorer. Ulempen er, at barnet ikke kan sove i barnevognen helt så længe – her kan et kompromis eventuelt være at vælge en kombivogn med en klapvognsdel, der kan lægges ned i vandret position. Klapvognsdelen vil ofte have et længere liggemål end den lift, der monteres på stellet, når vognen bruges som barnevogn. Dermed kan du stadig bruge vognen til middagsluren, selv om barnet er blevet højere end 80 cm. Det er også muligt at finde en kombivogn med langt liggemål. Skal barnevognen ofte med på tur? Hvis I er glade for at tage på tur, bliver du glad for en barnevogn, der ikke er for tung – det gælder både, når den skal pakkes i bilen og bakses ind i en bus eller et tog. Her er det værd at bemærke, at en lille barnevogn ikke altid er den letteste. Der findes også større modeller med letvægtsstel. En anden fordel kan være en barnevogn, der er let at klappe sammen. Det

DKK 0.00
1

Valg Af Højstol - Blog

Valg Af Højstol - Blog

Tiden ved aftensmadsbordet er en hellig hverdagsbegivenhed for mange danske børnefamilier. Det er her, man får vendt verdenssituationen med sin bedre halvdel, og det er her, man kan nyde en hyggestund sammen med sin baby, som sidder for bordenden og følger intenst med i, hvad mor og far og laver. Med en højstol kan din baby være med ved middagsbordet på lige vilkår med de øvrige medlemmer af familien. Her på siden kan du læse mere om højstole, hvad du skal være opmærksom på, hvornår din baby er gammel nok til at sidde i en højstol, og hvordan du sørger for, at din baby får den bedste oplevelse ved middagsbordet. Du kan også hele vores udvalg af højstole her. Hvornår kan min baby sidde i en højstol? Det hurtige svar er, at de fleste babyer tidligst er klar til at sidde i en højstol omkring seksmånedersalderen, men det varierer naturligvis meget fra barn til barn. Ligesom der er forskel på, hvornår babyer begynder at kravle og gå, findes der heller ikke et definitivt svar på, hvornår din baby er klar til at benytte en højstol. Først og fremmest skal din baby være i stand til at sidde med rank ryg i stolen uden at få støtte fra diverse puder. Med andre ord skal din baby være i stand til at bære sin egen krop. Synes du, det er svært at vurdere, hvornår det er? Der findes nogle indikationer, der kan fortælle dig, hvornår din baby er klar til at sidde med ved middagsbordet. Efter din baby har lært at holde sit hoved selv, er den umiddelbart klar til at prøve kræfter med en højstol. Det er vigtigt, at din baby først prøver kræfter med en højstol, når den er fysisk nok udviklet. En anden indikation på, at din baby er klar til at sidde selv, er, når babyen kan rulle fra maven til ryggen og tilbage igen. Dette beviser, at din baby har nok kræfter til at bære det resterende af sin krop uden at falde sammen. Indtil din baby er stor nok til at sidde selv i en højstol, kan du bruge en babyindsats, som fås til mange af de gængse højstole. På den måde kan din baby være med til bords, selv om han eller hun endnu