23 resultater (0,29245 sekunder)

Mærke

Butik

Pris (EUR)

Nulstil filter

Produkter
Fra
Butikker

Ulykkelig og uden ønsker - Peter Handke - Bog - BATZER & CO - Plusbog.dk

Ulykkelig og uden ønsker - Peter Handke - Bog - BATZER & CO - Plusbog.dk

”Ulykkelig og uden ønsker er oprørende og indtrængende. Uden tvivl noget af det bedste, den østrigske forfatter Peter Handke har skrevet til dato.” Jyllands-Posten 5 stjerner “… hans vigtigste, hans mest uomgængelige, og en bog, man absolut bør tage sig tid til at læse. Læs den!” Weekendavisen I 1971 begik Peter Handkes mor selvmord. Syv uger senere gik han i gang med at skrive Ulykkelig og uden ønsker, som udkom i 1972. Romanen er en rørende fortælling om morens tragiske liv og den dybe sorg over hendes død.Moren vokser op i en fattig østrigsk landsby med en far der ikke lader hende få en uddannelse. Hun må som andre unge piger give afkald på sine egne ønsker for i stedet at blive husmor. Hendes liv, som spænder over nazitiden og ind i efterkrigstiden, er præget af en kærlighedsaffære med en gift tysk nazist som hun bliver gravid med, og et ulykkeligt ægteskab med en anden mand som hun ikke elsker. Undervejs er fattigdom, vold, børnefødsler og selvpåførte aborter indholdet i et liv hvor hun må stille sig til tåls med for det meste ´at være uden ønsker og en smule ulykkelig'. Handke tegner et tidsbillede af en kvindeskæbne der ´fortaber sig i hverdagen´ og som kæmper med en ensomhed der bare vokser. Han skildrer hendes liv hudløst og ærligt i denne uforglemmelige fortælling. Peter Handke blev i 2019 tildelt nobelprisen i litteratur “for et indflydelsesrigt forfatterskab der med stor sprogkunst har udforsket periferien og menneskenes konkrete erfaringer.” Ulykkelig og uden ønsker regnes for et mesterværk i forfatterskabet. Anmeldelser ”Handke vil skrive om sine følelser, men hans mor har levet et liv hvor følsomhed var sjældent eller helt utilgængelig, og det er hvad bogens titel kan betyde for os: ikke bare ulykkelig uden ønsker, men en ulykke så ensom og så følelsesløs, at der ikke engang er plads til ønsker eller drømme.” – The New York Times ”Læs Peter Handke og se: det handler om førstehåndserfaring af verden. Ingen andenhåndserfaring. Det han ser, det han hører, det han føler, det han oplever, det han tænker, der er han.” – Karl Ove Knausgård “… en af hans inderligste og mest sandfærdige bøger. Og denne sørgelige histories hemmelighed er, at man læser den åndeløst. I Handkes sprog bliver inderlighed og distance, poesi og præcision til kunstfærdige forbindelser.” – DIE ZEIT

DKK 157.00
1

Lille Bijou - Patrick Modiano - Bog - BATZER & CO - Plusbog.dk

Krigslys - Michael Ondaatje - Bog - BATZER & CO - Plusbog.dk

Krigslys - Michael Ondaatje - Bog - BATZER & CO - Plusbog.dk

"Et stille mesterværk." Weekendavisen »Ondaatjes vidunderlige roman er en roman om alt det gådefulde i livet og om at lade fortællinger vokse frem af det lidt, man ved med sikkerhed.« – Information Politiken 5 hjerter Berlingske 5 stjerner Jyllands-Posten 5 stjerner KRIGSLYS ER EN ROMAN om eventyr og kærlighed, intriger og begær. Året er 1945 og vi møder den fjortenårige Nathaniel og hans storesøster Rachel som bliver efterladt i London i Natsværmerens varetægt da deres forældre flytter til Singapore. De to søskende mistænker at Natsværmeren er kriminel efterhånden som de lærer hans excentriske gruppe af venner at kende: mænd og kvinder som har det til fælles at de var involveret i en mystisk tjeneste under krigen. De virker nu alle sammen opsatte på at beskytte og oplære Rachel og Nathaniel. Men er de virkelig det de udgiver sig for at være? Og hvad betyder det når de to søskendes mor kommer tilbage efter måneders tavshed, uden deres far, uden at forklare noget, uden at undskylde for noget?Mange år senere begynder Nathaniel at afdække alt det han ikke vidste eller forstod på det tidspunkt, og det er denne rejse – gennem fakta, minder, og fantasi – han fortæller om i dette mesterværk fra en af de store forfattere i vores tid. Michael Ondaatje blev født på Ceylon i 1943, men flyttede som dreng til England, hvorfra han i 1962 emigrerede til Canada. Han har et stort forfatterskab bag sig og fik i 2018 The Golden Man Booker Prize for Den engelske patient – som den bedste Bookerprisvinder i 50 år. »Krigslys er endnu et stilfærdigt mesterværk af Michael Ondaatje … En elegant thriller med samme magnetiske tiltrækningskraft som et mørkt eventyr.« – Washington Post Første oplag blev udsolgt på fem dage.

DKK 218.00
1

Målmandens angst ved straffespark - Peter Handke - Bog - BATZER & CO - Plusbog.dk

Kruso - Lutz Seiler - Bog - BATZER & CO - Plusbog.dk

DKK 252.00
1

Det andet sværd - Peter Handke - Bog - BATZER & CO - Plusbog.dk

Fuglene - Tarjei Vesaas - Bog - BATZER & CO - Plusbog.dk

Fuglene - Tarjei Vesaas - Bog - BATZER & CO - Plusbog.dk

"Tarjei Vesaas har skrevet den bedste norske roman nogensinde." Karl Ove Knausgård, New York Times "Mesterværk." Weekendavisen"Læs, læs, læs." Politiken 6 hjerter Nu med efterord af Judith Hermann Tarjei Vesaas (1897-1970) var den største norske forfattere i anden halvdel af det tyvende århundrede, og den første nordmand som fik Nordisk Råds Litteraturpris. Romanen Fuglene fra 1957, der regnes for hans mesterværk, handler om Mattis, tusten eller tossen, ham der ikke er som de andre, men som oplever verden på en intuitiv måde hvor alting får karakter af hemmelighedsfulde tegn. Han oplever det som et lille mirakel når der kommer et sneppetræk over huset. Han kan tyde fuglenes sprog, sneppen skriver små breve til ham med næb og kløer. Mattis stiller livets store spørgsmål, som ingen kan svare på. Og når det tordner låser han sig inde på dasset fordi han er bange for at dø. I det lille bygdesamfund er Mattis ringeagtet og ensom, på en måde spærret inde i sig selv og sat uden for fællesskabet, børnene råber efter ham og kalder ham en tosse. Han kan ikke passe et arbejde og bor sammen med sin søster, Hege, som forsørger dem ved at strikke trøjer. Hans største triumf oplever han da to piger samler ham op på en holm i søen, hvor han har søgt tilflugt fordi hans plimsoller af en båd har taget vand ind. Da han ror de to ind til købmanden, kan han vise de lokale at han godt kan være sammen med nogen som respekterer ham som den han er. Lykken var kommet til ham på en nøgen holm, uden noget varsel. En dag får Hege den idé at Mattis kan være færgemand og ro folk over søen. Og han ror frem og tilbage, men der er ikke en sjæl at se før skovhuggeren Jørgen en dag dukker op. Det ender med at skovhuggeren flytter ind i deres lille hus, og Hege blomstrer op, mens Mattis føler sig mere udenfor end nogensinde. En dag tager han ud på søen, han har en plan og vil udfordre skæbnen.Fuglene handler om at udtrykke det som ikke kan udtrykkes. Mattis er tossen som åbner døren ind til det uudsigelige.

DKK 218.00
1

De toneangivende - Hédi Kaddour - Bog - BATZER & CO - Plusbog.dk

Septologien V - Jon Fosse - Bog - BATZER & CO - Plusbog.dk

Livets mening - Ulf Peter Hallbereg - Bog - BATZER & CO - Plusbog.dk

Livets mening - Ulf Peter Hallbereg - Bog - BATZER & CO - Plusbog.dk

Hr. Josephson, en berømt skuespiller, har under et alt for kort film- og teaterliv antaget utallige forklædninger, fra den falske og sleske Rosen­crantz og den neurotiske psyko­tek­niker Johan til den gale filosof Friedrich Nietzsche og den kloge jøde Isak. En afklaret identitet var aldrig hans sag. Lukket inde i et kongeligt teater hvor Ing­mar Berg­man huserer, forsøger Hr. Jo­seph­son sammen med sin assistent Mister Test, et luvslidt eksperi­menterende menneske, og ikke uden humor, at løse spørgs­målet om kunstens og teatrets væsen og livets me­ning. Samtalen bygger på et gammelt venskab mel­lem den verdensberømte skue­spiller Erland Joseph­son (1923-2012) og for­fatteren og oversætteren Ulf Peter Hall­berg (f.1953). Josephson, der også var instruktør, teaterchef og forfatter, er kendt fra mange film af Ing­mar Bergman, som han også hav­de et mange­årigt samarbejde med på Dra­ma­ten i Stockholm. “Faktisk er det meget gribende læsning. Hallberg er en stilist af Guds/guds nåde og Josephson er en fantastisk sjov og idérig fortæller.” Sydsvenskan “Som altid flyder ånden, romanen er uafbrudt under­holdende og tankevæk­kende når Hr. Josephson øser af sit overflødighedshorn af viden og træfsikre iagt­tagelser. Parret med Ulf Peter Hallbergs analytiske in­tellekt og belæsthed bliver bogen et intellektuelt eventyr.” Dala-Demokraten “… en af årets mest tankevækkende bø­ger, og måske den mest livskloge og visdomsrige. Det er en rendyrket for­nø­jelse, en intellektuel fryd og en eksistentiel udfordring at læse den.” Tidningen Kulturen