ikke kan sidde selv. Det er en god idé at have et vågent øje på din baby i starten Nogle babyer er allerede klar til at sidde i en højstol omkring seksmånedersalderen, men du skal ikke bekymre dig, hvis du din guldklump er lidt længere tid om det. Som du sikkert ved, er der også forskel på kropsbygning og vægt, selvom din baby stadig kun er nogle måneder gammel. Derfor kommer det også mere naturligt til nogle babyer end andre. Hvis du vurderer, at din baby ikke er klar efter seks måneder, plejer de fleste babyer at mestre teknikken med at kunne sidde selv, senest når de er omkring otte måneder. Vi anbefaler dog stadig, at du har et øje på din baby i starten, hvor det stadig er nyt for den at sidde i en højstol. For selvom din baby har bevist, at motorikken og kræfterne er til at rulle sig om på ryggen og tilbage igen, kan det være afkræftende for hende eller ham at sidde i en højstol lige i starten. Det er ikke usædvanligt, at din baby begynder at falde sammen til en af siderne eller forover, hvis den sidder for længe i højstolen. Vi anbefaler derfor, at din baby lige i starten kun sidder i højstolen, når det er tid til at spise. Efter et stykke tid – og når din baby har udviklet sig – kan den begynde at sidde længere tid ad gangen i sin højstol. Sådan sørger du for, at din baby sidder trygt og godt i sin højstol Når din baby skal begynde at lære at sidde i en højstol, er det som beskrevet før vigtigt, at babyen kan sidde selv. Din baby skal som udgangspunkt kunne sidde selv, sådan at den kan træne at sidde i højstolen. Men hvis det er, fordi du lige skal op at se til aftensmaden, sikrer du dig altid en sikker og komfortabel position for din baby, hvis du giver din baby nogle støttende puder, som den kan læne sig op ad. Med en hynde til højstolen er komforten i top. En anden vigtig ting at have in mente, når du er på udkig efter en ny højstol, er, at sikkerheden er i orden. Særligt til de helt små foretrækkes det, at højstolen overholder følgende kriterier: Den er stabil, så den ikke vælter. Den har afrundede hjørner og kanter, så din baby ikke slår sig. Den har sænkede skruer, så din baby ikke kommer til skade med sine små fingre. Den har en mavebøjle samt skridtstrop, så din baby ikke glider ud af sin siddeposition. Andre gode råd, når du er på udkig efter en ny højstol Ovenstående råd betragter vi som værende helt grundlæggende, når du shopper efter en ny højstol. I forlængelse af at din baby skal sidde trygt, er det naturligvis også vigtigt, at den sidder godt. I takt med at din baby bliver større, kan det derfor være en god idé, hvis højstolens trin kan justeres, så de matcher dit barns alder og størrelse. Det er i den forbindelse også en fordel, at der let kan monteres og afmonteres en spisebakke på højstolen, hvis der er behov for en. Det samme gælder skridtstrop og mavebøjle – det er en fordel, hvis disse let kan afmonteres efter behov. Som et praktisk råd anbefaler vi også, at du tilkøber en gulvmåtte, der

DKK 0.00
1

Gaveguide - Blog

Gaveguide - Blog

Er du på jagt efter den rigtige gave, men på helt bar bund, kan vi måske hjælpe dig med vores store gaveguide, hvad end du er på jagt efter en dåbsgave, fødselsdagsgave, julegaven eller bare gerne vil forkæle. I gaveguiden kan du finde udstyr til både de helt små babyer og de lidt større børn. Gaveguiden er delt op i kategorier efter alder, så du let og overskueligt kan finde det du leder efter. Til forældrene med 0-3 årige børn I nedenstående guide vil vi præsentere en række produkter, som er oplagte til årets julegave og som kan bruges til børn i alderen 0-3 år. En bæresele er en god julegave idé, da det kan være svært som forældre at ordne dagligdagens foretagende, hvis baby ligger i armen, mens der blandt andet skal laves mad, gøres rent, vaskes tøj, handles ind osv. Med en bæresele har du frie hænder til at gøre, hvad du vil, alt imens du har øje på dit barn, som stadig er fysisk tæt på dig og er tryg. Bæreseler kan bruges til børn i 0-3 års alderen. Hvis ikke en bæresele er noget for dig, kan du også få en slynge, hvor barnet bliver båret endnu mere tæt på kroppen. Her kan barnet bæres på forskellige måder afhængig af barnets vægt og alder. Babyer bæres i en liggende stilling, hvor større børn kan bæres i sidde stilling. Læs flere fordele om at have en bæresele eller slynge her. Som forældre bruger man meget tid på at gå ture med den lille i barnevognen. Her bliver håndmuffen nyttig, idet den holder hænderne varme i det kolde vejr. Vanter kan være besværlige at tage af og på, hvis man hurtigt skal bruge sine hænder til at kigge til den lille. Håndmuffen beskytter hænderne for vind, vand og kulde. På vinter turene er det også vigtigt at holde baby varm. Her er en kørepose en rigtig god gaveidé, da denne holder baby varm og tryg både i barnevognen, i bilen og i hjemmet. Køreposen fungerer både som en dyne, men kan også bruges som lift, hvis der er hank i. En kørepose er næsten uundværlig for en familie. Køreposen kan bruges til 0-4 årige. Sengetøj er også altid et godt valg til familier med børn. Hos BabyTrold har vi et stort udvalg med forskellige motiver. Her finder du sengetøj til priser fra 99 kr. Du finder også sengetøj fra Markland, som alle er lavet af 100% økologisk certificeret bomuld. Fra Markland finder du også andre tekstil produkter så som foldemadrasser, stolfbleer, babynests, barnevognspuder, ammepuder, striktæpper mm. 0-1 årige Når børnene er mellem 0 og 1 år er det ofte forældrene, der får gaverne, som de kan bruge med deres børn, hvor ovenstående idéer er oplagte at købe som gave. Men hvis du vil købe en gave, som barnet selv kan gøre brug af, kan du tage et kig her. Et Aktivitetstæppe / Legetæppe er noget, som rigtig får den lille igang med sanserne og motorikken. Et aktivitetstæppe/legetæppe er fyldt med farver, motiver, teksture og lyde, som aktiverer og underholder barnet. Alle børn har brug for sutter og bruger dem i mange år, hvorfor det er en super god gave idé. Her får du 2 stk for kun 59 kr. Sutterne fra BIBS er lavet af naturgummi og er helt fri for BPA, PVC og ftalater. BIBS laver ikke blot sutter, men også bideringe i forskellige mønstre, som hjælper baby med at berolige de ømme gummer, og er dejlig blød at holde for de små hænder. En bidering anbefales til børn i alderen 0-3 år. Et oplagt valg til den lille i din familie er selvfølgelig en sød sutteklud, som baby kan føle sig tryg ved og få som sin faste følgesvend. Både Moulin Roty og Teddykompaniet kommer her med nogle rigtige fine bud. Til et barn, der er mellem 0-6 måneder, er en skråstol en god gave idé, da det er en behagelig og afslappende position for baby. Skråstolene, du finder på babytrold.dk, har flere positioner og kan vippe for at give en beroligende effekt. Til et barn, der er +6 måneder er en gåstol en god julegave idé, da gåstolen guider barnet i de første skridt. Med gåstolen lærer barnet at gå på en sjov og sikker måde. Ellers er legetøj altid en god ide at købe til børn. Se vores legetøjskategori her, hvor du blandt andet finder bøger, bamser, rangler, hoppedyr, klodser, legetøjsmad mm. Her er det oplagt også at købe en foldemadras, som den lille kan ligge og tumle og lege på. 1-3 årige Det er ikke altid sjovt for børn i alderen 1-3 år blot at få tøj i gave. Vi har derfor nogle bud nedenfor, hvad du ellers kan finde på at købe til dem i julegave. Byggeklodser vil altid være et hit hos de små, da de kan udnytte deres fantasi til fulde og bygge alt lige fra små huse til store slotte - kun fantasien sætter grænser. På babytrold.dk finder du både byggeklodser i blød skum og i træ, så der er til enhver smag. For de lidt ældre børn er en hoppe bold, hoppe dyr eller hoppe ko en god julegave idé. Disse hoppe produkter hjælper alle med at styrke motorikken og balancen for barnet på en sjov måde. Typisk begynder børn i alderen 1,5-2 år at få en fornemmelse af blærens og tarmens lukkemuskler. Når dette sker er det vigtigt at introducere potte- eller toiletbesøg for barnet, så snart han/hun viser interesse for

DKK 0.00
1