DKK 220.00
1

De andres liv - Neel Mukherjee - Bog - BATZER & CO - Plusbog.dk

De andres liv - Neel Mukherjee - Bog - BATZER & CO - Plusbog.dk

Den indiskfødte forfatter Neel Mukherjee har begået en kalejdoskopisk roman om et indisk samfund i dyb konflikt med sig selv. De andres liv dissekerer en nations sjæl mens den udfolder en families historie og giver læseren et sanseligt og dybdegående indblik i det stærkt traditionsbundne og ulige indiske samfund i 1960-1970’erne. I De andres liv møder vi familien Ghosh. På traditionel vis bor de tre generationer i samme hus, den aldrende patriark der har svært ved at slippe tøjlerne i familievirksomheden, de tre sønner som med vekslende interesse og dygtighed skal redde den gennem svære tider og arbejderuroligheder, og alle kvinderne som styrer det daglige liv og tjenestefolkene. Uden at familien har bemærket det er Supratik, et af børnebørnene, blevet involveret i ekstremistisk politisk aktivisme. Anført af en idealistisk trang til at ændre sit liv og verden omkring sig, efterlader han sig kun et brev før han forsvinder. Det er en tid præget af turbulens, af uundgåelige forandringer, kløften mellem generationerne og mellem de rige og de fattige har aldrig været større. 5 stjerner Kristeligt Dagblad “Mukherjee forfærder og henrykker os på en gang.” – A.S. BYATT, THE GUARDIAN “En fremragende roman: fængslende, medfølende og kompleks, levende, musikalsk og vild.” – ROSE TREMAIN “Det er vildt, hensynsløst og brutalt ærligt.” – ANITA DESAI På shortlisten til Man Booker-prisen

DKK 260.00
1

Målmanden og havet - Maria Parr - Bog - BATZER & CO - Plusbog.dk

Jaco - Per Ole Persson - Bog - BATZER & CO - Plusbog.dk

Jaco - Per Ole Persson - Bog - BATZER & CO - Plusbog.dk

”… en lakonisk, lavmælt, fascinerende, poetisk, elementært spændende, men også grusom fortælling om en vesterlændings møde med den tredje verden.” Peter Høeg Per Ole Persson blev født i 1975 og voksede op på landet uden for Malmö. Allerede som tiårig skrev han lange fortællinger inspireret af de mange bøger han lånte på biblioteket. Han har arbejdet for FN i Guatemala, Ecuador og på Østtimor og indtryk fra disse rejser ligger til grund for hans debutroman Jaco. Han bor i dag i Malmö. Timor 2006. En borgerkrig er ved at bryde ud og situationen er kaotisk. En navnløs mand er tilsyneladende havnet her ved et tilfælde, på flugt fra sig selv og sin fortid. Han bevæger sig gennem et paradis i forfald, nøgternt og registrerende som et kamera, sproget er enkelt, renset for følelser, men med stærke suggestive billeder. Jaco er en mareridtsagtig og nærmest hallucinatorisk beretning om en rejse ind i mørkets hjerte hvor al civilisation er ved at gå til grunde og samtidig historien om et kærlighedsdrama som får katastrofale konsekvenser. Klip fra svenske anmeldelser ”Brillant debut.” Sydsvenskan ”... en meget stærk debut.” Borås Tidning ”Jeg er imponeret.” - SR Kulturnytt ”Sproget er enkelt, råt og præcist ... Persson skriver i suggestive, filmiske situationsbilleder. Teksten er koldsvedende hypersensitiv ... Drøm, fantasi og virkelighed flyder ind i hinanden og danner en hallucinatorisk boble som hændelsesforløbet udspiller sig i ... Jaco er en bog som griber en, den er spændende fra begyndelse til slut. Den kunne i princippet udspille sig hvor som helst, men det faktum at Persson kan beskrive Timor så levende og præcist giver den en troværdig og næsten dokumentarisk stemning.” Ny Tid

DKK 155.00
1

Dyreliv - Auður Ava Ólafsdóttir - Bog - BATZER & CO - Plusbog.dk

Dyreliv - Auður Ava Ólafsdóttir - Bog - BATZER & CO - Plusbog.dk

Auður Ava Ólafsdóttirs nye roman udspiller sig i vintermørke, lige inden jul, mens hidtil ukendte lavtryk er under opsejling. På anden sal i Ljósvallagata bor en jordemoder i en lejlighed hun har arvet efter sin enlige, barnløse grandtante. Op af en kasse som har indeholdt Chiquita-bananer, dukker tre manuskripter som grandtanten arbejdede på og som undersøger hvad mennesket er i stand til. Hovedpersonen i Dyreliv er en ljósmóðir, en lysmoder, som en jordemoder kaldes i Island. Ordet blev ved en afstemning i 2013 valgt som det smukkeste ord på islandsk. "En af de smukkeste bøger jeg nogensinde har læst ... Årets bedste roman." – Morgunblaðið "En unik stemme i Islands litterære flora. Ekstremt kraftfulde skildringer ... Bogen fører sine læsere ind i mørket og derfra ud i lyset." – RUV (Islands Statsradio) “Jeg kan let se Ólafsdóttirs nye bog som julegave til folk, der har brug for et lynkursus i taknemmelighed og undren over, at vi er i live, får børn og har et univers af svimlende skønhed til vores rådighed.” – Information “At læse ‘Dyreliv’ er som at skabe gennemtræk i sit hjem på en dag, hvor vejret er lunefuldt. Sommetider uden mærkbar vind, sommetider så velbesøgt af vind, at man må flytte på fødderne for at holde balancen. I ’Dyreliv’ er begge dele – stilheden og stormen – behandlet med lige stor opmærksomhed og respekt.” – Litteratursiden “Ét er sikkert: Også Auður Ava Ólafsdóttir har mærket sig de ildevarslende tegn på et klima i forandring, men i stedet for at skrive en dystopisk roman har hun med “Dyreliv” skrevet omridset af en forsigtig utopi.” – Jyllands-Posten 5 stjerner LÆSEPRØVE: https://issuu.com/batzerco/docs/audur_ava_dyreliv_l_sepr_ve

DKK 187.00
1

En forfatters eftermiddag - Peter Handke - Bog - BATZER & CO - Plusbog.dk

En forfatters eftermiddag - Peter Handke - Bog - BATZER & CO - Plusbog.dk

“Genistregen ’En forfatters eftermiddag’ udkom i 1972, da han var 30 år. Allerede da var han en mester.” – Politiken 5 hjerter “Den er simpelthen en dyb nydelse at læse. Når man altså, som almindeligt moderne og mildt hektisk menneske, først har vænnet sig til den elegante, men også voldsomme opbremsning i tid og tempo.” – Kristeligt Dagblad 5 stjerner Det er en eftermiddag i december, den første sne er faldet. Forfatteren har afsluttet dagens arbejde ved skrivebordet og begiver sig nu ud i vintereftermiddagens skiftende skumringslys. Han vandrer ind mod byens centrum, og undervejs kommer han igennem skov, og ad marker. Han går gennem byens kvarterer, dens pladser og gader, alene og gennem folkemængder, imens natten falder på. Hans blik på omgivelserne er hele tiden en forfatters blik, som kan forvandle den mindste detalje til en dramatisk hændelse. Vandringen er på samme tid stilfærdig og begivenhedsrig, og da han til sidst når hjem, beskyttet af mørket, er noget i ham forandret. En forfatters eftermiddag er et lille værk om forfatterens egen krisetilstand og om forfatterskikkelsens plads i verden. Det er en fintmærkende udforskning af menneskets forhold til sig selv og til sine omgivelser. “Handkes beskrivelser fastfryser det enkelte øjeblik, løfter det op og beskriver det, så dets enestående kvaliteter får fylde. Han arbejder bevidst ud fra Heraklits berømte udsagn om, at man ikke kan stige ned i den samme flod to gange, og han løfter det fra kliché til levende litteratur. Og det i en grad, så skriften antager en spirituel dimension.” – Weekendavisen “Jeg læste bogen – koncentreret, henrevet, indimellem chokeret – som om Handke med bogen havde sat sig for at forklare mig, hvordan det er at være ham, altså hvordan det er at være forfatter.” – Information “Han er i mine øjne en af Europas store forfattere.” – Karl Ove Knausgård “Tysk litteratur er utænkelig uden Peter Handke.” – Die Zeit

DKK 157.00
1

Lyst (En forfatters selvbiografi) - Tomas Espedal - Bog - BATZER & CO - Plusbog.dk

Lyst (En forfatters selvbiografi) - Tomas Espedal - Bog - BATZER & CO - Plusbog.dk

Lyst er en roman om at læse og skrive. Om glemsel og erindring.Om rejser og kærlighedsforhold.Om stedets betydning for det at skrive. Om byer. Om skriveår i København.Om at finde de ideelle skrivesteder, arbejdstider. Om at skrive om natten. Om at skrive i hånden. Om andre forfattere. Om venskab.Om penge og god og dårlig økonomi.Hvordan bliver man forfatter? Er det muligt at gøre det at skrive til et arbejde? Kan man leve af det? Og hvad for et liv bliver det? “Espedal er først og fremmest et skrivende menneske. Råstoffet er hans liv, det liv han lever for at skrive litteratur. Virkelig god litteratur. … han skriver så smukt og eksistentielt nærværende at det altid er en glæde at læse ham.” – Dagbladet “… den lange rejse mod forfatterlivet, fra et bogløst hjem i Sandviken i Bergen til litterære laurbær i Oslo, er blevet en bevægende, trist, munter og fræk guidet tur til en forfatter i vækst. … Tomas Espedal er den standhaftige tinsoldat. Han giver ikke op. Mit liv skal I få, hvad enten I synes om det eller ej. Denne læser syntes rigtig godt om det.” – Dagsavisen “Detaljerigt og rammende om forfatterblikket … Der er noget udtalt proustiansk i den måde det nutidige blik knyttes til glimt fra fortiden i denne udgivelse, hvilket får den til at række ud over det biografiske.” – Vårt Land “Tomas Espedals litterære projekt er at væve liv og litteratur sammen. Denne gang blander han selvbiografi og dannelsesroman på en interessant og tvetydig måde.” – Bergens Tidende “Det mest sympatiske ved Espedals forfatterskab er den usvigelige vilje til at mindes dem … som ikke har status eller fremtidsudsigter, men som ikke desto mindre giver farve, rigdom og mening til omgivelserne gennem deres eksistens. Det samme kan man sige om den her Espedal-udgivelse, som jeg – trods indvendingerne – anbefaler uden forbehold.” – Morgenbladet

DKK 218.00
1

Septologien III - Jon Fosse - Bog - BATZER & CO - Plusbog.dk

Septologien III - Jon Fosse - Bog - BATZER & CO - Plusbog.dk

NOBELPRISEN I LITTERATUR 2023 Asle er maler, enkemand og bor i Dylgja. Hans eneste venner er hans nabo Åsleik og Beyer, en galleriejer der bor i Bjørgvin. I første bind fandt Asle sin fordrukne navnebror liggende i sneen og bragte ham på sygehuset. I andet bind hører vi om Asles barndom og den forbudte tur ned til Fjorden og mødet med Skaldepanden, ham som børn skal tage sig i agt for. I tredje bind finder moren tre enkroner i Asles lomme og beskylder ham for at have stjålet dem. Og Asle kan i hvert fald ikke fortælle at han fik dem af Skaldepanden, så han siger at han fandt dem uden for bageren. For at slippe for alle de billeder han har i sit hoved af søsterens alt for tidlige død, vil Asle spille guitar og starter et band. De vil ud og spille op til dans og tjene penge, for alle ved jo at kvindfolk er vilde med spillemænd. Men det der kommer ud af højtalerne er mest larm, ingen af dem kan rigtig spille. Og da trommeslageren siger at de lige så godt kan opgive hele bandet, siger Asle som sædvanlig ikke noget. Nej, han har nok for langt hår til at han kan snakke, siger forsangeren Olve. I tredje bind hører vi også om moren som presser faren til at tage kørekort og aldrig har Asle set nogen køre så langsomt. Og hun er hele tiden efter Asle, så skal han klippes og hvis han går ud af skolen bliver han sendt ud på en ø for utilpassede unge. Om fosse og Septologien: »Jon Fosse er en af de store europæiske forfattere.« – Karl Ove Knausgård» Om Jon Fosses nye roman har jeg egentlig ikke lyst til at skrive andet end: Læs den!« – Politiken »Det er overlegen skrivekunst.” – Weekendavisen

DKK 126.00
1

Cabo de Gata - Eugen Ruge - Bog - BATZER & CO - Plusbog.dk

Cabo de Gata - Eugen Ruge - Bog - BATZER & CO - Plusbog.dk

En mand forlader alt: sin by, sit land, sit tidligere liv. Uden ret meget andet i bagagen end en hængekøje og et par skrivehæfter stiger han på toget for at tage sydpå. Tilfældigvis havner han i Cabo de Gata, Kattens Horn, et fiskerleje ved Middelhavskysten. Landskabet er goldt, og der blæser en kølig vind. Det er ikke et sted hvor man har lyst til at blive. Men han bliver der alligevel som den enlige gæst i en gammel enkes pensionat. Det eneste levende væsen han tager kontakt til er en kat. Og pludselig tror han at den har noget at fortælle ham … Eugen Ruge er født i Uralbjergene i det vestlige Rusland i 1954, studerede matematik ved Humboldt-universitetet i Berlin og fik arbejde på Det Centrale Institut for Geofysik i Potsdam. Ruge rejste fra DDR til Vesten i 1988 og har siden skrevet til og oversat for teatre og tv-selskaber og underviser jævnligt i kunst. Fik i 2011 Deutcher Buchpreis for I tider med aftagende lys. Efter sin verdensomspændende succes med I tider med aftagende lys fortæller Eugen Ruge let og ubesværet historien om en vanskelig søgen. Cabo de Gata er et mesterværk inden for kortprosaen. Hans autenticitet – og hans kunst – består i vekselvirkningen mellem digt og virkelighed. En anmelder skrev: ”Ruge mestrer den konkrete og sanselige detalje. Han har kun brug for nogle få penselstrøg for tydeligt at fremmane landsbyen med dens hypnotiske ensformighed. Han indfanger stilheden og dens særlige, verdensfjerne magi – en eventyrlig roman.” ANMELDERNE SKREV “Den har en helt igennem oprigtig tone som tryllebinder læseren. I 2011 modtog Eugen Ruge Deutscher Buchpreis for I tider med aftagende lys. Denne lille roman bekræfter udmærkelsen.” – DIE ZEIT “Bogens mirakel er den måde hvorpå Ruge fortæller afdæmpet, nærmest muntert om det at fejle, om alle de mislykkede redningsforsøg og bestræbelserne på at finde sig til rette i det fremmede.” – FRANKFURTER ALLGEMEINE ZEITUNG

DKK 186.00
1

Dit fravær er mørke - Jón Kalman Stefánsson - Bog - BATZER & CO - Plusbog.dk

Dit fravær er mørke - Jón Kalman Stefánsson - Bog - BATZER & CO - Plusbog.dk

“Jón Kalman Stefánsson mestrer det skrevne sprog i et omfang, der grænser til perfektion i al sin mangfoldighed. »Dit fravær er mørke« er en sublim tour de force gennem vold, liderlighed, druk, Gud, djævlen, tid, tab, regnorme, fåreavl og død, død og atter død.” – Berlingske 5 stjerner “Dit fravær er mørke bærer Jón Kalman Stefánssons vandmærke. Endnu en gang rives vi med af en bred, lang og lyrisk fortællemosaik om slægt, kærlighed, stærke lidenskaber og kampen mod den evige glemsel.” – Jyllands-Posten 5 stjerner “… han har en helt sjælden trearmet kraft af sproglig poesi, historisk vingefang og eksistentiel desperation, der rusker i læserens inderste, ophæver ensomheden til en altrækkende kollektiv længsel og gør hans romaner til enestående værker i Norden.” – Kristeligt Dagblad 5 stjerner Fortælleren vågner op i en fremmed kirke, et sted i det nordvestlige Island. Han lider af hukommelsestab og forsøger at erindre sit liv med hjælp fra en mystisk mand, som bliver hans ledsager, og som måske er buschauffør, måske præst, eller måske er han Djævelen selv.Fortælleren skriver historien ned samtidig med at vi læser den, og efterhånden som romanen skrider frem folder der sig et mangfoldigt og levende persongalleri ud: Vi hører om en kvinde der forelsker sig i en bonde fordi han har de mest fantastiske blå øjne og hører Bob Dylan, en mor som er tvunget til at forlade sit barn, en præst som skriver breve til en afdød tysk digter, en fisker som er ekspert i Kierkegaard, en deprimeret rockmusiker og en bondekone der skriver en artikel om regnormen, muldens blinde digter. Dit fravær er mørke er historien om en kvindes smil der kan vække guderne og lyse verden op. Det er en historie om glemsel og tilgivelse, drømme og forfængelighed, savn og begær, fejltrin og lykke, og om skæbnens standhaftige beslutsomhed. Akkompagneret af Dødens playliste vokser portrættet af en familie langsomt frem. “I romanen demonstrerer Kalman sin særlige magiske realisme, sin evne til at blæse med stjerner i munden. Han viser både fattigdommens trætte ansigter og den kærlighed imellem mennesker, der sikrer dem et liv i fortællingen uden for fraværets mørke. Det er en roman med smerte, varme og sandhed. Som altid løftes Kalmans musikalske sætninger fornemt af Kim Lembeks præcise oversættelse.” – Information

DKK 252.00
1

Hvidhed - Jon Fosse - Bog - BATZER & CO - Plusbog.dk

Hvidhed - Jon Fosse - Bog - BATZER & CO - Plusbog.dk

NOBELPRISEN I LITTERATUR 2023 En rastløs kedsomhed får fortælleren til at sætte sig bag rattet i sin bil og køre afsted uden et mål. Han drejer på må og få når vejen deler sig og havner til sidst langt inde i en skov hvor han kører fast på en lille skovvej. Det begynder at sne, dagen går på hæld og han aner ikke hvor han befinder sig. Han går efter hjælp imens sneen dækker hans spor og kulden trænger ind gennem tøjet. Ud af mørket træder en hvid skikkelse. Han spørger hvem det er og får til svar: Jeg er den jeg er. Og den hvide skikkelse bliver ikke den eneste han møder i vinterskoven den aften. Jon Fosse har skrevet en lysende lille roman om grænsen mellem liv og død. “Jon Fosses roman om døden og Gud er både en fest og en feberdrøm. Man keder sig ikke i en eneste sætning. (-) Hvis man går åbent ind til det, så venter der en læseoplevelse fra en forfatter, der hører til verdenslitteraturen. ” – Litteratursiden “Jon Fosses tro på, hvad sproget er i stand til, kender ingen grænser, og han er en enestående skikkelse i moderne skandinavisk litteratur. (…) Bogen handler ikke om Gud i abstrakt forstand, den søger at vise Gud i litteraturen, at give det guddommelige en ny form; et nyt sprogligt hjem til vores tid.” – Weekendavisen “Jon Fosses “Hvidhed” er en sugende, morfinblød og meget Fossesk fortælling om tro, liv og død.” – Kristeligt Dagblad “Norsk mesterforfatters lillebitte bog er en fascinerende nydelse.” – Berlingske “Det føles meningsløst at skulle give Fosses Hvidhed stjerner. Det ville være som at smide stjerner efter Bibelen. Men skal jeg, så skal jeg: 6.” – Stavanger Aftenblad 6 stjerner Jon Fosse, f. 1959, har siden sin debut i 1983 udgivet henved 50 bøger, romaner, digte, børne- og billedbøger og skrevet omkring 40 dramaer. Haner oversat til 40 sprog, modtog i 2007 DET SVENSKE AKADEMIS NORDISKE LITTERATURPRIS, i 2010 IBSEN-PRISEN og i 2015 NORDISK RÅDS LITTERATURPRIS for trilogien Andvake, Olavs drømme og Kveldsvævd. I2023 modtog han NOBELPRISEN I LITTERATUR for “sin nyskabende dramatik og prosa som giver stemme til det uudsigelige”.

DKK 157.00
1

Fluer og støv - Klaus Lynggaard - Bog - BATZER & CO - Plusbog.dk

Fluer og støv - Klaus Lynggaard - Bog - BATZER & CO - Plusbog.dk

MÅNEDENS TILBUD: 100 kr.I forbindelse med at Lynggaard optræder på Louisiana Literature 2016 sammen med Søren Ulrik Thomsen. Klaus Lynggaard (f. 1956), forfatter og rockanmelder. Debuterede med digtsamlingen Vinterkrig (1981). Fik i 1986 et gennembrud med kærligheds- og generationsromanerne Martin og Victoria (1985) og Victorias år (1986). Siden lagde han det skønlitterære forfatterskab på hylden og helligede sig kritikken og essayistikken. Rockanmelder ved Information de seneste tyve år. Har udgivet flere cd’er hvor han optræder som sanger. Fluer og støv udkom oprindeligt i 1986 som den første bog på BATZER & CO - som dengang hed Roskilde Bogcafé. Samtidig udkom et kassettebånd med gruppen SECRETS hvor Klaus Lynggaard fremfører sine digte til musik. Fluer og støv er en impressionistisk kærlighedshistorie og rejsenovelle fra Marokko der fortæller om mødet med en fremmedartet kultur. Fortælleren rejser sammen med sin kæreste fra by til by, besøger Rabat, Casablanca og Marrakesh. De besøger kasbaen, vandrer rundt i medinaens labyrinter, oplever det blå hav, den arabiske himmel og den store gæstfrihed. Fluer og støv er en smuk rejsebog med en dobbelt kærlighedshistorie. Marokkos kaotiske skønhed skildres i et heftigt, pulserende sprog; skriften er fuld af lyde, lugte og farver og bringer Marokko helt ind under huden på læseren. Den unge mand er betaget af Marokko, mens pigen hurtigt bliver træt af fluer og støv, tiggere og krøblinge, og de arabiske toiletter. UDDRAG AF ANMELDELSER: ”Både prosa og lyrik i bogen er lutter charme, så let, så fin, så behændig. Den kan minde om en ældre dansk rejsebog, Sophus Claussens Antonius i Paris. Uskylden er stor og videbegærlig, sproget er lykkeligt sikkert, glider uden mislyd fra det poetisk veltalende til det hverdagsnære. Rejsenovellen ånder frisk ynde og en lille, dæmpet smerte. Den er vel en bagatel, men helt igennem indtagende i sin dobbelte kærlighedshistorie. Et sidste kys fra pigen, nye kys til Marokko. A kiss is still a kiss.” Bent Mohn, Politiken ”Charmerende eksotisk … et helt overdådigt malende sprog bringer Marokkos hede og støv og impressionistiske mylder af mennesker og byer, Rabat, Casablanca og Marrakesh, helt ind under huden. Det er en fin lille bog Lynggaard har begået, der viser ham som en original lyrisk prosaist, samtidig med at Lynggaard også skriver sig ind i en tradition man kender fra eksempelvis Johannes V. Jensen … eller en Elias Canettis stemmer fra Marrakesh” Henrik Wivel, Kristeligt Dagblad ”Smuk lille rejsebog. Har man læst Klaus Lynggaards gennembrudsbog Martin og Victoria, kan man ikke lade være med at læse Fluer og støv som en foregribelse af, hvordan det siden hen gik mellem hard-rockeren Martin og burgøjserprinsessen Victoria.” Erik Skyum-Nielsen, Information

DKK 96.00
1

Yarden - Kristian Lundberg - Bog - BATZER & CO - Plusbog.dk

Yarden - Kristian Lundberg - Bog - BATZER & CO - Plusbog.dk

Yarden handler om forfatteren Kristian Lundbergs sociale deroute fra et liv som feteret forfatter og kritiker til et liv som timeansat løsarbejder på havnen i Malmø. Pludselig er han tilbage der hvor han begyndte: på bunden af samfundet, underbetalt og altid i fare for at blive fyret på stedet. Bogen er hans beretning om de tretten måneder han er ansat på Yarden, en fortælling om kampen for at overleve, om fattigdom og udsathed, men også om en rørende solidaritet og generøsitet blandt de fattigste i vores moderne velfærdssamfund. «Lundberg er på gennemrejse, fremmed i kultureliten og det velbeslåede middelklasseland, men heller ikke længere hjemme i arbejderklassen, han er blevet en klasseløs, en uden sikkerhedsnet. Men denne hjemløshed får ham også til at se det hele klarere.» – DAGBLADET Tidligt om morgenen inden han skal på arbejde forsøger Lundberg at holde fast i at skrive. Om livet på Yarden hvor han under streng overvågning arbejder med at flytte importbiler rundt på havneområdet og træder ind i en skyggeverden befolket af gældsofre, papirløse indvandrere og tidligere misbrugere som arbejder for en ussel løn og behandles som om de intet er værd. Nu fremstår hans tid som middelklasse-forfatter blot som en kort mellemstation, og han er tilbage i arbejderklassen hvor han kom fra. Yarden er også en rejse tilbage til forfatterens barndom og ungdom. Han er opvokset i Malmøs fattigste kvarterer med en psykisk syg mor og fire søskende der konstant var på flugt fra kreditorer og myndigheder. I modsætning til sin fraværende far, som kæmpede sig op til at blive en succesrig erhvervsmand, gennemlever han nu en social nedtur, og hans bog er en barsk beretning om livet på bunden af samfundet. Kristian Lundberg (f. 1966), svensk forfatter, litteraturkritiker og løsarbejder, debuterede i 1991 og har siden udgivet mere end tyve bøger som spænder over så forskellige genrer som lyrik og kriminalromaner. Lundberg har modtaget en lang række priser for sine bøger. Yarden har været opført som teaterstykke og er ved at blive filmatiseret. ANMELDERNE SKREV «Kristian Lundberg udforsker arbejdets skyggesider på lysende vis … Yarden er en smuk og voldsom tekst … Jeg vil anbefale den til alle som trænger til at blive mindet om hvilken betydning litteraturen kan have.» – KLASSEKAMPEN «Stærk og velskrevet fortælling om forfatterens hårde opvækst, om vejen til toppen af litteraturparnasset og så lige ned igen … Det som gør bogen til en usædvanlig læseoplevelse er forfatterens uhyre præcise sprog. Som digter kender han nødvendigheden af at passe på brødsmulerne, ikke ødsle med sætningerne og føre et hemingwaysk ordbudget. Anbefales!» – ADRESSEAVISEN

DKK 96.00
1

Sommerlys, og så kommer natten - Jon Kalman Stefansson - Bog - BATZER & CO - Plusbog.dk

Sommerlys, og så kommer natten - Jon Kalman Stefansson - Bog - BATZER & CO - Plusbog.dk

»Det er kærlighed ved første blik, eller hvordan man nu skal udtrykke det, når man forgabt og fortumlet vælter bagover af begejstring. Sommerlys, og så kommer natten er fuldstændig og totalt uimodståelig. Et svimlende møde med islandske lidenskaber, spøgerier, sorger, glæder, skuffelser og tragedier ... Jón Kalman Stefánsson har endnu ikke modtaget Nordisk Råds Litteraturpris, men det kan bestemt ikke vare længe.« - Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten 6 stjerner »Det er skarpt skrevet. Næsten kynisk. Uden den mindste snert af sentimentalitet. Meget maskulint. Og nordisk. Der findes lykkeligvis mange gode bøger, men denne vil lyse længe. Det er svært at se, at det kan gøres bedre. Bare han dog snart skriver mere...«- Charlotte Rørth, Nordjyske Stiftstidende 6 stjerner »Somme tider kan man være så heldig at læse en bog man ville ønske aldrig holdt op. Sådan havde jeg det da jeg læste Sommerlys.«- Bokmenntir Den store islandske litteraturpris. Nomineret til Nordisk Råds litteraturpris. Sommerlys, og så kommer natten foregår i en lille søvnig landsby på Islands vestkyst hvor der sker de mest utrolige ting. Direktøren for Trikotagefabrikken bor i landsbyens største hus, han har to biler, han lader sit tøj skræddersy, og hans kone er så smuk at folk vil gøre hvad som helst for bare at få et glimt af hende. En dag begynder han at drømme - på latin, og da han forstår hvad drømmene handler om, ofrer han huset, bilerne, konen og karrieren og bruger alle sine penge på at købe gamle bøger om stjernerne og verdensrummet hjem fra Europas antikvariater. Direktøren er blevet til Astronomen, han køber et lille hus, maler det kulsort bortset fra nogle hvide prikker som danner de stjernebilleder han holder mest af. Jón Kalman Stefánsson , f. 1963, debuterede i 1988, har udgivet ti bøger, digtsamlinger, noveller og romaner. Nomineret til Nordisk Råds litteraturpris tre gange, blandt andet for romanen Sommerlys, og så kommer natten . Kalman har været slagteriarbejder, arbejdet i fiskeindustrien, studeret på universitet, undervist på højskole og arbejdet som bibliotekar. Boede i København i årene 1992-95. Siden 2000 forfatter på fuld tid.Uddrag af anmeldelser»Den er smuk og stemningsfuld og dertil meget velfortalt og humoristisk. Den er et kunststykke af skæbner og sanselige billeder frembragt med sikker hånd. Det er en fortælling i slægt med den store nordiske tradition, som man kender fra William Heinesens De fortabte spillemænd.«- Lars Handesten, Kristeligt Dagblad»Jón Kalman Stefanssón er i slægt med de store magiske realister fra hele Norden. Men først og fremmest er han sin ganske egen. Halvt misantrop, halvt troubadour med poesi helt op til støvleskaftet. Alene at beskrive tårer som robåde. Eller fortælle om bryster der hænger, »som om de knap nok kan holde sig vågne mere.« Alene det.« - Liselotte Wiemer, Weekendavisen

DKK 114.00
1